“Che Guevara Deserved To Die”

“Che Guevara Deserved To Die”. Det står der på en t-shirt jeg har købt i dag. Websitet Liberator fik for et stykke tid siden fremstillet 50-stykker med et fint Che-hoved af den kendte slags og den ovenstående tekst. Grunden til at jeg har købt den? Jeg er rigtig, rigtig, rigtig, rigtig, rigtig træt af at Che Guevara hele tiden skal fremstilles som en stor frihedshelt, der kæmpede for verdens undertrykte, når realiteten er at han var en stalinistisk massemorder.

Det startede egentlig da jeg skulle til Bolivia, for specielt i dét land (hvor Che som bekendt mødte sin skæbne) fremhæves han som en folkehelt. Det gjorde han nu ikke i 1967, hvor han døde, men det er kommet til siden, og de mange backpackere som kommer til landet gør deres for at udbrede kulten, fordi denne befolkningsgruppe jo – om nogen – er stærkt tiltrukket af El Che og hans fantastiske kamp for verdens undertrykte. Jeg blev irriteret, købte John Lee Andersons anerkendte biografi Che Guevara: A Revolutionary Life, som er både velskrevet og spændende, og selvom Anderson ikke helt kan skjule sin sympati for Señor Guevara, må jeg sige at jeg fik en fuldstændig entydig antipati, både for manden Che, hans ideer, og endnu mere: hans handlinger.

Lad gå med, at han gerne ville gøre noget for de fattige og undertrykte i Latinamerika. Guderne skal vide, at der både dengang og i dag er brug for det. Lad endda gå med at han så kommunismen som vejen til lykken; jeg mener han var jo ung, og mange blev forført af de kommunistiske ideer, der unægteligt også kan virke meget dragende og desuden tjener et udmærket formål som reserve-religion, hvis man både er ateist og et usikkert menneske. Det som jeg ikke kan acceptere er hans handlinger, især efter 1956, hvor han begyndte deltagelsen i den cubanske revolution.

Af en eller anden grund har mange indtrykket af, at Che var den egentlige idealist (altså en fin fyr, en slags human anarkist) i den cubanske revolution, og at Fidel derimod var ‘den onde’ som ‘bedrog revolutionen’ og gjorde Cuba til det totalitære rædselsregime, det er i dag. Tanken synes at være, at Castro tvang Che væk fra Cuba, så han kunne gøre det til et diktatur i stedet for et folkedemokrati. Lad det gjalde fra alle vejrhaner i København, én gang for alle: Che var den værste af dem! – Det var Che som ville tage revolutionen endnu videre i en totalitær retning, henrette endnu flere modstandere, sætte endnu flere mennesker i genopdragelseslejre, og såmænd også starte en atomkrig mod USA. Principfast? Bestemt. Et godt menneske? Bestemt ikke. Hans politiske forbilleder var og blev: Josef Stalin og Formand Mao. Var han én af dem, som vendte sig fra kommunismen efter Ungarn 1956? Bestemt ikke. Tværtimod, han hyldede nedslagtningen af tusindvis af ungarske frihedskæmpere. Først senere vendte han sit kønne ansigt (for han er jo køn ikke sandt, det er jo derfor I render rundt med ham på trøjen) i retning af Kina, da Sovjetunionen blev for blødsødne og ikke helt nok ‘anti-imperialistiske’ (dvs. anti-USA). Sovjet-imperier var der dog ikke noget i vejen med, tværtimod. Og nej, han blev ikke ‘ført bag lyset’, han var der selv, i både Sovjetunionen og Kina, og selvom han undrede sig over alle de fattige mennesker, så syntes han stadig det var helt forrygende.

“Dem der siger at de vil redde verden, ender som regelen med at sætte folk i lejre”. Det kunne være Che Guevaras gravskrift, for det var præcist sådan det gik. Idealist, ja, men ikke af kærlighed. Først og fremmest idealist af had til USA, med et uudslukkeligt ønske om at bade kontinentet i blod, indtil den sidste nordamerikaner var dræbt. Efter den cubanske revolutions sejr 1. januar 1959 udnævnte han sig selv til ‘storanklager for folket’, og stod i de første 100 dage bag 55 summariske henrettelser, baseret på meget nødtørftige retshandlinger, hvor Che og en meget hidsig folkemængde var den drivende kraft (læs: hvis Che siger han skal dø, så dør han). De næste år steg tallet til omkring 550 (nogle angiver tal på op imod 2.000, men tallet kendes ikke nøjagtigt. Det er endnu et af de kapitler, der er slettet af den officielle cubanske historieskrivning), og stod det til Che var det givetvis blevet meget højere – men henrettelserne var dårlig PR for styret. Den officielle forklaring var at de alle var Batistas ‘torturbødler’ (som der jo givetvis også var nogle stykker af), men reelt var det i lige så høj grad politiske og militære modstandere, der kunne blive farlige for proletariatets diktatur. Che havde lært af lektien fra den fejlslagne revolution i Guatamala, hvor man var sød og rar ved klassefjenderne, hvilket kun gav bagslag. Denne fejl ville ikke gentage sig. Tusindvis af andre måtte flygte fra landet, hvis de ikke ville ende deres dage foran et riffelløb.

Che var den direkte kraft bag konfiskationen af al privat ejendom på Cuba, hvilket førte til et styrtdyk i produktionen af sukkerrør, landets eneste reelle ressource. Da kollektiveringen gav katastrofale resultater, besluttede han at det skam ikke var de tvangs-kollektivistiske ideer, som det var galt med, men derimod individualismen, som måtte forsvinde. Derfor begyndte han at sætte folk i lejre, så de kunne blive gode kommunister. Hvor mange? 10.000, 20.000? Jeg husker det ikke. Bare at sætte ét menneske i lejr, fordi man ikke kan lide dets personlighed, er en utilgivelig forbrydelse.

Efterhånden kunne Che jo godt se, at det ikke kørte så godt med revolutionen på Cuba, men at han var hovedansvarlig for at gøre en af Caribiens rigeste øer til en af de fattigste. For ikke at se sandheden om sin totale politiske og moralske fallit i øjnene, skulle han efter 5 års ulykker på Cuba videre til nyere revolutioner, først i Congo, som aldrig rigtig blev til noget, og senere til Bolivia, hvor han blev henrettet af CIA-sponsorerede sikkerhedsstyrker. Heldigvis nåede han aldrig at undertvinge dette fantastiske land sine syge ideer, og godt for det. Bare hans eftermæle kunne gå samme vej som hans sjæl, hele vejen ned forstås.

Nu, 37 år efter Che’s død, render alle idioterne så rundt med Che-mærker og Che-t-shirter og kalder sig selv for anti-imperialister. De fleste af dem aner sikkert ikke, hvad manden egentlig stod for, og er sikkert også ligeglade. Det er et smart emblem at have på sig, lidt ligesom et Batman-mærke, men for mig er det ikke bedre end at rende rundt med fx Fritz Clausen på trøjen. Fritz Clausen, den danske nazi-leder under Besættelsen. Måske ville Fritz Clausen endda være lidt bedre? Han fik trods alt aldrig magt som han havde agt, og har så vidt jeg ved ikke beordret noget menneskes død. Magt fik Che, som en af de få revolutionære anti-imperialister her i verden, og den måde han brugte den på, kan kun få mig til at konkludere én ting: “Che Guevara Deserved To Die.”

59 tanker om ““Che Guevara Deserved To Die””

  1. Vel skrevet og meget spændende. Jeg har altid opfattet Che som en slem bøddel, hvilket har medført en heftig kritik blandt mine unge venner – dem som tilslutter sig de kollektivistiske, frihedskrænkende og totalitære ideologier såsom kommunisme, socialisme og hvad der ellers findes af mystiske afarter af disse.

    På spørgsmålet mm han fortjente at dø, er vi nok uenige. Det gør ingen, rent principielt. Men på spøgsmålet om hvorvidt han var en kløgtig og altruistisk fyr, er vi nok helt enige.

  2. Hej Johan.

    Det med at han fortjente at dø er naturligvis en provokation. Jeg tror såmænd godt at enkelte mennesker kan fortjene at dø, men vil nødig fungere som bøddel eller gøre mig til dommer over deres liv. Imidlertid har jeg heller ikke tænkt mig at begræde, at han døde, og slet ikke gøre ham til martyr for noget der lå ham så fjernt som frihed (altså egentlig frihed, og ikke det som han tolkede som frihed).

    mvh

    Lars

  3. Lars, du skriver:

    “Hej Johan.

    Det med at han fortjente at dø er naturligvis en provokation. Jeg tror såmænd godt at enkelte mennesker kan fortjene at dø, men vil nødig fungere som bøddel eller gøre mig til dommer over deres liv. Imidlertid har jeg heller ikke tænkt mig at begræde, at han døde, og slet ikke gøre ham til martyr for noget der lå ham så fjernt som frihed (altså egentlig frihed, og ikke det som han tolkede som frihed).”

    Nu skal jeg ikke agitere for kristendom, men jeg synes at det er ganske passende, at de der lever ved sværdet, dør ved sværdet. At Che G. døde på den måde han selv havde dræbt mange (og heppet på at mange var døde på samme måde) kan jeg kun finde poetisk retfærdighed i. Det morderiske svin fortjener ikke en eneste tåre eller godt ord med på vejen. Ligesålidt som Stalin og Hitler.

    Du behøver skam ikke være bøddel. Strømningerne i verden har det med at sørge for at voldsmænd kommer af dage på måder som de selv ville udsætte andre for. Karma måske ?

  4. Hej Peter,

    Ja, poetisk retfærdighed kan man vist godt kalde det. Det er såmænd fint nok. Måske kunne man ønske at karmaen også ville ramme lidt flere af denne verdens undertrykkere?

  5. Du siger Che fortjente at dø fordi han slog folk ihjel… måske var det dem han slog ihjel der fortjente at dø.

  6. Morten, nåååh, sådan nogen som homoseksuelle og andre “afvigere”?

  7. Summariske henrettelser med farceagtige pøbel-processer er aldrig i orden, lige gyldigt hvilke forbrydelser, de henrettede måtte være skyldige i.

  8. Nu skal det retfærdigvis siges at mange blev henrettet helt uden nogensom helst proces, Lars.

  9. Jow, men selv der hvor der var en eller anden form for proces, levede den ikke op til retsikkerhedsmæssige standarder. Det var bare det jeg ville sige.

  10. Hvilken rettergang afgjorde, at Che fortjente at dø? Har en CIA-sponsoreret hærenhed mere autoritet til at dømme om liv og død end pøbel-processer?

