Formiddag i Georgetown

Det er en smuk formiddag i Georgetown, og jeg har været nede og hente en kaffe i Griffin Market, hvor jeg blev mødt med et ”buon giorno” af den italienske indehaver. Da jeg skænkede kaffen op kom deres lille kattekilling – en slank hvid lille fyr. Den var en ”climber” fik jeg at vide, men den nussede sig nu bare lidt op af mig og kravlede så op i kurven. Dens ven kom lidt efter. Så gik jeg ned i Rose Park og satte mig i solen. Det er 18-20 grader også i dag, men det føles varmere, måske fordi der ikke rigtig er nogen vind. Vejret er virkelig dejligt her og træerne er stadig smukke og gule, selvom der falder flere og flere blade af. I den lille børnehave på P Street, ”Muse-skolen” som vi kalder den fordi dens logo er en lille mus, sad ti børn på små stole, mens en mandlig pædagog forsøgte at dæmpe gemytterne. På gaden blev glade børn kørt rundt af deres spansktalende barnepiger og en lille skoleklasse var på udflugt. Solen skinnede fra en næsten skyfri, klar blå efterårshimmel, det var næsten paradisisk.

Nu sidder jeg tilbage i lejligheden med de store panoramavinduer ud imod en række smukke træer og buske. En rødmavset fugl napper røde bær fra et stort træ og i mine hovedtelefoner lyder en af Mozarts violinsonater.

Det er næsten så harmonisk, at man må korse sig. Men det er lige som jeg vil have det, sådan en formiddag i Georgetown.

7 tanker om “Formiddag i Georgetown”

  1. Det lyder næsten som du er forelsket? I USA? Sådan kan man jo godt have det, når man kommer til et nyt land. Man står ligesom lidt udenfor og nyder alle goderne uden at behøve at tage fejlene med. Man kan altid rejse igen, hvis tiderne skifter. Man er som en Don Quijote, der kan se det gode i det andet menneske, som ikke er der. Han kunne også se det smukke ved kvinder, der bestemt ikke var det. Ikke at Amerika ikke er smukt, men alligevel. Jeg savner faktisk lidt mere kritisk journalistik i dine klummer. Er det en uretfærdig dom?

  2. Lidt forelsket er man vel altid?

    Jeg synes da bestemt, at jeg er kritisk i mine klummer, men måske mest overfor den politik, der føres. Det er dog også en bevidst beslutning: Kritik af det amerikanske samfund kan du finde alle andre steder i den danske presse, jeg vil hellere fokusere på nogle ting, du måske ikke har set før. Der er ikke nogen grund til at skrive om hjemløshed, racisme, fallitboer og folk uden sundhedsforsikring for 117 gang.

  3. Nej, ja, måske har du ret i, at man altid er, eller skal være, lidt småforelsket, ellers kunne man vel lige så godt lægge sig til at dø! Men måske savner jeg sådan en journalist a la Kurt Tucholsky, der var ond som bare fanden, men som samtidig beskrev samfundet nøgternt og oprigtigt. Han var jo som jøde også en slags udenforstående ligesom dig. Men nej, jeg ønsker bestemt ikke flere Poul Høi’er, der finder en eller anden seriemorder og sriver en lang artikel om ham.

  4. Hvis du skal til at leve af at være journalist, ved du så hvem du skal kigge lidt efter i sømmene? Michael Kuttner. Han er ganske enkelt en fremragende journalist; han skriver desuden ukunstlet og underspillet humoristisk.

  5. Ja, jeg læste et par af Michael Kuttners ting i Berlingske i forbindelse med 20-året for Murens Fald, det var udmærket. Så tak for anbefalingen, jeg vil kigge mere efter ham.

    Nu kan man diskutere, om det er egentlig journalistik jeg skriver med klummer og kronikker. Typisk er der en del mere holdning i historien, end der vil være i en journalistisk artikel, selvom grænsen efterhånden i danske aviser er ret flydende, især på udenrigsområdet. Det mest journalistiske, jeg har skrevet fra USA, var artiklen i Weekendavisen om den konservative bevægelses krise – et emne, jeg gerne ville skrive mere om.

    Jeg vil gerne skrive mere rent journalistisk, men prøver at dele tiden mellem journalistik/klummeri og fiktion – jeg skriver stadig på en roman, som det går rigtig godt med.

  6. “Jeg tror nu for øvrigt, at jeg var mere forelsket i livet som sådan og i min dejlige hustru, end i USA, da jeg skrev ovenstående :)”

    Ha-ha! Jeg har nu altid syntes, at der er lettere at forelske sig i lande end i mennesker!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *