Hvis han var i modstandsbevægelsen, kan du nu få svar, fortæller Berlingske Tidende. Det er Frihedsmuseet under Nationalmuseet, der står for den storstilede database, der med tiden skal registrere alle kendte individer og organisationer fra modstandskampen. Indtil videre er 21.000 navne ud af i alt 70.000 sat ind i databasen. Det lyder som et voldsomt tal, men så er revl og krat også talt med – af egentligt aktive sabotører, der satte livet på spil, var der kun et par tusinde, hvoraf mange mistede livet. Men alle skal naturligvis med i databasen, der bygger på allerede kendt litteratur og personlige indberetninger.
Min morfar var modstandsmand i Hjørring, og var under jorden i krigens sidste måneder. Hvad han egentligt lavede, udover at være en del af Frit Danmark, har jeg aldrig fundet ud af, og han har aldrig villet tale om det. Eller det vil sige: der går modsaterettede historier. Efter hans død i 2001 har jeg sporadisk forsøgt at finde nogle spor, men uden det store held. Jeg har ikke kunnet finde ham i databasen, men det kan være, at han dukker op. Men hvilke oplysninger der dukker op om navne, som ikke allerede er beskrevne i litteraturen, er sikkert ret tilfældigt.
Det er nu alligevel sjovt at rode med databasen. Den er fyldt med interessante detaljer – men virker også ret mangelfuld på mange områder. Jeg forsøgte at efterspore en afgørende biperson i den danske modstandshistorie, nemlig den gamle spaniensfrivillige “HH”, der spiller en vigtig rolle som mentor for senere modstandsveteraner som Hans Edvard Teglers og “KK”, Jørgen Jespersen. Den sidste er kendt fra Peter Øvig Knudsens bog Efter drabet, mens Teglers levende har beskrevet forholdet til den ældre lærermester i sin glimrende erindringsbog Kæmp for alt, hvad du har kært, der efter min mening er en af de mest æstetisk vellykkede bøger om modstandskampen.
“HH” har fascineret mig, fordi han med sin person forbinder Anden Verdenskrig Besættelsen med et stærkere internationalt perspektiv, da han lærte krigens håndværk som frivillig i de International Brigader i Spanien. Den Spanske Borgerkrig kan på mange måder ses som et militærindustrielt og ideologisk forspil til Anden Verdenskrig, og den krigserfaring, som de danske frivillige – der hovedsageligt var kommunister – fik, spillede en afgørende rolle, da DKP gik under jorden og ind i den spirende modstandskamp.
“HH” og nogle andre af hans krigskammerater blev ved årsskiftet 1942/43 fødselshjælpere for en samling ganske unge gymnasieelever (Teglers var født i 1925), der ønskede aktiv kamp imod den tyske besættelse. Denne såkaldte “Gentoftegruppe”, der havde større praktisk betydning end den ligesindede “Churchillklub” fra Århus Ålborg, blev altså trænet af nogle garvede arbejdere og spanienskæmpere – det kan man da kalde Folkefront og klassesamarbejde, der vil noget. Teglers’ gruppe af gymnasieelever blev dermed en vigtig del af Bopa, og Teglers tog erfaringerne med sig over i Holger Danske, hvor han forblev en afgørende afdelingsleder indtil befrielsesdagen – hvor han kunne fejre sin 20. fødslesdag. Det er en utrolig historie, men den var næppe blevet til noget uden “HH”s kyndige ledelse.
Men hvem var HH ud over at være spanienskæmper? Jeg forsøgte databasen og fik intet mindre end fem resultater, der sandsynligvis alle peger på den samme mand. Det første resultat virker mest reelt. Her kan man se, at Poul H. Nedergaard Petersen var født i 1907 og bl.a. blikkenslager, lagerarbejder og avisbud. Han hed også “AB” og “Pabs” som dæknavne, og var i Bopa i København. I det andet resultat hedder “HH” blot Poul Petersen og har dæknavnene “Paps” og “Hilmer”. Informationen kommer her fra en anden kilde end det første resultat, men ret beset burde de to personer vel være sat sammen i samme resultat, da der næppe har været to Bopa folk med dæknavnet “HH” og det borgerlige navn Poul Petersen?
Helt galt bliver det med de næste tre resultater, der alle baserer sig på samme kilde – Jørgen Jespersens “KK og Krigen” – men som giver “HH” tre forskellige navne: Poul Pedersen og Paul Nedergaard Pedersen, det sidste navn simpelthen fejlstavet i det tredje resultat, der alligevel henviser til et nyt sted i KKs bog. Fejlene kommer muligvis fra forkerte stavninger fra KKs side, men den slags personsammenfald (eller som her: personsplittelser?) kan der jo forekomme mange af, når man har med besættelestiden at gøre, hvor så mange kilder er andenhånds eller erindringer nedskrevet årevis efter hændelserne. Det giver et sjusket helhedsindtryk af databasen, og vi må håbe, at Frihedsmuseet løbende retter den slags ting, som kan gøre brugen af databasen meget forvirrende for folk uden forkundskab til modstandskampen. Jeg kan gisne mig til, at de fem resultater sandsynligvis henviser til den samme person, men jeg kender også en del af baggrundshistorien.