Den østrigske statsminister

Hvis man var blandt de få heldige, der drak 20 cl Long Island Ice Teas til dette her arrangement, så kunne man gå hjem som den lykkelige ejer af Vera og Benefica, forfattet af vor egen kære statsminister Anders Fogh Rasmussen i 1996. Nej, titlen har ikke noget at gøre med en portugisisk fodboldklub, men er derimod noget så sjældent, som en filosofisk dialog i den (fup)-sokratiske tradition (fup, fordi der aldrig er tale om nogen reel dialog), om økonomiske sandheder og usandheder. Den ene part, Benefica (Nytten), repræsenterer politikeren, der gerne vil gøre det så godt, så godt for alle, fx ved at foretage offentlige investeringer i det ene og det andet, mens Vera (Sandheden) er den tørre irettesætter, der fortæller politikeren hvad han kan, og især hvad han ikke kan (dvs. stort set ikke andet end at holde valutaen stabil og befolkningen sikker).

Inspirationen kommer dels fra den franske økonom Frederic Bastiat, hvis Det Man Ser Og Det Man Ikke Ser er en af klassikerne i den liberale økonomiske tradition, der efterhånden er blevet benævnt Den Østrigske Skole, og dels fra (‘østrigske’) Henry Hazlitts “Economics In One Lesson” (der plejede at være online, men nu kan jeg ikke finde den). Begge er læseværdige klassikere, og Foghs version er en letfattelig introduktion til nogle økonomiske problemstillinger, der er værd at holde sig for øje, når folkene inde på Borgen gerne vil gøre det så godt, så godt for os.

Og så kan man jo trække lidt på smilebåndet over, at manden, der skrev “Vera og Benefica” og “Fra socialstat til Minimalstat” i dag er varetager No. 1 for den danske Maksimalstat. Eller fælde en tåre, alt efter temperament.