EGO – den ‘libertarianske aktionsgruppe – er kommet på Politikens netavis med deres Freeplay-kampagne, der er en kærkommen hyldest til sort arbejde. Skatteminister Kristian Jensen har åbenbart linket til Liberators link til Freeplay på sin hjemmeside. Freeplay-kampagnen er netop et gensvar på den vamle Fairplay-kampagne, Skatteministeriet har kørt. Det er dog vist nok en storm i et glas vand, for så vidt jeg kan se linker han blot til Liberator, der så tilfældigvis linker til Freeplay. Men fedt, at kampagnen er kommet fra start med en stor skandale-artikel på Politiken. Der kan man vist tale om løn som forskyldt for Kristian Jensen, der åbenbart ikke kan finde ud af hvilket ben han skal stå på – det liberale eller det kollektivistiske?
Der er for øvrigt en Freeplay-aktion i dag kl. 15 på Nørrebro Station, hvor man kan købe sort arbejde. Hvad arbejdet består i, melder historien dog ikke noget om. Måske kan man få pudset sko? Eller få pudset sit EGO?
Diskussionen kører naturligvis allerede hos LIberator.
Broggen har en passende kommentar.
Enig eller ej, så er det sgu fedt, at der er nogen, der tør se tingene fra en anden side og udfordre de gængse automatik-meninger.
Nemlig!
PS jeg ved ikke, om jeg er enig eller uenig.
PS Jeg er glad for min kinesisk rengøringspige, som jeg aldrig ville kunne have betalt, hvis det ikke var sort (pga. alle mulige skatteregler osv., ikke så meget beløbet), og hun ville aldrig have fået et arbejde hos mig. Så det er et klart eksempel på, at sort arbejde sætter hjulene i gang.
Har du fået kinesisk rengøringspige? Det lyder godt. Det bliver første punkt på programmet for mig, når der er lidt flere penge på kontoen.
Det er en stor hjælp, for det giver overskud til at gøre andre ting derhjemme end hele tiden igen og igen at skulle være bagud med rengøring. Og det hjælper til at holde bare lidt orden, fordi jeg ikke kan tillade mig et stort rod, når hun kommer hver 14. dag. Hun vasker også op 🙂 Til foråret giver jeg hende lidt ekstra for at vaske vinduer.
I min bog er det en succes-historie fra det virkelige liv.
For fagforeningerne er du imidlertid en ond udsuger, der ikke vil betale din ansatte en ‘ordentlig’ løn… som fx her, hvor hvor en fagforening mener at SAS deler de ansatte op i et A og B-hold, fordi kinesiske stewardesser arbejder til mindre løn end danske, også selvom de gør det ganske frivilligt.
Fagforeningerne styrer alt for meget og har udspillet deres gamle rolle, som havde sin berettigelse for mange år siden, hvor man havde brug for at styrke arbejdernes position i samfundet … Nu når man sidder på flæsket, er man ikke længere villig til at dele … fx med kineserpigen, som gladeligt vil nøjes med mindre, fordi hun ikke allerede har. I stedet ville de spise hende af med erstatningsbrød, som de bestemmer over.
Det er hårde, men sande, ord Abekongen dér kommer med.
Apropos er sagen om Morten Sørensen vs fagbevægelsen efter 10 år nu endligt blevet afgjort ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (findes der en højere instans?), og Morten Sørensen vandt medhold i, at man selv må vælge, om man vil være med i en fagforening og i givet fald hvilken. Hermed er de særlige danske “eksklusivaftaler” i praksis blev ulovlige, og Folketinget vil følge op med en lovændring på området.
Symptomatisk appellerer fagbevægelsen til, at det nu “bliver sværere at holde øje med østeuropæiske arbejdskraft” (citat fra metroXpress i dag), og at eksklusivaftalerne er “nøglen” til at sikre, at østeuropæerne “sikres løn på danske vilkår”. Retorikken er forudsigelig, men også interessant, for man gør på en gang østeuropæerne til fjender og ofre.
Ja, retorikken taler for sig selv, som man siger.
I øvrigt ved jeg dog ikke helt hvad jeg skal mene om forbuddet imod eksklusivaftaler (der jo trods alt er ‘frivillige’). Jeg mener det havde været bedre, hvis man i stedet greb ind overfor fagforeningernes tendens til at blokere arbejdspladser, de mener truer deres overenskomst eller ikke overholder eksklusivaftaler. Det er praksis truslen om voldsanvendelse, der giver fagforeningerne så stor magt i Danmark, og det skyldes bl.a. at blokader i høj grad bliver tolereret af politi, politikere og offentlighed. Der har jo allerede nu været adskillige sager om tæskehold, der tager ud til steder hvor der arbejder østeuropæere og ‘flytter lidt rundt’ på stilladserne osv. – med den klare uudtalte besked, at hvis man ikke makker ret, så vanker der håndmadder. Det er uacceptabelt.