  11. Rettergang og fortjeneste har ikke noget med hinanden at gøre. Ved en rettergang kan fortjeneste enten bevises eller afvises. I Ches tilfælde talte hans handlinger for sig selv. Desuden skal overskriften nok opfattes mere retorisk end noget som helst andet – men hvis nogen kan fortjene døden, ja, så gjorde han det.

  12. Abekonge:

    Man kan vel sige at selv en CIA-sponsoreret hærenhed kan gøre noget godt engang i mellem.

    At dræbe en psykopatisk massemorder og forhindre flere mord og kommunistiske magtovertagelser er en god ting.

    Mvh

    Daniel

  13. Jeg undrer mig bare over, at Lars kan udtale: “farceagtige pøbel-processer er aldrig i orden, lige gyldigt hvilke forbrydelser, de henrettede måtte være skyldige i”, hvis det samtidig er i orden, at Che uden videre bliver henrettet af de bolivianske sikkerhedsstyrker … Hvad hvis Che var blevet offer for en farceagtig pøbel-proces?

  14. Det var han ikke. Han var i Bolivia med en lille militær gruppe for at starte en kommunistisk revolution. Med andre ord, han var ude for at undertrykke folk. Heldigvis dræbte de ham, og idag er Bolivia trods alt demokratisk (omend de har det svært, men det er en anden sag) imodsætning til Cuba, hvor folk stadig lever under diktatur.

  15. Abekonge, du er jo en gammel krakiler, det kan man ikke tage fra dig. Godt så: sikkerhedsstyrkerne skulle have lavet en retfærdig retssag, og så skudt ham. Tilfreds? (de havde naturligvis ikke behøvet at skyde ham, og hans eftermæle taget i betragtning havde det sikkert været det klogeste bare at lade ham rådne op i spjældet)

  16. Jeg bryder mig på ingen måde om ensretning, arbejdslejre og alt det andet, som kommunismen står for, og Che var ganske givet en slem forbryder (jeg stoler på Lars’ ord), som fortjente at blive straffet, evt. dø. Og i hvert fald skal han ikke gøres til en helt! Problemet er bare, at når man holder med De Gode, må man også holde fast i de principper, som De Onde lader hånt om. Hvis Che blev myrdet uden retsag, fordi det var “godt” eller “nødvendigt”, er der ikke langt fra de argumenter, som Che selv brugte for at myrde sine fjender.

    Det kan da godt være, at der er 99% sikkerhed for, at Che ville være blevet dømt til døden på et tidspunkt, og at vi derfor kan godte os i ro og mag over, at han heldigvis blev myrdet. Men det er stadig i strid med vores retsprincipper! Det minder mig om slutningen på de Hollywood-film, hvor helten “får lov” til at skyde skurken i selvforsvar, sådan at vi publikumere kan gå hjem med en følelse af, at retfærdigheden skete fyldest – netop fordi der IKKE var en retsag!

  17. Hallo Abe,

    hvad er det du ikke forstår? Manden havde samlet en gruppe terrorister for at lave et nyt terror-regime i Bolivia. De var bevæbnede og forsøgte at gemme sig, da de blev opdaget af de bolivianske soldater der pløkkede dem ned. Det er altså almindeligt at gøre når man har med bevæbnede mennesker at gøre, i særdeleshed når det er en berygtet terrorist. Han førte krig mod den bolivianske regering og går man i krig, så risikerer man at dø.

    Hvad er problemet? Han var et svin og det var nødvendigt at stoppe ham inden han udbredte kommunismens sygdom yderligere. Det er muligt at du synes at det havde været bedre at han kom for en dommer først, men jeg kan ikke se det vigtige i det, i dette tilfælde, eftersom han jo var i gang med at lave kommunistisk revolution.

    Det var selvforsvar ar dræbe ham.

    Mvh

    Daniel

  18. Daniel, for at slå i gennem i moderne politik er det nødvendigt, at man fremstår som moderat, humanistisk og retsbevidst.

    Så hvis alle libertarianere udtrykker sig som du, spår jeg jer en lang vej til det politiske gennembrud.

  19. Hvem ønsker et gennembrud i moderne politik? Ønsket er vel nærmere moderne politiks sammenbrud….

  20. Lars,

    jeg skal hurtigst muligt begynde at rette mig ind efter det som du gerne vil høre, melde mig ind i et politisk part og komme med slatne, socialdemokratiske kommentarer i et forsøg på ramme “midten”. NOT.

    Du kan jo fortælle mig hvad der var så fint ved Che Guevara? Det er trods alt det vi diskuterer og det ser ud til at kritik af manden støder dig.

    Mvh

    Daniel

  21. Jeg gider ikke en diskussion om Che – ved for lidt til at dømme retfærdigt. Kritik er da ok, men opfordringer til mord og vold er jeg ikke så vild med. Heller ikke mod folk, som selv udfører eller opfordrer til vold. Bl.a. derfor er jeg imod dødsstraf (med eller uden retssag).

  22. Hvad er problemet? Han var et svin og det var nødvendigt at stoppe ham inden han udbredte kommunismens sygdom yderligere. Det er muligt at du synes at det havde været bedre at han kom for en dommer først, men jeg kan ikke se det vigtige i det, i dette tilfælde, eftersom han jo var i gang med at lave kommunistisk revolution.

