“Igen er det grusomt godt vejr. Hvad bilder det sig ind? Skulle det være bestemt på forhånd at i dag skulle være solrig? Det ser nærmest sådan ud. Der må være en kaos-teori der er gået galt et sted, for selvom sommerfuglene har basket med vingerne i umindelige tider har vi endnu ikke set stormvarsel over Tokyo, som Elvis Costello sang. Måske kan jeg selv sidde her og forudsige ‘godt vejr’ resten af måneden og marts og april med? Ja, det tror jeg at jeg vil gøre. Det kan vel være lige så godt som en hvilken som helst sommerfugls forsøg på at ændre vejret. Mine vinger er endda større, også selvom de ligner arme.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *