“Som Poul Nyrup er jeg sejrende. Jeg strækker fingrene ud: “4 dage til!” råber jeg sanseløst ud i morgenlarmen, mens jeg cykler forbi busser, tog, snublende fodgængere.

Men det er ikke en gave som Nyrups fire år. Det er en frist. Men hvad så bagefter? Henrettelsen? Herliggørelsen? Der er ingen garantier, ikke for Nyrup, ikke for mig. Det er de kortsigtede måls tid, i politikken som i privaten; hvilket jo er nogenlunde den samme ting. Kald mig bare Bill, jeg har nemlig intet bagtæppe af trække til side, intet smuds at afsløre; det er alt sammen her på siden. Næsten da.”