Banderne kræver nu beskyttelsespenge

Det her er simpelthen tænderskærende vanvittigt:

Bandekrigen har taget endnu en ubehagelig drejning. En stribe
forretninger rundt om i København er blevet afkrævet beskyttelsespenge
af indvandrerbander.

Således Helene fra Nørrebro, som i dag træder frem og fortæller,
hvordan drengene fra Blågårds Plads på Nørrebro ringede på døren mandag
21. september med beskeden om, at hun har sin forretning i deres
distrikt og derfor må betale.

“Helene” gik heldigvis til politiet, men til gengæld har hun så fået smadret alle vinduerne i sin forretning. Man tager sig virkelig til hovedet: Hvad er det dog, der sker med København? Med Nørrebro? Det er lovløst land, og der skal skrides ind aldeles omgående – hårdt og nådesløst. De ansvarlige skal i fængsel for lud og koldt vand, gerne i årevis.

Da vi flyttede til Washington D.C. hørte vi jo så meget om den slemme kriminalitet og alle våbnene i USA. Til dato – 10 måneder efter – har vi intet negativt overhovedet oplevet. Til gengæld er København i den mellemliggende tid blevet omdannet til en udvidet skydebane for diverse bøller og bander.

Eneste eksempel var, at der en overgang var et par indbrud på S Street, hvor vi boede i en måneds tid. Det fik til gengæld en kriminalbetjent til at ringe dørklokker, advare os alle og forhøre sig om hvorvidt vi havde oberseveret mistænkelig aktivitet i nabolaget. Jeg talte selv med ham – en garvet, civilklædt sort fyr med briller og sixpence og et “badge” omkring halsen. Vi skulle endelig ringe, hvis der var noget. Jeg tror rent faktisk, at de også ville komme, hvis der blev ringet.

En god ven bor i et kæmpe hus i Arlington, Virginia i et meget rigt kvarter. Det er den slags kvarterer, der i Danmark bliver hærget ustandseligt af indbrud af narkomaner, østbander og andet godtfolk. Efter dansk logik burde min vens kvarter også jævnligt blive ramt af indbrud. Det gør det bare ikke, for politiet patruljerer konstant og griber omgående ind, hvis der sker noget.

Det virker som om, at det danske politi overhovedet intet svar har på den alarmerende uvikling, der har ramt København i de sidste par år. Det er måske heller ikke så mærkeligt, når man ser på, hvordan de københavnske politikere opfører sig overfor uromagere: Smadrer venstrefløjsekstremister det halve Nørrebro, så får de et fint nyt hus, de kan lalle rundt i og ødelægge. Forviser bøller i Tingbjerg den lokale præst, fordi han er homoseksuel, så stiller Mikkel Warming op og lover dem klubhuse og underholdning. Utroligt. Det værste er imidlertid, at københavnerne bliver ved med at stemme på de talentløse narrehatte – de får jo selv, hvad de beder om.

P. S. – jeg er godt klar over, at der også findes slemme kvarterer i D.C. Også kvarterer, der er meget værre end hvad Nørrebro kan byde på. Imidlertid er forskellen, at man i USA ikke lader bøllerne brede sig, som de vil, men griber ind i tide.

Formiddag i Georgetown

Det er en smuk formiddag i Georgetown, og jeg har været nede og hente en kaffe i Griffin Market, hvor jeg blev mødt med et ”buon giorno” af den italienske indehaver. Da jeg skænkede kaffen op kom deres lille kattekilling – en slank hvid lille fyr. Den var en ”climber” fik jeg at vide, men den nussede sig nu bare lidt op af mig og kravlede så op i kurven. Dens ven kom lidt efter. Så gik jeg ned i Rose Park og satte mig i solen. Det er 18-20 grader også i dag, men det føles varmere, måske fordi der ikke rigtig er nogen vind. Vejret er virkelig dejligt her og træerne er stadig smukke og gule, selvom der falder flere og flere blade af. I den lille børnehave på P Street, ”Muse-skolen” som vi kalder den fordi dens logo er en lille mus, sad ti børn på små stole, mens en mandlig pædagog forsøgte at dæmpe gemytterne. På gaden blev glade børn kørt rundt af deres spansktalende barnepiger og en lille skoleklasse var på udflugt. Solen skinnede fra en næsten skyfri, klar blå efterårshimmel, det var næsten paradisisk.

Nu sidder jeg tilbage i lejligheden med de store panoramavinduer ud imod en række smukke træer og buske. En rødmavset fugl napper røde bær fra et stort træ og i mine hovedtelefoner lyder en af Mozarts violinsonater.

Det er næsten så harmonisk, at man må korse sig. Men det er lige som jeg vil have det, sådan en formiddag i Georgetown.

Fjerde Juli fyrværkeri

Ikke dårligt:

The show pays tribute to Abraham Lincoln and to astronauts and their support teams at NASA. The “Battle Hymn of the Republic” will play with a special sequence of blue and gray shells to celebrate the bicentennial of Lincoln’s birth. Additionally, this year marks the 40th anniversary of the first moon landing. A fireworks display choreographed to the theme from “2001: A Space Odyssey” will unfold with a sound clip from astronaut Neil Armstrong.

USA I DAG: Bøssernes borgerlige oprør

Tirsdagens klumme er nu online. Den er inspireret af min tur til New York i sidste weekend og det samtidige angreb på Hyskenstræde. Et udpluk:

Selvom venstrefløjen var de første til at tale bøssernes sag, var der i sidste ende tale om en borgerlig revolution. Ligesom den oprindelige amerikanske revolution næsten 200 år før handlede bøssernes oprør om retten til at være i fred. Selvom mange konservative amerikanere ikke kunne se det, afspejlede den homoseksuelle bevægelse og den bredere Borgerrettighedsbevægelse de borgerligt-liberale værdier, som USA bygger på: respekten for individet, magtens begrænsning, privatlivets fred. Hvad rager det andre, hvem jeg kysser med?

Amerikansk ordbog

Man tror, man kender sproget og kulturen – men det gør man overhovedet ikke. Amerikanere bruger masser af slang, og selvom vi tror, at vi kender hele historien fra Hollywoods film, så er det kun en brøkdel, der når til Danmark.

Heldigvis er jeg en uhelbredelig nørd, og mine forældre har altid lært mig, at når der er noget, jeg ikke forstår, så skal jeg slå det op. Det være hermed gjort. Her er en liste over nogle af de ord, begreber eller personer, som jeg ikke forstod. Kilder er blandt andet wikipedia og urbandictionary.

Free Silver – En politisk bevægelse i det 19. århundrede, der kæmpede for møntfrihed. Blev senere til den del af den populistiske bevægelse og derfor det demokratiske parti.

William Jennings Bryan – En af de mest indflydelsesrige populister/progressive på Woodrow Wilsons tid. Hele det politiske spektrum i denne tidsperiode er ekstremt interessant, fordi det vender op og ned på mange af vores forestillinger om amerikansk politik. Se fx Jonah Goldbergs bog (som jeg er ved at læse).

Carpetbagger – Nordstatsfolk, der tog til syden efter Borgerkrigen for at genopbygge eller undetrykke, alt efter synspunkt.

Christopher Lasch – debattør, startede på venstrefløjen, men blev efterhånden en kritiker af dens bureaukratiske velfærdsprojekt.

Wonk – slang for en nørdet person, der går højt op i detaljerne i sit felt. Bruges ofte om “politiske nørder”, alle de apparatjiks, der bruger nattetimerne på at rette lovforslag til i detaljerne, en policy wonk. Se www.wonkette.com

Jonathan Rauch – Journalist og debattør. Mest kendt for en artikel han skrev for The Atlantic om at være introvert (jeg forstår ham!). Den kom vist også til Danmark, så vidt jeg husker?

