Samuelskolen

Daniel Beattie har på Liberator en fin artikel om Ulla Tørnæs’ beslutning om at fratage Samuelskolen (du ved, den kristne skole, der ikke underviser i evolutionsteori) sit statsbidrag på 2 millioner kroner, og dermed effektivt lukke skolen. Jeg er helt enig med ham i, at staten ikke skal bestemme hvilken uddannelse forældre ønsker for deres børn – slet ikke når undervisningen i Folkeskolen sker som åbenlys indoktrinering i at være ‘god samfundssborger’, dvs. en borger der vil tjene statens interesser, lade være med at brokke sig, betale sin skat og være tilfreds med at sætte et kryds hver fjerde år.

7 tanker om “Samuelskolen”

  1. Dit billede af folkeskolen er forvrænget.

    Desuden er jeg lodret uenig: skolen skal oplyse. Det betyder at den baserer sig på fakta og ikke på myter. I naturvidenskabelige fag skal der naturligvis undervises i naturvidenskab!

  2. Hej Torben.

    Jeg mener ikke at staten har ret til at bestemme hvad børn skal undervises i. Det er udelukkende forældrenes ret, ikke fordi de ejer deres børn, men fordi de må være de nærmeste til at afgøre hvad der er bedst for deres barns fremtid. Undervisningen i folkeskolen er smækfuld af værdier, det siger lærerne jo også selv og det peger alle undersøgelser også på: I den danske skole lærer man primært børnene at være socialt indstillede og søde ved hinanden, fremfor at lære dem faktuel viden eller kundskaber. Det gælder sikkert ikke i nogen udpræget grad for naturvidenskab, men for mange andre fag. Jeg siger hverken at det er rigtigt eller forkert at folkeskolen er sådan, kun at staten ikke har ret til at tvinge børn til at få den ene eller den anden slags undervisning.

  3. …og det er vi så uenige i. Begge dele.

    For det første at skolen ikke lærer børnene facts, men at være sociale. Det behøver ikke at være modsætninger. Men jeg ville da ønske at lærerne havde mere grebet ind i det sociale da jeg gik i skole. Man skal være uhyre kynisk for at mene at man som lærer til fx et forsømt eller misbrugt eller mobbet barn skal bede dem holde kæft og proppe facts ind i hovedet på dem. Så siger I liberalister at det er op til forældrene og ikke andre, men I ofrer samtidig de børn som ikke har nogle forældre der er i stand til andet end at drikke og slå deres børn. Og der findes altså flere af dem rundt omkring end jeres indvid-utupisme har noget som helst begreb om.

    For det andet: Hvad er statens interesser? Hvem er staten? Det er vi jo selv med til at bestemme gennem de kryds du ikke giver så meget for. At dæmonisere staten som om det var en ond intervention i en ellers fri omgang mellem individer er en stor misforståelse. Det er en misforståelse af hvad et individ er, hvad en stat er og hvad frihed er.

    (Men det har jeg jo lovet dig at skrive en post om på min weblog. Det kræver bare en del arbejde fra min side, da jeg er bange for at få hele Liberator.dk på nakken, og derfor vil undgå at begå alt for mange begynderfodfejl…)

  4. Hej Torben.

    Jeg glæder mig stadig meget til at se dit indlæg om liberalisme, og til at kommentere det. Men hvis du har tænkt dig at angribe Liberator-liberalismen, kan jeg da lige give dig et par gode råd, så du ikke får for mange frådende anarko-kapitalister på nakken. 😉

    1) Der er ikke mange liberalister, der vil købe den med at ‘de svage bliver ladt i stikken’ i et frit samfund. Tvært imod er der mange der mener, at de svage sådan set bliver ladt temmeligt meget i stikken i vores samfund. Frihed betyder ikke frihed fra ansvar eller frihed fra medmenneskelighed, men derimod frihed overfor at skulle få dikteret hvordan man vil indrette sig, herunder hvordan man vil forvalte sit barns uddannelse, sin egen uddannelse eller andre menneskers børns uddannelse. Mest af alt vil man gerne se sig fri for at få dikteret moralen af statslige instanser. Læs fx Morten Gundelachs artikel, hvor han foretager en afgørende skelnen mellem samfund og stat (dog ikke noget han selv har fundet på): http://www.liberator.dk/art-detail.asp?A_Id=371

    2) Liberator-liberalisme er rettighedsliberalisme (til forskel fra fx utilitaristisk liberalisme, der argumenterer ud fra hovedsageligt økonomiske grunde), og det betyder at den anerkender et antal (meget få) grundlæggende rettigheder for individet, som andre mennesker ikke har ret til at krænke – også selvom de mener at de kan skabe mere lykke for alle ved at krænke individets rettigheder.

    3) Rettighedsliberalismen bygger på to grundlæggende rettigheder, som nok er dem du skal tage fat på i kritikken, fx ved at undersøge deres filosofiske begrundelse (især for den sidste er begrundelsen svag, mener jeg): Det er a) selvejerskabstesen og b) den private ejendomsret. Selvejerskabstesen hvæder, at kun individet har ret til at administrere sin egen krop, og at individet er ukrænkeligt, også selvom man mener man har bedre ideer end individet (evt. at det vil være bedre for individet). Den private ejendomsret er så en forlængelse af selvejerskabstesen, idet man har retten til udbyttet af ens egen krops arbejde. Man kan derfor eje ting som man selv har forarbejdet, eller som man har byttet sig til i en frivillig byttehandel med et andet individ, der havde ejendomsretten over de ting man bytter sig til. Man kan naturligvis også eje ting i fællesskab, såfremt fællesskabet hviler på en frivillig overenskomst mellem de involverede individer.

    – Jeg kan forestille mig at dette sikkert kunne være et godt sted at sætte ind, da de filosofiske begrundelser for teserne til tider godt kan virke usikre, selvom de for mig er intuitivt rigtige. Jeg vil dog tilføje, at alle etiske teorier har basale filosofiske problemer.

    4) Herfor er det klart, at man i bedste fald kun kan gå ind for en minimalstat, og helst slet ingen stat. Men lad mig omskrive det lidt: Ethvert menneske har retten til at indgå i hvilken som helst statslig model som de måtte have lyst til – repræsentativt demokrati, socialisme, diktatur, fundamentalistisk styre m.m., så længe tilslutningen er frivillig og man ikke tvinger andre til at være med. Og her ser du nok problemet med vores stat: den er ikke frivillig, men hviler, som alle stater, på et lovkompleks, bakket op af et voldsmonopol, der omfatter et bestemt geografisk område og tiltvinger sig magt over for alle inden for dette område. Så er det sådan set ligegyldigt om staten gør en masse gode ting (som vores stat) eller en masse dårlige (som Saddam Husseins dikatatur). Grundlæggende er den illegitim, fordi man ikke kan melde sig ud af den.

    Så langt, så godt…

  5. Tak for denne fine opsummering, som passer godt med mit indtryk, men som præciserer enkelte ting meget klart. Jeg ved ikke hvornår jeg får tid til at skrive mine “Teser mod liberalismen”, men forhåbentlig snart. Det vil også hjælpe mig selv til at blive mere bevidst om hvorfor jeg mener at dette minimalstats-grundlag er problematisk. Jeg vil måske komme ind på hvorfor jeg mener at de svage faktisk vil blive ladt i stikken, men egentlig havde jeg tænkt mig at holde mig til en kritik af grundbegreberne: individ, stat, marked, frivillighed, frihed. Om de helt kan skilles ad ved jeg ikke. Det må vise sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *