Villys gensvar til Taberfabrikken

Villy Søvndal kunne desværre ikke komme til Taberfabrik-arrangementet i går. I stedet har han lagt det gensvar, han ville have givet på konferencen, online. Det tjener ham til ære, og det er beklageligt, at han ikke var til stede i går. Det kunne have gjort debatten mere levende.

Når det så er sagt, synes jeg ikke hans svar er særligt overbevisende, og jeg vil gerne lige fremhæve et par punkter:

1) Villy Søvndal mener, at eftersom store dele af befolkningen var fattige i kapitalismens første faser (dvs. industrialiseringen), så kan det ikke passe, at kapitalisme medfører velstand for den almindelige befolkning. I stedet skal fremgangen for den almindelige arbejder tilskrives fagbevægelsernes krav om oprettelsen af velfærdsstaten.

Men her glemmer Søvndal, at befolkningen jo var endnu mere forarmet før industrialiseringen, hvor det store flertal levede som daglejere på landet under usle vilkår, som i dag kun kan sammenlignes med forholdene for bjergbønder i verdens mest fattige lande. Jo, der var mange fattige arbejdere under industrialiseringen (og børnearbejde og alt muligt andet skidt), men man må bare huske, at vi startede fra et endnu lavere punkt. Det var jo grunden til, at de overhovedet søgte ind til byen for at få arbejde. Ligeledes er det også en tilsnigelse at tilskrive fagforeningerne æren for reallønsfremgangen for den almindelige arbejder. I områder med lav organiseringsgrad (fx USA) steg reallønnen endnu mere end den eksempelvis gjorde i det stærkt organiserede Danmark.

2) Søvndals andet argument er endnu mere mærkeligt, selvom det er hørt mange gange før: Den enorme vækst i folk på overførselsindkomster skyldes, at arbejdsmarkedet i dag er meget mere stressende end tidligere, og der stilles meget større krav. Det er sikkert rigtigt, at dette kan forklare noget, måske en del af førtidspensionisterne, men de fleste på overførselsindkomst er jo folk, som overhovedet ikke har haft nogen nævneværdig tilknytning til arbejdsmarkedet! Det er folk, der er vokset op med arbejdsløse forældre eller som har haft en ganske perifer tilknytning til lavtlønnede jobs, der ikke kan siges at være specielt stressende i den forstand, Søvndal mener. De kan umuligt være nedslidte og for tidligt stressede, simpelthen fordi de aldrig rigtig har været i gang – og fordi det ydermere ikke i første omgang er forbundet med nogle nævneværdige omkostninger at melde sig ud, tværtimod.

3) Villy Søvndal mener, at hvis vi skal stoppe væksten af folk på overførselsindkomst, skal vi derfor til bredt at overveje værdierne i vores samfund:

Hvis man vælger at holde fænomener, som om noget gennemsyrer vores samfund, som kapitalisme, konkurrencesamfund, stræben efter berømthed og rigdom, opmærksomheden på f.eks skønhedsidealer, krav til social fleksibilitet osv. osv ude af samfundsanalysen, så kommer vi ingen vegne.

Disse globale og moderne fænomener kan meget vel være så overvældende og så reelt repressive, at dem som er mere sårbare, eller kommer med store sociale belastninger, eller som er bogligt svage eller har en anden etnisk baggrund eller hvad nu årsagerne måtte være, får meget svært ved at klare sig igennem, eller måske giver op inden de får begyndt.

Mener han virkelig seriøst, at opmærksomheden på skøndhedsidealer skulle være en del af grunden til, at ikke én eneste ledig i Københavns Kommune eller Frederiksberg gad at være avisbud, selvom der var masser af ledige jobs under gratisavis-boomet? Var de virkelig så ramt at vores samfunds jagen efter rigdom, at de ikke orkede at springe på cyklen for at tjene nogle penge? Det lyder som et mærkeligt argument, for hvis vores samfund virkelig skulle fokusere på de ting, Søvndal siger, så burde folk jo netop fare afsted for at tjene penge (til skønhedsfremmende operationer)! Men det gør de ikke. I stedet bliver de liggende derhjemme på sofaen.

Mon ikke en mere nærliggende forklaring simpelthen er, at de vurderer at det faktisk ikke kan betale sig for dem? For når man mister en stor del af sin fritid, skal der helst en stor kompensation til for at tage et arbejde, og her rækker de fleste lavtlønsjobs simpelthen ikke. De er jo ikke idioter, vel Søvndal? Næh, de er mennesker ligesom alle os andre, deres evner rækker bare ikke til at tjene mere end hvad de kan få på overførselsindkomst. Så skulle de da være godt dumme, hvis de insisterede på at arbejde alligevel.