Demokratiets vilkår

Så fik de kære menneskevenner i Hamas solidt flertal i det palæstinensiske parlament. Det er jo demokratiets vilkår, at også idioterne kan få flertal – og når det som i det palæstinensiske tilfælde gælder et valg mellem fundamentalistiske idioter og korrupte idioter, så var udfaldet sådan set givet på forhånd. Ganske vist har der fra Fatah været en vis vilje til forhandling siden Arafat døde, men man skal nu ikke glemme, at Fatah-bevægelsen bl.a. har været en paraply for grupperinger som Al Aqsa-martyrernes brigade, der har en pæn del dræbte uskyldige på samvittigheden.

Alligevel er det et jordskælvsvalg af dimensioner i det palæstinensiske område, og vi kan konkludere, at Fatah-æraen endegyldigt er forbi. Det er kun godt, for styret var bundkorrupt og inkompetent, og man kan bestride i hvor høj grad det egentlig var indstillet på fred. Arafat og vennerne byggede hele deres magtapparat på stadig kamp med Israel, og man saver vel ikke den gren over, som man selv sidder på? Det gjorde de så alligevel gennem inkompetence, og i dag faldt folkets dom – hårdt og brutalt. Nu må palæstinenserne så tage konsekvensen af den kurs, de med overvældende flertal og åbne øjne har valgt. Slut er i hvert fald de tider, hvor vi herhjemme kunne bilde os selv ind, at kun et fåtal af palæstinenserne støttede Hamas eller Israels udslettelse, fordi der aldrig var frie valg og man kunne få sandhederne på bordet. Fatah er færdige. Velkommen til Hamas.

4 kommentarer til “Demokratiets vilkår”

  1. Det hjælper selvfølgelig heller ikke, at man beder folk om at tage stilling til spørgsmål, som der ikke er noget fornuftigt svar på: hvilken retning skal landet gå i? Jamen, det skal ikke gå i nogen bestemt retning, for vi kan ikke tage meningsfulde og gode beslutninger på andres vegne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *