“Selv da han var ved at dø gav Olatunji-mesteren aldrig op. Selv da kroppen var ved at forsvinde spillede han sjælen ud. Den tilhørte ikke længere ham. Vi skulle have den. Og vi fik den, i rød-grøn-gule farver, i punket jazz-lyd, i desperat metallisk snerrende disharmonier, i en symfoni til en anden verden. Hvilken må du selv afgøre. Men således ser den ud.”