Torben Sangild har en virkelig morsom lille historie (ok, et par historier) om absurditeterne hos A-kasse, arbejdsformidling og hvad dertil hører af statslig kontrol og udlicitering. Jeg har også selv gjort mig et par erfaringer på det område, men har ikke set helt så fjollede eksempler.
Konstruktive forslag:
Arbejdsløshedsforsikring og arbejdsformidling skulle privatiseres helt og aldeles. De enkelte selskaber måtte da konkurrere effektivt om at yde den bedste service for pengene.
Indtil denne lykkelige dag (måske) indtræffer, kan enhver tilrådes at gøre alt for at holde sig på længst mulig afstand af Arbejdsformidlingen og dennes parasitære, ofte halvkriminelle underleverandører af “optræning”, “kurser”, “jobsøgning” osv.
Udliciteringen af den del af arbejdsformidlingen fremhæver i hvert fald det grundlæggende problem ved udlicitering: at det stadig ikke handler om at tilfredsstille brugernes behov, men om at tilfredsstille bureaukraternes budgetplanlægning.
Hele området er så gennempolitiseret, at det udelukkende handler om principper og ikke fornuft. Først var det Socialdemokraterne, der nægtede at nogen kunne “tabes på gulvet”, fordi alle mennesker “kan noget”. Nu er det Venstre, der jagter det selvopfundne spøgelse, at der er masser af arbejdsdygtige mennesker i Danmark, der bare ikke “gider” at arbejde.