Lækre Opera

Jeg sidder lige og flipper ud over, hvor smuk Opera-browseren til mac er, når man vælger standard Opera-layout. Jeg brugte Safari i lang tid, men brugen af bogmærker er meget langsom, hvis man har mange i samme mappe, og desuden stopper scrollingen, når musen bevæger sig over billeder, hvilket er ret irriterende. Opera virker hurtigere og mere tilpasningsvenlig på alle fronter. Der ser også ud tl at være (endnu) bedre RSS-support.

Eneste problem er, at der stadig er et par sider, som browseren ikke kan vise ordentligt, grundet sikkerhedsindstillingerne. Det problem har Safari dog også, fx med min netbank, så selvom det er værre i Opera, gør det egentlig ikke så meget – jeg behøver alligevel at få gamle, knirkende Internet Explorer op at køre fra tid til anden. Men spred ordet: Opera fås nu uden reklamer, og det er en fin og god browser, der er værd at prøve, ikke mindst for at give de store kamp til stregen. Konkurrence er altid godt!

13 tanker om “Lækre Opera”

  1. Jeg undrer mig over hvorfor du ikke bruger firefox? Perfekt browser. Jeg ville nu også mene at firefox er en lidt mere æstetisk browser end Opera.

  2. Jeg bruger altid firefox til windows, men på mac synes jeg faktisk Opera fungerer en anelse bedre. Har dog ikke brugt firefox ret meget på mac. På windows er jeg glad for browseren og dens mange funktionaliteter…

  3. Ved du, du kan gå frem og tilbage i Opera ved at holde højre musetast nede og trykke på den venstre (og omvendt)? Der er flere mouse-gestures her: http://www.opera.com/features/mouse/index.dml

    Jeg har udelukkende brugt Opera de sidste år, med undtagelse af en lidt fanatisk open-source periode jeg var i, som tvang mig til at bruge Firefox. Mouse-gestures kan findes i plugin til Firefox, men ellers er der utroligt mange små detaljer i Opera, som gør en afhængig.

    Opera virker på alle måder lidt hurtigere end Firefox, især cachen, på trods af Opera er en hel internet-suite, mens Firefox netop slår på kun at være en browser. Det må også sige lidt om kodens effektivitet, når Opera og Firefox fylder det samme installeret, selvom Opera indeholder mange flere funktioner.

  4. Jeg må indrømme at jeg foretrækker Firefox. Mest fordi man kan få så mange lækre plugins til den. Mit seneste er dette: http://www.polarcloud.com/rikaichan/

    Rikai-plugin der oversætter en hvilken som helst kanji eller japanske ord ved at du blot holder cursoren over ordet. Det er så liderligt.

    Også adblock-plugin er jeg ret glad for. Jeg ser stort set aldrig reklamer på websites overhovedet.

  5. @Daniel : Rikai-pluginen er sgu da super lækker …. yum yum den kendte jeg ikke 😉

    Topic : pt. kan jeg ikke vælge om det skal være Opera eller Firefox. Konqueror ( bruger KHTML motoren, ligesom Safari browseren ) bliver dog også brugte en gang imellem, men måske fordi jeg er en “KDE fyr” 🙂

  6. Nå, nu har jeg fået Firefox ordenligt op at køre, og bortset fra at der er et problem med at overføre billeder direkte fra browser til iphoto med brug af musen (Finder crasher simpelthen), så fungerer det ret godt, også med den fine Sage feed-reader… så jeg tror lige jeg kører lidt på Firefox nu og ser hvad jeg kan lide.

  7. beklager jeg genopliver en gammel tråd, men jeg vil lige komme med en anbefaling til en helt fjerde browser. Det drejer sig om Flock http://www.flock.com/. Den bliver beskrevet som en “social” browser, hvor den understøtter blogging og flickr fra browseren samt den synkroniserer ens “bookmarks” med del.icio.us

    Læs mere her http://www.paulstamatiou.com/2005/10/21/flock-under-those-feathers/

    Den kan downloades herfra http://www.flock.com/developer/

    Husk at den er under udvikling så der kan forventes nogle bugs 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *