Min USA I DAG klumme for 11. august er allerede nu online. Den forsøger at tage livtag med en lille del af det ekstremt komplicerede amerikanske sundhedssystem, antallet af amerikanere uden sygeforsikring:
Antallet af permanent fattigdomsramte, uforsikrede amerikanere er derfor langt lavere end de 45-50 millioner, der normalt bringes til torvs. En undersøgelse fra det almennyttige forsikringsselskab BlueCross BlueShield anslog i 2003, at antallet af uforsikrede var helt nede på 8,2 millioner. Bestemt et problem, men nok til at begrunde en reform til 1 billion dollars?
Det er et omfattende område, og jeg kunne slet ikke få plads til alle de ting, der er værd at berette. Det er dog værd at tilføje, at de reformer, der i øjeblikket diskuteres på Kongressen, kun delvist vil komme problemet med de uforsikrede amerikanere (eller udlændinge) til livs. Sundhed er et simpelthen katastrofalt politikområde, der truer med at ruinere USA.
Opdatering: Her er links til de omtalte rapporter, bare for dokumentationens skyld.
Census Bureaus side om health insurance kan findes her. Selve rapporten fra 2007 kan downloades i pdf her. Der kommer angiveligt snart en rapport, der har tallene fra 2008, hvilket bliver interessant at se.
BlueCross BlueShield rapporten kan downloades i pdf her. Den er fra 2003, så tallene kan være forældede. Imidlertid har andelen af uforsikrede været stort set konstant med en meget lille stigning siden starten af 90’erne ifølge Census Bureaus opgørelser (der baserer sig på indrapportering), så mon ikke opgørelsen holder nogenlunde. Det store spørgsmål er, om den økonomiske krise vil rykke markant om på forholdene.
Rapporten fra Congress Budget Office kan downloades i pdf her. Den er fra 2003 og tallene, den analyserer er endnu ældre, så den skal tages med et gran salt i dag.
Hej Lars,
Jeg har netop skrevet en kommentar til din klumme på berlingske.dk. Jeg stiller i kommentaren spørgsmålstegn ved, om du egentlig kender det amerikanske system, men det kan jeg se at du gør.
Jeg forstår at en klumme har (stærkt) begrænset plads til så kompliceret et emne, men at simplificere diskussionen til kun at omhandle hvorvidt der er 8 eller 45-50 millioner uforsikrede synes jeg alligevel er lidt for nemt. En kommentar om det individuelle forsikringsmarked ville have være på sin plads.
Hej Philip
Jeg kan ikke se din kommentar på Berlingske? (medmindre du er den allestedsnærværende Balther).
Jeg simplificerer ikke diskussionen til at handle om de uforsikrede. Jeg ved godt, at den handler om langt mere end det, især for amerikanerne. Det er imidlertid det punkt, danske kommentatorer normalt fokuserer på, så derfor er det det tal, jeg har valgt at undersøge nærmere. Man kan ikke få alt med i en klumme, især ikke hvis den skal være læsbar.
Hej Lars,
Min kommentar ser desværre ud til at være forsvundet i Disqus æteren. Ak, den var ellers næsten lige så lang som klummen selv. Jeg forstår udmærket, at klummen er begrænset i længde, men som altid om et emne man selv interesserer sig for, så synes jeg det var for simplificeret.
Min pointe var netop, at jeg synes det er alt for simpelt at fokusere på antallet af helt uforsikrede og om hvorvidt tallet er 8 eller 45-50 millioner synes jeg egentlig er underordnet. Hvis det virkelig er det danskere fokuserer på synes jeg en klumme der prøver at bringe lidt flere nuancer ind ville være på sin plads.
Man kunne bl.a. se lidt mere på hvorfor så mange er uforsikrede i dele af året: det vildt dysfunktionelle system for individuelle policer vs. det relativt velfungerende system for gruppepolicer gennem arbejdsgiverordninger.
Hej Philip
Det var ærgerligt, at din kommentar forsvandt. En anden gang var der to forskellige udgaver af en af mine klummer på Berlingske, så folk kom med kommentarer på to forskellige sider. Det var meget rodet. Jeg håber, at de får mere styr på deres system.
Som jeg ser din kommentar, mener du egentlig hellere, at jeg skulle have skrevet om noget andet. Det kan jeg ikke rigtig forholde mig til. Sådan som jeg ser det, bliver antallet af uforsikrede amerikanere trukket frem igen og igen, både i USA og i Danmark (her fx fra Børsen, der taler om 50 millioner uforsikrede), og jeg mente at det var værd at tage et kig på, hvad der egentlig ligger i tallene.
