Danmarks Radio var allerede advaret om et enormt budgetskred på byggeriet i Ørestaden. Det er en klassisk historie om offentligt byggeri: Man projicerer et budget, der er sat urealistisk lavt, så politikerne (og skatteyderne) har lyst til at finansiere det. Herefter overskrides budgetrammen rutinemæssigt, og politikerne må skride til med nye skatteyderbetalte finansieringer. Hvis et privat firma havde lavet DR’s nummer kunne det være gået fallit. Resultatet her bliver sandsynligvis bare, at staten må punge ud til endnu flere penge til DR. For vi kan jo ikke svigte public service tv, vel?
Findes der egentlig public service-aviser, som støttes af staten?
Nej, men de fleste aviser er støttet økonomisk på den ene eller den anden måde, gennem fx momsfritagelse på avisomdelingen. Det lyder måske ikke af meget, men det er ret mange penge. Weekend-avisen var tæt på at lukke, da den pga. en bureaukratisk spidsfindighed var tæt på at miste støtten. I stedet oprettede man en sær-fond, der skulle støtte aviser, der ikke får moms-fritagelse, eller noget i den stil. Meget besværligt og bureaukratisk.
Der er ikke momsfritagelse på avisomdelingen, men momsfritagelse på salg af aviser plus portostøtte. Portostøtten udgør mig bekendt ikke det store beløb for morgenaviserne og gratisaviserne, eftersom langt de fleste eksemplarer uddeles med bud. Og momsfritagelsen er da ikke offentlig støtte! At man ikke opkræver folks penge i skatter og afgifter er da ikke det samme som at støtte dem. Ellers kan man jo hævde, at de 50 procent af BNP, som ikke opkræves i skat er statsstøtte, og det kan man vel kun mene, hvis ens udgangspunkt er, at alle pengene som udgangspunkt er statens, og når den så lader folk beholde nogle af dem, så er det at betragte som statsstøtte.
Det er vel støtte i den forstand, at man giver det til nogle medier og ikke til andre? Nu er det vist for øvrigt også blevet til en støtteordning, efter man har oprettet fonden.
Lars, der findes en chokoladeafgift, men ikke en chipsafgift. Modtager chips så statsstøtte?
Støttet er de vel ikke, men favoriseret er de vel?
Jeg holder på Oles definition, uanset hvad du prøver at bortforklarer det med, Lars : )
Det kan siges at være diskriminerende eller uretfærdigt mod dem der skal betale til staten, men holdningen til at man bliver støttet ved at blive plukket øger opfattelsen af at skat og moms, er noget der tages for givet, og dermed noget man ikke kan gøre noget ved.
Argumentationen bliver jo også brugt ved skattelettelser, “at man støtter nogen”, men det kan aldrig betegnes som værende en støtte, at få lov at beholde flere af sine egne hårdt tjente penge.
Nej, nej, fint nok, jeg giver mig. Effekten på markedet er dog den sammen, nemlig at forbruget styres i en bestemt retning.
Men nu er det jo så interessant, at man er gået fra en passiv model, hvor man undlader at plukke folk, til en aktiv, hvor man giver støtte til fx Weekendavisen. Det lader til at være det samme for de fleste, ikke mindst for weekendavisen, der har været glade for at blive favoriserede igen.
Det mest interessante i denne sammenhæng er faktisk at Plummer udtaler at DR kan spare sig ud af budgetoverskridelsen ved at tage pengene fra det almindelige driftsbudget. Dette vel at mærke uden det går ud over kvaliteten. Hvis det er sandt at DR kan spare over en ½ mia. uden at det går ud over kvaliteten kan man virkelig undre sig over hvorfor denne besparelse ikke er foretaget for længst. Pu ha godt man ikke betaler til den suppedas.
Ja, det er meget mystisk. Det minder lidt om dengang, hvor DR oprettede DR2 uden at det krævede en forhøjelse af licensen og uden – sagde man – at det gik ud over kvaliteten. Det må jo betyde, at DR ikke udnytter deres ressourcer maksimalt (hvad der jo i øvrigt heller ikke er nogen grund til at antage, at de gør).