Taberfabrikken

I dag udkommer Ole Birk Olesens bog “Taberfabrikken”. Ole Birk er rigtig i vælten for tiden, da han også er ansvarshavende redaktør på netavisen 180grader, og “Taberfabrikken” er endnu et projekt til tiden, der tør sætte fokus på et tabubelagt emne i velfærdsstaten Danmark: Hinsides skåltalerne og de gode intentioner, hvad har velfærdsstaten så egentlig opnået?

Hvis man bemærker, at formålet med velfærdsstaten var at afskaffe social nød, mens resultatet er en stigning i mennesker på overførselsindkomst fra 200.000 i 1960 til 900.000 i dag (excl. SU og folkepension), så ligger bogens konklusion lige for: Velfærdsstaten hjælper ikke de svage, men den skaber derimod tabere, fordi den belønner mennesker for uønsket adfærd (dovenskab, druk, egoisme). At incitamenter virker, er en kendt sag for økonomer, og det er jo bl.a. derfor man giver tilskud til vindmøller: Man vil gerne have flere af dem. Giver man derfor tilskud til arbejdsløse, drukkenbolte eller narkomaner er det også klart, at man får flere af dem.

Tallene taler i hvert fald deres tydelige sprog, og gennem seks interviews og et hav af faktuelle oplysninger, gør Ole Birk Olesen i “Taberfabrikken” klart, at incitamentstrukturen er helt skæv for store dele af den danske befolking, nemlig dem, der ikke er så produktive på arbejdsmarkedet, at det kan betale sig for dem at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst. De er først og fremmest de “svage” som velfærdsstaten ellers kulle hjælpe. Resultatet er derimod primært at stille dem uden for arbejdsmarkedet og dermed uden for samfundet som helhed med frygtelige resultater for dem selv. Den udvikling er intet mindre en katastrofe og en tikkende bombe for Danmark, og selvom Ole Birks bog er lige så meget polemisk, som den er journalistisk, er den nødvendig læsning for alle, der vil engagere sig i samfundsdebatten. Den kan med fordel læses sammen med Henning Fonsmarks “Historien om den Danske Utopi”, og kunne også være kaldt “Bjørnetjenesten”.

Jeg har desværre ikke fået læst hele bogen, efter jeg fik den til en konference i går, hvor Ole Birk, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, direktørerne for Saxo Bank (der har finansieret bogen) Kim Fournais og Lars Seir Christensen, og Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom for CEPOS, var tilstede i panelet. Villy Søvndal blev desværre forhindret i sidste øjeblik, og det gjorde debatten lidt ensidig. Claus Hjort var således den eneste forsvarer for velfærdsmodellen, og selvom Clauscescu bed fra sig, kunne man godt have ønsket lidt indspark fra flere velfærds- og flexicurityfans.

Bogen kan købes her.

Links:

Modspil fik Ole Birk sikkert til gengæld, da han mødte Mette Frederiksen i P1 Morgen. Jeg hørte desværre kun de sidste to sekunder, så jeg må høre indslaget, når det kommer på nettet. Linket er her.

Læs også Ole Birks fine præsentation fra konferencen på 180grader.

Dennis Nørmark giver en positiv anmeldelse i Jyllands-Posten. “En forbasket god og nødvendig debatbog”.