“Der sidder en gammel dame ved siden af mig i bussen. Hun holder et usselt og slidt, gennemsigtigt charteque, hvori hun har en masse håndskrevne papirer – A4, små lapper m.m. Er de vigtige? Måske er det hele hendes liv, samlet som notater. En potentiel weblog der bare lige skal renskrives?

Men det går ikke. Hun bliver ved med at tabe det gennemsigtige plastic-folie så papirerne falder på bussens beskidte gulv. Forvirret må hun samle op. Når bussen drejer mister hun balancen og er ved at tabe tingene. To gange gør hun det. Så står jeg af.”