Der er selvfølgelig mange grunde til, at systemet halter så slemt, som det gør. Jeg vil selv pege på 1) de skæve skattefordele til arbejdsgiverbetalte vs individuelle forsikringer, og også mellem forskellige typer forsikringsselskaber og 2) de mange statsbestemte “mandater”, der forpligter forsikringerne til at sikre mod alt mellem himmel og jord, hvilket bringer prisen i vejret. Man bør ligestille forsikringerne og gøre dem nemmere at få med i et jobskifte, hvis man vil skabe mere konkurrence. Men det er jo i øvrigt overhovedet ikke det, Obamas reform går ud på.
Imidlertid er det amerikanske system ekstremt kompliceret at forklare på 3.300 tegn til en klumme. Jeg er sikker på, at Berlingske Tidende vil tage imod et forsøg fra din side med kyshånd. Hvis du så også kan forklare, hvorfor de store forsikringsselskaber faktisk støtter op om en reform, der angiveligt skal gøre op med deres ondskabsfulde grådighed, så er der bonus.
@Lars:
Er det sidste spørgsmål du stiller Philip et du for alvor er i tvivl om? Jeg kan let komme med et par forklaringer eller tre:
a) En betydelig andel af de uforsikrede, især sunde og raske unge, fravælger som du også er inde på at forsikre sig, fordi de grundlæggende ikke mener, forsikringen er pengene værd. Det er kunder som forsikringsselskaberne gerne vil have fat i, og hvis de kan bruge staten som løftestang til at tvinge folk til at forsikre sig, der ellers ikke ville have gjort det, kan de øge kundegrundlaget uden at forbedre servicen meget. What’s not to like?
b) Hvis de ikke støtter op om reformen vil ingen lytte til, hvad de siger, når politikere og embedsmænd udarbejder lovgivningens fine-print. Den politiske (lobby) indflydelse vil være markant større, hvis forsikringsselskaberne bliver opfattet som medspillere i stedet for modspillere i udarbejdelsen af en evt. reform.
c) Jeg kan komme i tanke om i hvert fald 2 vægtige argumenter for, hvorfor selskaberne ikke opfatter det forhold, at de i forbindelse med en evt. reform fremover vil skulle dække en større andel af de individer, der har helbredsproblemer i udgangspunktet, som et voldsomt problem med reformen. Den ene forklaring; google termen “rescission”. Jeg er en af dem, der ikke mener “reputation effects” på dette område er særligt store. Den anden forklaring ville gå på, at forsikringsselskaberne sandsynligvis forventer, at Washington vil betale en stor del af regningen for disse nye uønskede kunder, om ikke før så senere: Obama har gjort det klart, at han gerne vil have den føderale regering til mere direkte (dvs. udenom konkurs-systemet) at betale en større del af regningen for de usunde/syge/fattige uden forsikring’s helbredsomkostninger, så virksomhederne ved godt, at de ikke selv kommer til at stå med hele regningen.
(Ifølge twitter var ovenstående i øvrigt ca. 1800 tegn – jeg synes du fik meget godt med i din klumme, og jeg hader den slags pladsmæssige begrænsninger).
Og endnu et eksempel her fra min egen avis, Berlingske Tidende:
“Barack Obama forsøger som den første præsident siden 1994 at gennemtvinge en sygesikringsreform, som også tilbyder de 46 millioner amerikanere uden dækning, en ordning, de er i stand til at betale.”
Der er 46 millioner, som ikke er i stand til at betale forsikring. Nej, det er der faktisk overhovedet ikke.
US – tak for din kommentar. Nej, jeg var ikke for alvor i tvivl, men havde heller ikke gennemtænkt alle argumenterne. Jeg tror at forsikringsselskaberne forventer, at der sker det med sundhedsreformen, som der sker med de fleste andre former for regulering: Når man skal skrive selve lovgivningen, så bliver de store spillere helt naturligt taget med på råd – hvem har ellers ekspertisen? – og de kan sørge for at reglerne er til deres fordel, og især sørge for at konkurrenterne får problemer. Store firmaer har normalt ikke noget imod regulering, for den vil altid ramme deres mindre konkurrenter hårdere end dem selv.
Det er også derfor store virksomheder som WallMart støtter op om reformen: hvis de kan få staten til at betale for deres ansattes sygesikring kan de få en kæmpe fordel i forhold til mindre virksomheder, fordi de ikke længere har det problem at tænke på.