James Carville – Rådgiver for Bill Clinton m.m. Optræder i et afsnit af komedieserien 30 Rock, hvor han giver Jack Donaghy (Alec Baldwin) gode råd om, hvordan man overvinder politiske uenigheder i kærlighedslivet. Carville er selv gift med en republikaner. “30 Rock” er i øvrigt noget af det bedste comedy, jeg har set længe.

Brett Favre – Bliver også nævnt i “30 Rock”. Amerikansk fodboldspiller. Hvorfor han er vigtig, kan jeg ikke huske.

FaxtrolaMontgomery Burns‘ sammensætning af en Fax og Victrola. Han er jo en gammel mand og forstår ikke helt det nymodens pjat.

Keister – gammelmodigt udtryk for en “bagdel”. Bruges af Marge Simpson.

H. R. Haldeman – rådgiver for Nixon. Blev latterliggjort for sin karakteristiske, flade frisure – fremstilles som en firkantet postkasse i “30 Rock” i en parodi på en “politisk” sketch fra 70’erne.

Tucker Carlson – Larry David bliver i en episode af Curb Your Enthusiasm kaldt “Tucker Carlson” fordi han har butterfly på, der i USA er et tegn på at man enten er konservativ eller islamist (hvis man er sort). Tucker Carlson er konservativ kommentator for bl.a. MSNBC, og her er et billede af ham med butterfly.

Mens vi venter på foråret

På trods af nogle solskinsdage har de sidste par uger i DC været usædvanligt kolde og mørke. Derfor er blomstringsperioden for de berømte kirsebærtræer blevet rykket tilbage fra 28. marts til 1. april. Det er en stor begivenhed, der følges op med festivaler og optog og japanske lamper og lidt af hvert omkring det store tidevandsbasin syd for Det Hvide Hus. Jeg håber på at tage derud i morgen med et veloplagt (og velopladt) kamera. En del træer blomstrer allerede, men vi mangler altså stadig det helt store stød mod forår og sommer. Jeg kan forstå, at det også er sådan hjemme i Danmark.

I mellemtiden – her er et lille digt af Schade, jeg fik tilsendt per sms:

Hvor solen kysser kirsebærblomster,
vuggende hvide i røde himle,
sad du og så på groende træer
til din sjæl var stille som dem.

Fra Eksotisk drøm.

Moz @ Warner Theathre

Saturday we went to see the always amazing Steven Patrick Morrissey at the Warner Theatre in Central DC. A beautiful venue, like a cinema of yore.

Moz has recently released the excellent Years of Refusal, and he played 4 or 5 tracks from that album and a smattering of classics from his long career – starting with “This Charming Man”. Set-list and opinions here. Encore was “First of the Gang to Die”, a neo-classic from You Are The Quarry. You can watch it here.

We had a great night. Moz was in top form, both campy and muscular, and his voice is simply unique. He tore of his shirt several times and threw it to the audience that was mainly filled with Moz-fans of our age or older, many of them Europeans. At last half of the audience knew the words to at least half the songs. The boy next to us – quite young – knew all the words to all the songs, and knew how to make expressive air-guitar moves as well. Personally, I could have used a few more of the newer songs and a version of “How Soon Is Now” without the lyrics changed. “Death of a Disco Dancer” has never been one of my favorites, but “Something Is Squeezing My Skull”, “Ask”, “Seasick” and “Crashing Bores” really stood out.

A great night in Squashington. “Warner Theatre, you have been warned”…

(Only downside: A much to aggressive security team, they really cracked down on ppl taking pictures or trying to shake hands with Moz. Seemed excessive from where I was standing).

Samurai Ale

Just had a Samurai Ale at KramerBooks’ Afterwords Cafe. And then I found the ale on this nice site, The Beer Advocate. Nice site, I love beer, might create a profile. Every time I have the option I try to order a beer I haven’t tried before. Color me adventurous!