    Det er altså ikke et principielt spørgsmål om liv/død, der optager dig her, Daniel? Men mere en pragmatisk vurdering: “Den mand vil sandlynligvis gøre en masse ondt for at gøre de få godt, derfor er det retfærdigt, at han dør”? – Hvad så med narkomaner? Skal vi skyde dem ned, fordi deres aktioner er uhensigtsmæssige ift. de aktioner vi forventer af borgere i vort nuværende samfund? Det ville da være en særdeles pragmatisk løsning på et problem.

  23. Med al respekt for dine holdninger, Daniel, så vil en overgang fra demokrati til anarki altså også formodentlig byde et enkelt menneskeoffer eller to. Og da særligt hvis det skal ske ved revolution. En slags anarkokapitalisme har vi jo set forsøgt udført, fx. under Den Spanske Borgerkrig, hvor anarkismen i sine forskellige inkarnationer jo kom til live i alverdens former. Men det vil altså efter al sandsynlighed kræve en del menneskeofre at nå til dit utopia(?), og derfor vil jeg også gerne ha’ et klart svar på, om du er ok med det, og hvilke menneskeofre der evt. er ok med dig.

    Mvh

    JK

  24. Det er ikke en opfordring til mord og vold. Det er bare en konstatering af at han fortjente at dø oven på alt det han havde gjort.

    Hans død i Bolivia er at regne som selvforsvar, men man skal måske ikke forsvare sig imod kommunistisk diktatur?

    Jeg har sakset lidt kilder fra et indlæg jeg lavede på liberator.dk’s forum, så kan du jo læse lidt om hvad det er du forsvarer med din pladderhumanistiske holdning:

    http://observer.guardian.co.uk/review/story/0,6903,1258340,00.html

    ” Che set sail for Cuba with Castro and 80 other exiles, and began the guerrilla campaign against Batista. Initially, the campaign was a catalogue of disasters but slowly the rebels gained local support, often from peasants who realised it was more dangerous to support Batista than Che. ‘Denouncing us put them in danger,’ he wrote in his Cuban war diaries, ‘since revolutionary justice was speedy.'”

    “Che was an inspiring leader but also a harsh and unbending taskmaster, who meted out stern punishment. On his orders, several peasants were executed for disloyalty, as were local bandits who preyed on the poor. Others, often no more than boys, underwent mock executions. ‘We blindfolded them,’ he wrote later, ‘and subjected them to the anguish of a simulated firing squad.'”

    “In the halcyon post-revolution days, Che was made Governor of the National Bank, his face appearing on the two peso note. Magnum photographer Rene Burri – he took another defining photograph of Che, eyes blazing, cigar clamped in the side of his mouth – tells this story about the haphazard creation of Castro’s first cabinet. ‘One of Castro’s aides asked, “Is there an economist in the room?”, and, to everyone’s surprise, Che stuck up his hand. Because they were all in awe of him, they voted him governor of the bank. It turns out Che had misheard the question. He thought the guy had asked, “Is there a Communist in the room?”‘”

    http://bureaucrash.com/modules/wfsection/article.php?articleid=40

    “As soon as Che and Castro took power in Cuba, they began to break the promises that had fueled the rebellion against the Batista regime. By June of 1959, just 6 months after the rebel victory over Batista, Castro announced that elections would be postponed indefinitely. When asked why, he simply quipped “Elections? What for?””

    ““the totalitarian nature of the regime was inscribed there from the very beginning.” In the years following the revolution new laws banned the freedom of association, the right to free speech and the free press would be abolished, replaced by strict speed codes and a party run press directed from the top. The new regime also deported dissidents and priests, closed colleges and spied on students, and persecuted artists and Christians. The functionality and power of formerly independent unions were taken over by the ministry of labor while the government seized massive amount of private property without regard for property rights. The once independent judiciary was put under control of the executive. On May Day in 1960 Castro announced there would be no elections in Cuba- ever. Castro and Che were now full-fledged tyrants, capable of ruling by decree. This led way to their ability to set up forced labor camps, similar to those used by the Soviets and Nazis.”

    “For a man who claimed to be liberating the peasants of Latin America, Che spent an awful lot of his time obliterating them. From very early on Che had learned the value of violence to maintain order and consolidate power. As part of a rebel detachment fighting the Batista regime in Cuba, Che had a child who had stolen some food immediately executed without trial. After the 1959 rebel victory in Cuba over the Batista regime, various foreign presses reported that over 600 Batista supporters were killed in mass executions. Che was later made the supreme prosecutor of the new state’s “cleaning commission” and sent hundreds to their deaths at La Cabana prison while Fidel Castro’s brother and Che comrade Raul Castro rounded up POWs and massacred them. Historian Jorge Castañeda charges that these executions “were carried out without respect for due process” The Cuban human rights activist Armando Valladares who was imprisoned at the La Cabana prison claims that Che took “personal interest” in the torture and execution of some political prisoners.”

    “In Che’s Cuba you could be put up against the wall simply for passing out anti-communist literature, a tactic Che referred to as “justice at the service of future justice””

    “Historical analysis shows that Che was instrumental in setting up the Cuban concentration camps, hence the Nazi SS Death’s Head skull which adorns the beret of the Che figure on the cover of this magazine. The corrective work camps housed both political dissidents and so-called social “deviants” such as homosexuals and other social outcasts.”

