Sindets frihed har ikke blot behov for ophævelsen af lovmæssige forhindringer, men sandelig også for alternative tanker. Det mest succesfulde demokrati påtvinger ikke ensrettethed, men fjerner simpelt hen bevidstheden om andre muligheder, gør det utænkeligt, at andre veje skulle være farbare og fjerner følelsen af, at der eksisterer en verden udenfor. Det er ikke følelser eller engagement, der gør et menneske frit, men tanker, diskuterede tanker. Følelser formes og præges stort set af konventionen. Virkelige forskelle udspringer af forskel i tankegang og fundamentale principper. Der er meget i demokratiet, der medvirker til at ødelægge bevidstheden om forskel.
[Allan Bloom: “Historien om vestens intellektuelle forfald”, (da. udgave, Gyldendal 1992, p. 241)]