Et bevis på, hvorfor man aldrig skal spørge kunstnere om deres holdning til samfundet. Klip fra Informations interview med den svenske filminstruktør Roy Andersson. Det er deprimerende på to forskellige måder, både enfoldigt og nedladende. Ikke så underligt, at manden laver så negative film.
Privatiseringerne har blandt andet medført, at man allerede som ung må begynde at tænke på sin pension. Folk bliver stressede af det. Man bliver stresset af at skulle finde ud af, hvilket telefonabonnement der er bedst, og hvilket el-selskab man skal vælge for at få strøm? Før i tiden fandtes der kun ét el-selskab, et teleselskab, ét pensionssystem, og man havde tid til at lave meget andet. Nu har man kun tid til det her, og alle føler sig hele snydt hele tiden. Folk er fortabte, og det betyder, at man er et let bytte for alle mulige idiotiske underholdningsprogrammer. Man er så forvirret, at man kun kan slappe af, når man ser X Factor eller dansekonkurrencer.
Uha, skal man tænke på sin pension mens man er ung? Fri os for den slags – lad staten bestemme (vi må jo bare håbe, at den husker at spare op for os). Bliver folk forvirrede af konkurrencen mellem teleselskaberne? Fri os for den slags – lad staten bestemme. Så har man også masser af tid til at lave andre ting, mens man venter flere måneder på sin nye telefon (vi er nemlig nogle der godt kan huske dengang det tog laang tid at få et telefonnummer). Og lad staten så lige lukke for alle de der dumme underholdningsprogrammer, mens vi er i gang. Folk kan jo slet ikke finde ud af, hvad der er godt for dem. De skal da se Roy Anderssons film! Og når staten vælger alle andre ting for dem, så får de også tid til det. Genialt!
…også et fremragende eksempel på, at man sagtens kan være snot hamrende dum og et geni på samme tid!
Men det er og blive ganske paradoksalt, at så mange kunstnere ønsker sig tilbage til det hengangne DDR – andet kan jeg ikke tolke mandens tåbeligheder som – med tanke på hvordan kunstscenen så ud på den side af jerntæppet! Tror de virkeligt, at i netop deres version af Utopia, vil kunsten ikke blive topstyret som den er blevet det i alle tilsvarende ”forsøg”?
Alt det sagt, Roy Anderson vil altid være en af undertegnedes favorit filminstruktører! Sange fra anden sal er simpelthen for vild!
Det var i hvert fald en original og unik film, lad os sige det på den måde.
Anderssons kommentarer er vel bare et bevis på, at fordi folk er begavede på et område, så er de det ikke nødvendigvis på andre. Problemet er bare, at folk TROR at fordi de er begavede på et område, så er de det også på andre.
Tænk, her gik jeg ellers og troede at x-faktor blev sendt på den statslige tv-kanal? Er jeg galt på den?
Det lyder lidt på mig, som om hr. Anderson selv mener han ved bedre end staten, hvad der er godt for folk. Mystisk, den indstilling harmonerer da ikke særligt godt med ideen om, at staten skal træffe alle de stressende beslutninger…
Haha, god pointe ja. Han mener sikkert, at hvis ikke der var al den dumme konkurrence på tv, så ville statskanalerne ikke være nødt til at sende dumme tv-programmer i stedet for at se hans kloge film. Vi husker jo alle, hvor helt fantastisk tv var før monopolbruddet…
Det her var sgu TV:
http://www.youtube.com/watch?v=6_1pC0hR7hQ
Det er nærmest kriminelt at man kan se noget andet , nu om dage.
I øvrigt er det værd at huske på , at i min barndom var det ulovligt at eje en satellit-TV modtager. Politiet kom simpelthen og konfiskerede ens parabolantenne, og så fik man en bøde! Som var det Iran.
Det var selvfølgelig for at beskytte den, svage, danske befolkning, imod væmmelige, udenlandske TV-reklamer.
På med pilen, Palle!