    “Che is a hero to the statist left, not in spite of what he did, but because of it. Because he implemented the ultimate form of social collectivism. What Che represents is what the statists are really seeking: unyielding control over the destiny of others, the economic and political livelihoods of America’s citizens. The right and the ability to implement social justice as they see fit. This is what the image of Che represents and this is what the statists desire. Che was a man who got things done, who not only advocated but implemented.”

    http://www.frontpagemag.com/Articles/ReadArticle.asp?ID=12467

    “When a boy in Guevara’s forces stole some food, however, he ordered him shot.[14] Guevara also personally executed a peasant named Eutimio Guerra who informed on the rebels and described the act in his diary:

    I ended the problem giving him a shot with a .32 pistol in the right side of the brain, with exit orifice in the right temporal. He gasped for a little while and was dead. Upon proceeding to remove his belongings I couldn’t get off the watch tied by a chain to his belt, and then he told me in a steady voice farther away than fear: “Yank it off, boy, what does it matter…” I did so and his possessions were now mine.[15]”

    “As would befit a Stalinist, Guevara pioneered Cuba’s gulag system. Socialist scholar Samuel Farber notes:

    Clearly, Che Guevara played a key role in inaugurating a tradition of arbitrary administrative, non-judicial detentions, later used in the UMAP [Military Units to Aid Production] camps for the confinement of dissidents and social “deviants”: homosexuals, Jehovah’s Witnesses, practitioners of secret Afro-Cuban religions such as Abakua, and non-political rebels. In the ‘80s and ‘90s this non-judicial, forced confinement was also applied to AIDS victims.[19]”

    Og lidt om cubansk forfølgelse af homoseksuelle for de venstreorienterede der hylder det totalitære styre i Cuba:

    http://www.galha.org/glh/213/cuba.html

    “In the name of the new socialist morality, homosexuality was declared illegal in Cuba and typically punishable by four years’ imprisonment. Parents were required to prevent their children from engaging in homosexual activities and to report those who did to the authorities. Failure to inform on a gay child was a crime against the revolution.

    Official homophobia led, in the mid-1960s, to the mass round-up of gay people, without charge or trial. Many were seized in night-time swoops and incarcerated in forced-labour camps for “re-education” and “rehabilitation”. A few disappeared and never returned.

    One gay man recalls: “We were taken to Camagüey, at the other end of the island. It was a camp surrounded with barbed wire, with watchtowers manned by guards with machine guns.”

    The camp inmates included not just homosexuals, but also criminals, students, Catholics and political dissidents. They were set to work at 3 a.m., cutting sugar cane with machetes. It was backbreaking labour on meagre food rations. The gay prisoners were often beaten, and occasionally raped, by criminal gangs in the camps. Some gays were killed; others committed suicide.”

    http://www.neoliberalismo.com/double.htm

    “The Hollywood and liberal elites in places such as New York and Washington have championed the rights of gays and want to ban groups such as the Boy Scouts, but when it comes to monsters such as Fidel Castro, they are silent.

    I witnessed this liberal hypocrisy in October 1984, during the only showing of the late Oscar-winning cinematographer Nestor Almendros’ documentary “Improper Conduct” at the Washington Blade’s Gay and Lesbian Film Festival in Washington, D.C.

    While the film accurately portrayed Castro’s brutal treatment of gays, outside the theater a group of gay and lesbian members of the Workers World Party bitterly protested the film.

    It was a paradox to me, knowing the systematic state repression that gays and lesbians have been receiving in Cuba since 1959.

    But it is a paradox we have witnessed time and again with liberal activists from Jane Fonda to Barbra Streisand arguing for closer relations with Cuba and railing against states such as Colorado for unfairly treating gay people.”

    “This year, 26-year-old Owen Huerta Delgado, a gay Cuban, is desperately seeking political asylum in Spain. Owen, like Reinaldo, refused to be silenced about the Castro regime’s abuse of gays. He had been jailed in sordid dungeons in Varadero Beach and in Havana. He was tortured and beaten by Castro’s henchmen. He was apprehended with other gays in massive raids usually conducted after midnight. He tells of indiscriminate daily violence, insults and beatings. For him and other gay people around him, Cuba is a jail where gays are treated as beasts without rights.

    His only crime is that he is openly gay and has organized a support group to help other persecuted gays and to distribute condoms and AIDS medicines donated by foreign gay tourists”

    Jeg forstår ikke at du mener at man ikke må forsvare sig imod de svin der forsøger at indføre den slags diktatur. Der er jo ikke tale om mennesker der taler om tingene, men derimod om koldblodige mordere der ikke går af vejen for at dræbe uskyldige.

    Skal man bare sidde og vente på at det lykkes at få dem for en domstol mens de ødelægger verden omkring sig?

    Mvh

    Daniel

  25. JK:

    Det var rent selvforsvar at skyde Che Guevara. Se mine andre svar,

    Hvad angår den spanske revolution, så var det vist ikke lige anarkokapitalisme, og nej, jeg går ikke ind for voldelig revolution. Hvilke andre muligheder der er, er en anden sag som ikke har noget med denne diskussion at gøre. Men jeg ser det ikke som en mulig vej.

