I starten af april udkommer der et nyt album med Morrissey: Ringleader Of The Tormentors. Du kan se det garvede og morsomme cover her. Af grunde jeg ikke skal komme nærmere ind på, har jeg haft albummet til gennemlytning herhjemme, og selvom jeg ikke må skrive noget før tid, så tror jeg det vil være fair at sige, at Morrissey-fans ikke bliver skuffede.
Som en appetitvækker er her et særpræget interview i The Guardian: Douglas Coupland vs. Morrissey. Det handler mindst lige så meget om Coupland og har nogle ret sjove betragtninger om det at interviewe:
To me, interviews are mostly about trying not to make the interviewer think I’m too much of an asshole. I think that’s the experience with most interviews these days, mine and most everybody else’s. Let’s face it, pretty much any info you need is already out there on Google. Interviews never go away any longer. They just pile up and up and up for the rest of time. If people want to know something about a subject, they can just find it themselves. All that remains is control of the asshole yes/no switch.
Men også en del om Morrissey:
… His head (this is really weird, and I hope it doesn’t go outside the boundaries of taste) is enormous. It’s like a huge Charlie Brown parade float head. I walked into the bar to meet him and I saw this guy across the room with this massive head and I thought to myself, ‘Man, that’s one massive head’, and it was Morrissey.
P.S. – Morrissey har sex!
Tak til Abekongen for linket.
Holy smoke…den glæder jeg mig til…kan næsten ikke gå hurtigt nok!
Tak for linket…interessant.
Du kan roligt glæde dig… sidder faktisk og lytter til den lige nu.
Så må “Who put M in Manchester”, der vises ved natfilm festivalen i Vega kl. 21.00 på torsdag, da lige være noget for jer.
Indeed…ærgerligt nok sidder man fast i Odense 🙁
Jeg får muligvis nogle billetter…
Fandt lige denne her Lars:
http://download.ifilm.com/qt/portal/2703257_300.mov
God fornøjelse…
Sej video. Tak. Jeg er især vild med dubbingen. Morrissey er pludselig blevet vild med Italien, efter han er flyttet til Rom.
Er det ikke ret homofilt at høre Morrisey? Jeg troede det var musik for tøser og/eller unge bebumsede knægte der var kommet i tvivl om hvorvidt de var til drenge eller piger, efter at have revet den af med et par af gutterne nede i cykelkælderen. Men måske tager jeg fejl?
Daniel: Er det ikke uendelig ligegyldigt om det er det ene eller det andet. Hvad er din pointe?
Det var sådan set bare en humoristisk kommentar…jeg havde glemt at Morrisey-fans ikke alene er latent homoseksuelle, men også ofte humorforladte. Beklager.
Det var godt Beattie,- ned på knæ (no pun intended) og undskylde!
Kan man ikke komme i tvivl uden at have revet den af i en cykelkælder, Daniel? Jeg synes, du nedgør os, der ikke voksede op i en storby ved ikke at tage hensyn til de erfaringsmuligheder, vi havde. Mine bebøssede teenagetvivl foregik i den grad ikke i en kælder.
Og hvem er ham Morrisey? Ham der tegnede Lucky Luke?
Hvis du havde haft Morrisseys erfaringer, ville du heller ikke have nogen humor… det er ikke sjovt at være glad for drenge i Manchester. Det synger han selv.
Haha, jeg sad bare og ventede på hvornår Daniels kommentar ville falde 🙂
Don’t worry…det er bare en ritualiseret måde hvorpå Beattie symbolsk kan dræbe sin egen indre bøsse.
Når man nu ved dét, er det såmænd ganske underholdende 😀
Kinky…
Jeg kender ingen tøser/piger/kvinder, der hører Morrissey eller bare kan lide ham. Men det siger måske mere noget om, hvilke tøser/piger/kvinder jeg omgås?