Mit favorit-musik site igennem fem år, www.allmusic.com, har netop ændret design, så man nu skal være medlem for at få det fulde udbytte. Det koster ikke noget, og det er vel ok. Hvad værre er: Sitet virker nu kun fuldt ud i Internet Explorer, hvilket bl.a. vil sige, at de links jeg har her på sitet til allmusic ikke virker, hvis du bruger Firefox eller lignende (som jeg selv gør). Temmelig besværligt. Der gør også rygter om at sitets indhold skulle være blevet dårligere, men det har jeg ikke set noget til endnu. Flere nyheder følger…
[update, 15. juli: allmusic skulle nu virke med Mozilla]
[update, 19. juli: Lortet virker ikke]
[udpate, 20. juli: For at omgå den ikke-fungerende søgefunktion kan man bruge Google, skriv “allmusic + bandnavn”, og det skulle kunne lade sig gøre med nogle navne.]
[update, 24. juli: Adrian Holovaty har lavet et plug-in til Firefox, som skulle løse nogle af problemerne. Jeg har dog stadig problemer med søgefunktionerne. På waxy.org svarer en ansat på allmusic igen på kritikken.
Tak til Classy’s Kitchen.
Det værste ved AMGs (ikke længere så) nye design er nok det væsentligt forringede interface. “En vanesag”, tænkte jeg i starten, men jeg har i hvert fald ikke vænnet mig til det endnu. Ikke som en forbedring, i hvert fald.
Nu (december 2004) er AllMusic begyndt at benytte popup-reklamer af den type som placerer sig oven på det man ellers gerne ville læse og som ikke kan klikkes væk. Det er rigtigt irriterende!
Jeg har heller ikke vænnet mig til det nye design. Det er besværligt at finde rundt og få overblik, selvom det umiddelbart ser flottere ud. Specielt synes jeg det er besværligt at komme frem til diskografierne og lignende. Og med pop-ups går det da helt galt!