På grund af den fatale fodboldkamp fik jeg kun set de sidste 10 minutter af Anja Al-Erhayems besøg i Tehran. Det jeg så, virkede desværre som en lidt amatøragtig og ufokuseret produktion (en lang udgave af Danidas verdensbilledlegat), men det ligger måske også lidt i oplægget til serien – et tværsnit og et kaleidoskopisk billede.
Det var heller ikke meget vi så til min gode ven Amir. Hans historie var ellers langt den mest interessante. Han fortalte til mig, at han havde brugt programmet som en mulighed for at gøre op med Danmark, men det blev alligevel ikke til mere end en historie om, at folk havde kaldt ham “perker” på gaden. Han kunne desværre også en del historier, som var en del værre. Men programmet handlede selvfølgelig om Iran og ikke om Danmark.
Jeg har heldigvis fået optaget programmet, og vil se det, når jeg får tid.