Jeg har i dag en kronik i Berlingske Tidende om softwareprogrammet Den Grønne Dæmning, der egentlig skulle være et beskyttende børnefilter, men som viste sig at være en spion for regeringen. Kronik: Kinas teknologiske selvmål
Computerprogrammet Den Grønne Dæmning blev i løbet af 2008 annonceret som en storstilet gave til det kinesiske folk. Det er angiveligt et børnefilter imod pornografi og vold, som forældrene kan installere på PCen og dermed blokere for deres poders adgang til ubehageligt indhold på nettet. Programmet – hvis symbol er en venlig kanin – kommunikerer med en central server, der har et arkiv over problematiske internetsider, og det kan også blokere for en række ulækre søgeord som børneporno eller lignende.
Den kinesiske regering erklærede i foråret 2009 Den Grønne Dæmning for så stor en succes, at man ville forære det til alle kinesere fra den 1. juli 2009 – og dermed forpligte forhandlerne til at installere programmet på alle PCer solgt i Kina. Når familien Chang tændte deres nye computer, ville dæmningen mod alt dårligt og skidt på nettet virke på samme måde som et virusbeskyttelsesprogram, der kører i baggrunden uden at blande sig. Sikre dage på nettet, Riget i Midten i harmoni med sig selv.
For mange kinesiske computeraktivister – og for mange computereksperter rundt omkring i verden – lød den deal lidt for god til at være sand. Faktisk lød gaven betænkeligt som en form for tvang. Da firmaet Jinhui og den kinesiske regering samtidig nægtede at udlevere programmets kildekode, bredte mistanken sig for alvor. Kunne det tænkes, at der var hemmeligheder i Den Grønne Dæmning? Flere grupper af internetaktivister og forskere gik i gang med at splitte Den Grønne Dæmning ad. Resultatet var forbløffende på så mange forskellige planer, at chokket endnu ikke har lagt sig.
Jeg vil lægge et par links op ved lejlighed.