Der har været meget tale i blogosfæren i den sidste uges tid, om den tilsyneladende omfattende svindel med fotografier fra Libanon, der konsekvent får Israels angreb til at se værre ud end de egentlig er (og de er vel egentlig slemme nok i forvejen). Ansvaret må placeres både på de enkelte fotografer, sådan som Adnan Hajj, men sandelig også på billedredaktørerne i bureauerne og på aviserne, der meget villigt spiller med på Hizbollahs spil. Her er en god gennemgang af de mest grelle sager. Check i særdeleshed de sørgelige gennemgange på EUreferendum af Manden med den grønne hjelm (Green Helmet), der stolt fremviser de samme børnelig igen og igen, både i dag og for ti år siden. Og nu vi er ved det, tjeck også filmen Pallywood fra nyhedsprogrammet 60minutes, der gennemgår hvorledes nyhederne vi ser på tv-skærmen bliver produceret.
Der er desværre mange andre eksempler på forsøg på at styre den offentlige mening gennem opblæsning af massakrer. Det værste eksempel i nyere tid er så vidt jeg ved Jenin-‘massakren’, som alt for mange fuldstændigt ukritisk hoppede på (og som arabiske bloggere stadig bliver ved med at gentage). Jeg boede i Spanien på det tidspunkt, og jeg husker stadig hvordan min sambo sad gråkvalt og så på nyhederne fra Jenin og sagde “there’s been massacres…”. Jeg tænkte “Ja, ja, spis nu lige brød til…” og det var der god grund til. Det er der desværre også denne gang, når Hizbollywood kører showet. Hvor mange af de dræbte er egentligt civile, og hvor mange er Hizbollahfolk? Er det en sagesløs bager, der rammes af en israelsk raket, eller kører han faktisk med våben for Hizbollah? Det er sådan noget, journalisterne burde kunne fortælle os. Men vi kan desværre ikke længere regne med, at de fortæller os sandheden.
Og bare lige for at komme de sædvanlige indvendinger i møde: Nej, jeg tror ikke, at Hizbollah selv iscenesatte angrebet i Qana (selvom tabstallet pludselig gik ned fra 56 til 28), Ja, jeg ved godt at Israel har slået hundredevis af uskyldige ihjel i Libanon, og også gør det i Gaza og på Vestbreden, og jeg ved udmærket godt, at alle gerne vil vinkle nyhederne til deres egen fordel (hvem husker ikke det store kuwaitiske svindelnummer op til den første golfkrig), MEN det er afgørende at vi ikke lader os forføre af suggestive billeder og manipulation, slet ikke i en så vigtig konflikt som kampen mellem Israel og Hizbollah. Der er helt tydeligvis blevet manipuleret groft med mange af de ovenstående billeder, og der ser ud til at eksistere en mere eller mindre fast agenda, hvor forskellige fotografer og redaktører gør deres yderste for at få de israelske angreb til at se så voldsomme ud som muligt (der kan desværre gives mange, mange andre eksempler, hvor fx billedtekster ukritisk gengiver lokale Hizbollah-folks version af begivenhederne, eller endda pynter på de versioner, som de lokale fotografer har givet). I stedet for at rapportere fakta, som de burde, løber medierne med den halve vind, bare der kommer blod på bordet. Det er skammeligt og pinligt og – endnu – et kald til selvransagelse i medieverdenen.
Det er jo egentlig gammel skolelærdom, at man ikke kan regne fuldstændigt med, hvad der står i avisen, og at man i hvert fald skal forholde sig kritisk til det og se på de bagvedliggende motiver. Desværre skal man nu om dage ikke nøjes med at se på kildernes motiver, men også formidlernes (dvs. medierne), som også har en agenda, både politisk og især økonomisk. Min mistanke er, at man medier gerne lader sig manipulere, netop fordi det giver en bedre historie med skarpere kontraster. Nuancer sælger bare ikke særlig godt.
Man kunne godt ønske sig at folk udviste en smule større kildekritik, inden de poster billeder af uhyrligheder. Det der idiotiske billede af manden med den hvide t-shirt der slæber en barnelig rundt i halvdelen af byen til skue for samtlige journalister, dukker op overalt. Også på tilsyneladende troværdige organisationers hjemmesider som eksempelvis Human Rights Watch. (se forsiden http://www.hrw.org/) Det er naturligvis ikke fordi Qana ikke var en tragedie, som HRW bør vise billeder fra. Det er blot ikke det smarteste for organisationens renommé at vise billeder iscenesat af Hizbollah, efter min mening.
Mvh
Politiken har hver søndag et indlæg hvor en af deres fotografer skriver. I denne weekend var det netop manipulationen med disse billeder fra Libanon det handlede om.
Per Folkver afslutter sin artikel med ordene:
“Fotografierne af krigen er ikke alene meningsdannende, de er direkte med til at påvirke beslutninger, der tages af politikerne. Det gør fotografiet til et magtfuldt redskab, men kræver samtidig en skærpet opmærksomhed hos os, der videreformidler det. Hvilket naturligt rejser spørgsmålet: Hvornår var det nu, vi blev snydt uden at opdage det?”
Det lyder lidt frelst i mine ører. Langt de fleste fotografier i medierne er tydeligvis ikke valgt efter deres objektive/dokumenterende værdi, men efter den historie de fortæller.