    Mvh

    Daniel

  26. Jeg skal da lige skynde mig at sige, at jeg ikke er tilhænger af at man plaffer folk ned til højre og venstre sådan uden videre, også selvom de fortjener at dø eller hvordan man nu skal sige det. Det skal kun gøres i yderste nødstilfælde, og i Ches tilfælde havde det nok været bedre med en retssag, selvom Bolivia ikke ligefrem var en retsstat på pågældende tidspunkt. Når jeg derfor skriver, at han fortjente at dø skal det ikke forstå som en konkret opbakning til dødspatruljen, der slog ham og hans kumpaner ihjel. Det er mere en konstatering af, at Che fik hvad han bad om – når man lever ved sværdet, så dør man ved sværdet – og fik samme skæbne som han havde uddelt til 100’vis af andre: en kugle for panden, uden rettergang. Det er der ikke nogen grund til at klynke over. Men jeg mener naturligvis, at en fair rettergang er det ønskelige, når det er muligt. Det er det jo desværre ikke altid, hverken i kampen mod kommunismen, nazismen eller fx i dag den islamiske terrorisme. Det skal ikke på nogen måde forstås som et forsvar for at give staten beføjelser der sætter retsstaten ud af funktion for at bekæmpe terrorismen og alt det der.

    JK: Bloggen er sat til moderering, når det er første gang man skriver en kommentar (efter opgraderingen til WordPress 1.5) – nu skulle du gerne kunne kommenere uden moderering.

  27. Det er interessant at se forskellen på Daniel Beattie og Lars Hvidberg her: mens det vigigste for Lars er at Che var en voldelig bøddel synes det vigtigste for Daniel at være at han var kommunist, og derfor burde elimineres (i “selvforsvar”). Lars lyder her som den mest liberale i mine øjne.

    Daniel: Det var nødvendigt at stoppe ham inden han udbredte kommunismens sygdom yderligere.

    Det troede jeg ikke var et libertariansk-anarkistisk standpunkt, altså at stater skal intervenere med vold for at stoppe ideologier man ikke kan lide. Det ligner jo McCarthyisme, og det er da ikke liberalt.

    Desuden kan man spørge sig om ikke det krævede stærke stater at hæmme udbredelsen af kommunismen fra Sovjet?

  28. Torben,

    du fatter som altid ikke en skid. Kommunismen er en ideologi der har kostet over 100 millioner livet. Che forsøgte med vold at indføre denne ideologi, altså er det det samme som at være en voldelig bøddel. Der er derfor ingen forskel. At du ikke forstår dette er mig en gåde.

    “Det troede jeg ikke var et libertariansk-anarkistisk standpunkt, altså at stater skal intervenere med vold for at stoppe ideologier man ikke kan lide. Det ligner jo McCarthyisme, og det er da ikke liberalt.”

    Hvis en politibetjent fanger en voldtægtsforbryder, så synes jeg bestemt at det er i orden, også selv om jeg ikke går ind for statsligt politi. At en statsansat kan gøre noget godt, betyder ikke at jeg er den mening at stater skal intervenere. Jeg er snart træt af at få skudt diverse ting i skoene af dig, Torben. Jeg anbefaler dig at læse mine indlæg igen.

    Med træt hilsen

    Daniel

  29. Jeg forsvarer skam ikke Che, jeg undrede mig bare. Jeg forstår skam godt at Che var en bøddel. Jeg mener bare ikke det er en forbrydelse i sig selv at være kommunist. Og det lød ind imellem som om hans ideologi for dig var hans egentlige forbrydelse (at ville sprede “kommunismens sygdom”).

    Vi har det med at misforstå hinanden (husk at det også er sket den anden vej). Det sker vist især når vi kommer med skarpe (lettere aggressive) udtalelser.

  30. Hvis han bare delte foldere ud var det en anden sag,men det gjorde han jo ikke, vel?

  31. ingen mennesker ved sine fulde 5 er i tvivl om at den yderste venstre fløjds beskrivelse af Ches liv og gerning er en smulr idylaliseret, men til gengæld er din udlægning heller ikke tæt på af at være objektiv…..

  32. Torben,

    du fatter som altid ikke en skid. Kommunismen er en ideologi der har kostet over 100 millioner livet

    Det er så en stor stor overdrivelse, især hvis man sammenligner det med andre styreformer…

  33. jeg sidder her og krummer tæer og grimmer mig. forstår ikke hvordan i kan have den holdning til en mand der gav håb og forståelse til et folk der havde brug for hjælp? han havde jo prøvet at gøre det uden vold men det lykkedes ikke! så må man tage andre midler i brug. jeg støtter og respektere Che Guevara i næsten alt hvad han har gjort og sagt.

    det med at han blev slået ihjel i selvforsvar? det er da noget forbandet vrøvl? manden var jo såret og bundet, hvad kunne han ha gjort? det var koldblodigt og ondt den måde han blev myrdet på! og at man bagefter viser liget frem skære i liget? det er umenneskeligt!

    mvh Christa 🙂

  34. Hej Christa,

    Erneste Guevara gav håb til en masse mennesker, men det ændrer altså ikke på, at han var en stalinist af værste skuffe, dikatorisk, blodtørstig og morderisk. Han forsøgte sig i øvrigt ikke uden vold, hvor har du det fra? Han mente lige fra starten, at det eneste der duede var en kugle i panden på modstanderen – og det princip levede han efter. Og døde efter.

  35. Hvorfor tror i egentlig at det er, at så mange folk ser ham som en helt? Er det rent og skær uvidenhed? eller er det nærmere et tegn på at ville udstråle at være anti-imperialistisk?

  36. Hej Jesper,

    Begge dele vil jeg tro. Man vil gerne koble sig på et rebelsk symbol, men man ved egentlig ikke ret meget om, hvad han står for. Jeg tror de fleste (men ikke alle) ville tage afstand, hvis de vidste lidt mere om ham.

  37. Er i øjeblikket ved at skrive en projektopgave om Che, i skolen og jeg tænkte på om du ikke kunne hjælpe os.

    Mener du at han gjorde en forskel?

    Hvad betød han for folket?

    Hvilken indflydelse, specifikt blandt unge, tror du at han har i dag?

  38. Hej Jesper,

    Det er jo nogle omfattende spørgsmål du kommer ind på der, og jeg vil skam gerne hjælpe dig indenfor rimelighedens grænser. Kan du uddybe lidt mere?

    Læs evt. først her: http://www.larshvidberg.dk/?p=615

    Korte svar:

    Ja, jeg mener han gjorde en stor forskel på mange områder, de fleste af dem negative: Han var bl.a. en hovedkraft i at etablere diktaturet på Cuba, som er et af de længest siddende i verden. Han er stadig i dag en undskyldig for mange for at gå ind for mord, vold og undertrykkelse – i ‘det godes’ tjeneste, naturligvis.

    Hans betydning for folket i Sydamerika var stor, men den var nok endnu større for den vestlige ungdom, der forelskede sig i revolutionsromantikken. Han har dog også haft stor betydning for en række bevægelser i Sydamerika. Man kan sige, at han spillede en rolle i at lede et helt rimeligt folkeligt oprør imod feudallignede forhold i en helt forkert retning.

    Folk i dag, der går med Che t-shirts, ved ikke ret meget om ham. Hvis de gjorde, ville de ikke gå med dem 😉

  39. Hej forfatter af artiklen.

    Først og fremmest vil jeg sige, at din artikel er rigtig godt skrevet, og det er godt du tør sige din mening.

    Jeg er en pige på 12 år, og går i 6. klasse, og lige nu har vi noget der hedder “Månedsopg.” det er hvor man hel selv må bestemme hvad man vil skrive om, og så får man en måned til at skrive opg. som skal fylde rimlig meget!

    I år har jeg valgt at skrive om Che Guevara, frihedskæmperen, netop fordi, som du skriver, at det igen er blevet nærmest populært at gå rundt med t-shirts og sådan af ham på.

    Der er flere af mine veninder der gør det, uden af de ikke ved hvem han er!

    Og det syntes jeg er noget fis, men jeg tænkte at månedsopg. var den fantastiske mulighed til at fortælle dem hvem han enlig var!

    Det jeg har læst indtil videre er nogle der har været fan af ham, fordi der er kun godt skrevet af ham.

    Da jeg så læste din artikel blev jeg hel forbløffed, for du får mig til at se ham fra en hel anden synsvinkel, og det har fået mig til at ændre min opg. lidt og ikke kun rose ham til skyerne!

    Jeg må indrømme, at jeg ikke er modstander af ham! men jeg tror heller aldrig jeg kunne blive fan af ham!

    – Phie.

  40. Hej Phie,

    Tak for din ros. Det lyder som en spændende opgave, du skal skrive. Hvis du har lyst, kan du også læse min kronik om Che Guevara. Så vidt jeg ved, findes der ikke noget kritisk litteratur om Che Guevara på dansk, men der findes en del på udenlandsk, som du kan finde på nettet. De kilder jeg bruger er nu ikke kritiske, men jeg prøver netop bare at se manden i et lidt andet lys, end han ellers bliver set.

    God skrivelyst!

    mvh

    Lars

  41. Man kan vidst rolig sige at kommunismen ikke blev vellykket i mange lande og har dræbt mange mennesker. Men i kapatalismen eller det såkaldte “demokrati”har det været det samme og hvis ikke værre. Krigene i Vietnam og Irak er blot to eksempler.

  42. Nu mener jeg ikke bodycount giver nogen mening, men hvis vi endelig skal stille det op sådan, er der ingen tvivl om, at kommunismen har været – uden sammenligning – den mest morderiske og destruktive ideologi med langt over 100 milioner døde på samvittigheden. Det er så meget desto mere forfærdeligt, fordi det som regelen går ud over landenes egne befolkninger – hvilket du aldrig ser i lande præget af kapitalisme og liberalt demokrati.

    Husk også, at den ene side i Vietnamkrigen var et kommunistisk diktatur, der også foretog grusomme udrensninger efter krigen var slut – og i løbet af krigen. Saddam Husseins idol var som bekendt Stalin, Baath-partiet stærkt influeret af stalinisme og nazisme, og hvad koalitionens krigsførsel har medført i Irak er barnemad i forhold til hvad den gode stalinist selv har udrettet (hvor alvorlige skaderne fra Golfkrigen I og II i øvrigt er).

    Grunden er naturligvis, at kapitalismen ikke kan trives uden respekt for individuelle rettigheder. Det er det stik modsatte af kommunismen, der kun kan trives, hvis individuelle rettigheder undertrykkes. Det gælder i øvrigt også for nazismen og andre totalitære bevægelser, fx islamisme, som kommunismen har meget tilfælles med – nemlig på den måde, at de alle vil sikre det ‘fælles’ bedste og udrydde den onde ‘individualisme’.

