“Men hvis hvid er farven på renhed og klarhed, så er sort det frodige, det hengemte, det der vokser; som en kartoffel, som en lystenhed, som såsæd, som en virus i mørke rum (lejrskolens forkølelser, vind og vejr og pusten i kolde haller) – HER ulmer det, som man siger, og bliver rødt og senere hvidt. Det er kokosnødeffekten; den sorte vil være hvid – og den hvide kommer af det sorte. Som Europa forholder sig til Østafrika, forholder jeg mig til mørket i min mave.”