Jeg ved ikke, hvem det her citat siger mest om: Den fyrede teaterchef Jon Stephensen eller de tre partier, han nævner som mulige platforme for magtudøvelse:
»Jeg har en god platform for at gå ind i politik – især kulturpolitik. Så hvis enten Socialdemokraterne, SF eller de radikale vil snakke med mig, kunne det være spændende«, siger han.
Nå ja, hvad pokker, liste A, B eller F – det kan vel være lige meget, så længe man bliver valgt ind.
Er partierne efterhånden ét fedt, hvor man glider fra det ene til det andet parti, alt efter hvor man kan samle flest stemmer og få mest magt? Er det ikke for nøgent og kynisk? Er Naser Khader modellen for fremtidens politiker?