  43. hej, både lars hvidberg og andre.

    jeg kunne egentlig godt tænke mig, at danne mig, mit helt eget indtryk af Ernesto Guevara. Hvorefter jeg så meget bedre ville kunne få en mening om ham. Problemet er så, at jeg ikke ved så meget om ham. Jeg har læst alle folks kommentarer, og da jeg ikke bare vil tro på folk sådan uden videre, vil jeg gerne bede om titler på nogle bøger som jeg kan læse, da jeg finder emnet meget interessant. Så kan jeg danne mig en mening om ham, hvilket ville være rart før jeg går ud og køber bannere og T-shirts med ham 😉

    mvh cecilie, 19 år

  44. Hej Cecilie,

    Det lyder da som en god idé, at danne sig en selvstændig mening 😉

    Som jeg skriver kan jeg anbefale John Lee Andersons “Che Guevara: A Revolutionary Life”. Det er en lidt lang bog (og på engelsk), men det er så vidt jeg ved også en af de mest anerkendte biografier om Guevara. Den bliver i hvert fald også positivt omtalt af folk, der regner Guveara for en helt. Den fås på de danske biblioteker.

    Desværre er det meste danske litteratur om Che Guevara (og om Latin Amerika i det hele taget) skrevet af folk, der har stor sympati for Che’s revolutionære projekt, så det er så som så med objektiviteten, vil jeg tro (uden at have læst særligt meget på dansk). Fx skal man nok gå i en lang bue uden om Dansk-Cubansk Forenings hyldetsbog “Frihedskæmperen Che”, da der næppe står noget i den bog, der ikke er godkendt fra højeste sted (dvs. Fidel).

    På dansk er det nok mere interessant at forsøge at læse nogle af Guevaras egne bøger, og tage dem med et gran salt naturligvis. Fx hans dagbog fra Bolivia, eller lignende. Du kan også følge nogle af de links, som kommer i kommentarerne ovenfor.

  45. Det sku lige meget hvad i siger om Che, så er han en idol en moralsk model til alle mennesker. Dræbte han folk? Ja, men jeg synes sku også imperialister burde dø, og de som siger Cuba ikke er demokratisk må være pisse ignorante, Cuba er faktisk en af de mest demokratiske lande i verden, de har fidel ja, men hver region vælger sin egen leder, uden indflydelse fra kæmpe selskaber eller selve fidel. Ikke snak om ting i ikke ved om!

  46. Der gik lige lidt tid før din kommentar blev godkendt, fordi jeg har været på ferie.

    Sjov kommentar i øvrigt. Har hørt mange fjollede forsvar for Cuba, men aldrig, at landet i virkeligheden er enormt demokratisk!

    Forsvarerne plejer ellers at argumentere med, “Ok, ganske vist har de hverken frihed eller demokrati, men…” indsæt selv “et godt og gratis sundhedsvæsen” (løgn, kun betalingshospitalerne til turister er noget værd, og i øvrigt er ingen goder gratis) eller “mad til alle” (løgn, befolkningen levede i perioder af karklude, og er i dag tvunget til at ernære sig som prostituerede eller hustlere for turister) eller andre forskellige goder, som staten på en eller anden måde tryller frem til indbyggerne.

    Men du mener altså, at Cuba i virkeligheden er enormt demokratisk? Du mener også, at Danmark ville være enormt demokratisk, hvis Anders Fogh sad på 60’ne år, men vi fik lov til at vælge Ritt selv?

    Dine afstumpede kommentarer om Che, der myrder imperialister, som du også gerne selv vil slå ihjel, gider jeg slet ikke kommentere. De taler for sig selv.

  47. Jeg må bøje mig i støvet – Meget velskrevet artikel om det fortabte rebel barn Che. Jeg må indrømme at jeg har stor sympati for hans tanker, men jeg er tilgengæld ikke bleg for, at indrømme at blodsudgydelser, arbejdslejre, “offentligt behandling” der kræver ekstra behandling på betalingskrævende hospitaler og det generelt antidemokratiske udtryk ikke er et positivt eftermæle. Jeg tror man skal tage hans historie som en parentes for at få en forklaring på hyldesten. For alle, nogenlunde velfungerende, tænkende væsener må tage afstand fra hans egentlige handlinger post 1956 – såfremt de har viden herom.

    At Che så siden sin død har opnået martyr status blandt folk som ideologisk ikke befinder sig på liberalismens banespor, er et udtryk for, at folk som undertegnede, leder med lys og lygte efter alternativet til kapitalismen. At den cubanske revolutions idegrundlag fra mødet mellem Fidel og Che i 1955 så er den bedste idé man er kommet frem til er både sørgeligt og tragi-komisk.

  48. Hej Jakob,

    Mange tak for rosen og tak for et godt selverkendende indlæg. Og god søgning efter et alternativ. Jeg mener jo selv, at alternativet til kapitalisme er endnu mere kapitalisme. Det lyder måske lidt mystisk, men jeg fortolker langt hen af vejen kapitalisme og det frie marked som en fri omgang med hinanden, hvor man indgår i frivillige fællesskaber med så lidt tvang som muligt. Det giver efter min mening også mange muligheder for eksperiementer med mere socialistiske samfundsformer – pointen er bare, at man ikke kan tvinge andre til at være med i showet, sådan som Che forsøgte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *