Jeg har ikke tidligere involveret mig i Wikipedia, selvom jeg selvfølgelig har været en hyppig bruger. På det seneste har jeg dog bidraget med et par småting til opslagene om Henry Hazlitt (er det for øvrigt rimeligt at sige, at han var “filosof og økonom”, da han arbejdede som journalist?) og Petergruppen.
Det er mest et par små rettelser og finpudsninger (bortset fra en fjernelse af en kommentar om Peter Schiff, som jeg ikke syntes hørte hjemme under Hazlitt), men det er jo den slags små bidrag Wikipedia (også) er bygget på. Det er sjovt – og samtidig bekymrer det mig faktisk: Man kunne jo skrive hvad som helst! Hvorfor er der ikke flere, der svindler med Wikipedia?
Har du skrevet til Wikipedia (dansk, engelsk, swahili)? Har du rettet noget? Har du issues med noget, som andre har skrevet?
Fra arkivet: Jeg skrev i 2004 om Wikipedia, og lovede dengang at jeg kun ville bruge Encyclopdia Britannica og Hagerups Konversationsleksikon. Det løfte holdt naturligvis ikke stik.
“Har du skrevet til Wikipedia (dansk, engelsk, swahili)? Har du rettet noget? Har du issues med noget, som andre har skrevet?”
Jeg har bidraget til den engelske version af wikipedia nogle gange (kan ikke huske det præcise tal). De fleste gange i forbindelse med en ‘citation needed’ tilføjelse samt kommentarer på talk-pagen til artiklen for at gøre klart, hvad mit problem med den/de konkrete sætninger var. I samtlige ‘citation needed’ tilføjelser er dokumentationen til de udsagn, jeg fandt problematiske, blevet tilføjet inden for 48 timer. Et par gange har jeg selv tilføjet information til artikler (om ‘danske emner’, som eksempelvis Peter Heine Nielsens engelske wikipedia-side. Og for at spare dig besværet at google ham: PHN er Danmarks bedste skakspiller) på den engelske version, når jeg havde relevant information at bidrage med. Jeg har endnu ikke oplevet, så vidt jeg ved, at mine tilføjelser er blevet slettet. Jeg har en enkelt gang slettet materiale fra en wikipedia artikel, fordi det, der stod, simpelthen ikke var sandt, hvilket jeg fremlagde dokumention for (og forsvarede på talk-siden).
Jeg bruger ikke den danske version når jeg kan undgå det, primært fordi den engelske version har langt flere opslag og langt flere brugere. Jeg bruger helst ikke wikipedia til at researche emner, jeg ved, er ‘kontroversielle’, for det vil ofte afspejles i artiklerne.
Man kan skrive lige hvad man vil, men det bliver enten ikke stående ret længe, eller også bliver det som minimum meget hurtigt tilføjet et ‘citation needed’/’neutrality’ tag eller lign., hvis det bare er noget, du finder på: Selvjustitsen er relativt hård på wikipedia, og du vil aldrig på sigt slippe afsted med bare at skrive, hvad der passer dig. I øvrigt et forhold, alle aktive wikipedia-brugere er med til at sikre fortsat vil være tilfældet fremover; det er ikke i nogens interesse, at værkets troværdighed vil kunne betvivles pga. nogle få dårlige æbler, og efter min erfaring er de fleste aktive brugere af sitet relativt fokuseret på ideen om, at Wikipedia først og fremmest handler om sandhedssøgning.
For i øvrigt at svare på spørgsmålet om, hvorfor der ikke er flere, der svindler: Det er i mange tilfælde ikke besværet værd, fordi værket har nået kritisk masse.
Løgn bliver slettet, og hvis emnet er væsentligt, bliver det slettet så meget hurtigere, for jo flere der læser løgnen, jo flere vil reagere på den. Wikipedias opbygning fremmer sandhedssøgning, og der er et stærkt fokus på at sikre, at brugernes incitamenter matcher denne målsætning.
Firmaer, der er dem, der ville få mest ud af at manipulere med wikipedia, gør det utvivlsomt i et vist omfang. Men hånden på hjertet: Hvor mange bruger wikipedia til at læse om SAS, og hvor mange virksomheder har en interesse i at manipulere med Wikipedias artikler om Nash-ligevægte eller regressionsanalyse? Derudover: Virksomhederne har en interesse i, at wikipedia-artiklerne om dem er begrænsede og kommer lidt nede i søgehierakiet: De kan allerede skrive alle de løgne, de vil, på deres egne firma-hjemmesider; så længe de bare kalder det for marketing, behøver de ikke forsvare sig over for kritiske røster, der påpeger, at de er fulde af løgn, ligesom de konstant vil være nødt til at gøre på Wikipedia. De fleste selskaber vil i øvrigt foretrække, at potentielle kunder læser om firmaet på firmaets egen hjemmeside, hvor de så i samme ombæring kan gennemføre et køb, hvilket også er et argument for ikke at ‘udbygge’ wikipedia-siderne for meget og for systematisk.
Wikipedias opbygning er ikke perfekt, men hvis jeg nu skulle sige det helt kort: Den information, værket allerede i dag stiller til rådighed gratis til alle mennesker i hele verden med en internetforbindelse og bekendtskab med det engelske sprog, taler for sig selv.
Det er gode svar, tak.
Mener du, at det danske Wikipedia er overflødigt? De fleste informationssøgende danskere kan givetvis allerede engelsk, og bliver det ikke noget rod at jævnføre oplysninger på både den danske og engelske side om danske fænomener? Burde man bare tage springet og udelukkende bruge den engelske side – der er jo ingen pladsproblemer. Fx lave et opslag om Petergruppen?
Ikke alle danskere kan engelsk, og de færreste danskeres engelsk-kundskaber er så gode som dine eller mine. Mange vil være tilbøjelige til at undlade at søge information på et fremmed sprog, også selvom de principielt godt ville kunne forstå det meste. Der er formodentligt (et groft overslag) kun halvt så mange faste læsere, der læser mine engelske posts på bloggen, i gennemsnit, som der er faste læsere der læser mine dansk-sprogede posts, igen i gennemsnit; og i forhold til efterladte kommentarer er asymmetrien endog betydeligt større – og det selvom segmentet, der læser min blog hyppigt, formodenligt er langt bedre til engelsk, end danskerne er flest. Så nej, det danske wikipedia er ikke overflødigt: Det bidrager mange individer med væsentlig (gratis) viden, som ellers ikke ville til rådighed for dem. På det personlige plan ser kalkulen selvfølgelig anderledes ud: Det danske wikipedia er i vidt omfang overflødigt _for mig_.
Det er noget bøvl at holde to versioner opdateret, men det er også eksempelvis noget bøvl både at have et Gyldendals leksikon på dansk og et encyclopedia Britannica på engelsk – men det har man jo haft i mange år (jeg kender også folk, der præ-wikipedia har anskaffet sig samlinger af begge værker, som nu står på deres bogreoler).
‘Bøvlet’ med opdatering vil betyde, at de forskelligt-sprogede artikelsamlinger vil konvergere mod en overordnet struktur, hvor der findes flere relevante opslag om danske forhold i den danske version af wikipedia end i den engelske, og flere relevante opslag om internationale forhold på engelsk end på dansk. En sådan asymmetri er naturlig og på sin vis i brugernes interesse, givet omkostningerne forbundet med maintenance – og vi ser den allerede udtrykt i en vis grad. Hvis du har lyst til at lave et opslag om Petergruppen på den engelske side, står det dig frit for at gøre det; et par af de væsentlige grunde til, at ingen sandsynligvis endnu har gjort det, har jeg lige søgt at bidrage med. Men igen – på det personlige plan ser kalkulen anderledes ud: Jeg bruger kun den engelske side, med mindre den ikke har, hvad jeg leder efter.
I øvrigt vil det også være vanskeligere som dansker at bidrage til den engelske version end til den danske, hvilket bidrager til effekten nævnt i ovenstående. Det gælder både i forhold til sprogbarrieren, men bestemt også i forhold til kilderne: At bidrage med en dansksproget kilde til en engelsk artikel er problematisk, fordi mange læsere vil være ude af stand til at evaluere kildens sandhedsgrad. Netop dette problem har faktisk ved flere lejligheder decideret afholdt mig fra at redigere i engelsk-sprogede wikipedia-artikler.
En anden faktor af betydning (ja, jeg bliver ved, bare slet hvis det er for meget af det gode…)
Præcision i leksikonopslag vægtes ofte højt i forhold til det lidt mere sekundære tilgængelighedskriterie. Dette gør utvivlsomt selv mange dansk-sprogede wikipedia-artikler relativt utilgængelige for ‘den almindelige dansker’, og det gør det decideret umuligt for mange med begrænsede engelsk-kundskaber at forstå de engelske artikler på wikipedia. Det samlede lix-tal for mine første 4 kommentarer her i tråden var 57; det er relativt simple kommentarer, men mange danskere ville slet ikke forstå, hvad det er, jeg forsøger at belyse/argumentere for. Det virker som noget af et ‘stretch’ for mig at gå ud fra, at danskerne som folkefærd ikke ‘har brug for’ danske opslag om eks. evolution, våbenteknologi eller ægyptologi.
Det er skam interessante, Lix-høje, kommentarer 🙂
Jeg vil gerne forsøge at se problematikken fra en lidt anden vinkel: Da Wikipedia jo ikke har nogen betalingsmodel, afspejler opslagene ikke brugernes behov, men derimod det lystbaserede arbejde, som skribenterne udfører. Der skrives ikke for “lægmand” generelt, eller lægmands behov, men ud fra de interesser og den viden, skribenten nu har.
Her spørger jeg: hvorfor blive ved med at skrive for det danske wikipedia?
Eller et relateret spørgsmål: hvorfor skriver man overhovedet for Wikipedia, set ud fra et økonomisk perspektiv? What’s In It For Me, så at sige? Con amore arbejde har ofte en anden form for belønning: signalværdi, tilfredsstillelse af forfængelighed, de ligesindedes beundring – men wikipediaskribenterne er anonyme. Hvorfor skriver de? Altruisme? Pedanteri? Lyst til at skabe et erkendelsens lys i mørket? Udfordrer wikipedia teorien om menneskets egoisme?
“Her spørger jeg: hvorfor blive ved med at skrive for det danske wikipedia?”
Der er to ting her. 1) Den simple forklaring: Fordi det er lettere for en dansker at skrive ting på dansk end på engelsk. Især hvis den bog, han har tænkt sig at bruge som dokumentation og vil udfærdige sit bidrag ud fra, er skrevet på dansk. 2) Husk endelig på, at brugerfladen og bidragyderne overlapper ganske betydeligt på wikipedia – det er de samme folk, der læser artiklerne, som skriver dem. Ergo – de fleste af de ræsonnementer relateret til brugerfladens behov i mine kommentarer herover kan relativt let transponeres til også at have relevans i forhold til de incitamenter, bidragyderne er konfronteret med. Det er de samme mennesker, og de samme problemer de har.
Dit sidste spørgsmål kunne der formentligt skrives mange phd-afhandlinger om, og det er bestemt et interessant spørgsmål, jeg har stillet mig selv. Jeg skriver, fordi jeg foretrækker, at det, der står i leksikonet, er sandt og korrekt, og fordi jeg nogen gange kan spotte, når det ikke er det.
Du kunne sagtens udvide spørgsmålet yderligere: Hvorfor skriver jeg på min blog? Jeg har selv været inde på mine bevæggrunde et par gange, men situationen er ikke så forskellig endda; jeg er ligesom folkene på wikipedia anonym, og jeg opnår ingen ‘real world’ anerkendelse eller respekt ved mine skriblerier – mine læsere kender ikke engang mit navn, og hvis jeg stoppede med at blogge i morgen, ville ‘personligheden US’ være som sunket i jorden for altid.
Jeg har lavet en selvstændig post om emnet “hvorfor skriver man for wikipedia”.
Jeg er ikke enig i, at det er det samme som at skrive en anonym blog. På bloggen får du masser af feedback, hits, kommentarer m.m. – altså forfængelighedspirring kombineret med brugbar sparring. Det får du ikke som skribent for wikipedia, og du har ikke nogen magt over det endelige produkt.
Lars:
Du har ret i, at der er betydningsfulde forskelle, men der er også mange ligheder. Nogle få overvejelser i den retning:
1) Det er altså ikke givet at man som blogger får ‘masser af feedback, hits, kommentarer’; mange bloggere gør ikke, for de bliver ikke læst af ret mange, få kommenterer på dem og feedbacken er begrænset. Jeg anskuer min egen blog som en sådan: Nogle gange går der faktisk mere end en uge mellem at jeg får en meningsfuld kommentar, som får mig til at tænke/lærer mig noget nyt/osv. – ofte klumper den slags kommentarer sig så til gengæld sammen, men ikke desto mindre; og jeg har formodentligt færre faste læsere end der er børn i en gennemsnitlig folkeskoleklasse. Hvis jeg derimod tilføjede en ekstra relevant linje til statsministerens wikipedia-artikel ville den måske blive læst af 300 læsere i løbet af bare en uge.
2) At ‘forfængelighedspirring’ er en god motivator har wikipedia-folkene for længst fundet ud af: Det er efter min opfattelse bestemt ikke kun hensynet til ‘data-validitet’ (det der står i leksikonet er korrekt), der har bevirket indførelsen af et system med multiple niveauer af bidragydere og administratorer/sysops…
3) Lidt mere uddybende i fht. ‘hits’: For mig som blogger er det rart at få mange hits, hvis det er et udtryk for, at folk læser det, jeg skriver. Hvis ikke, så er de pænt ligegyldigt. Lige for tiden får jeg mange hits, fordi folk søger på Steen og Stoffer og derved finder vej til mit billede af en specifik strip i den serie – men det kan jeg da ikke bruge til noget som helst: Jeg ville da langt hellere, at de folk læste mine artikler om diabetes, atomkrig, global opvarmning eller noget helt fjerde. Wikipedia-folk der skriver/retter artikler ved at artiklerne vil blive læst af mange andre, som jeg også er inde på ovenfor. I både bloggens og wikipedias tilfælde er det ønsket om at blive læst, at få spredt information ud til andre mennesker, der ‘burde vide det her’, der for mange vil tælle mest.
4) Der foregår ofte meget værdifuld sparring i talk-siderne af wikipedia-artiklerne, og hvis ikke du er klar over det, er du indtil nu gået glip af et stort og meget væsentligt aspekt af wikipedia. Det er mit indtryk, at en del af de aktive brugere med samme interesser ‘kender hinanden’ (digitalt, i overført betydning), og at der foregår en meget betydningsfuld interaktion ‘bag tæppet’, så at sige. Mange gange har jeg lært mere fra talk-siderne end fra artiklerne selv, og det gælder utvivlsomt også for nogle af bidragyderne.
Som sagt, du har ret, det er ikke det samme, blogging og wikipedia. Men så forskellige verdener er de altså, efter min opfattelse, heller ikke.
US: Tak for dine gode input. Jeg har været borte fra computeren i weekenden, men giver lidt feedback nu. Min egen erfaring som redaktør for forummer er, at det er fuldstændigt afgørende med feedback, hvis man vil have folk til at deltage – derfor leder jeg som en gal efter grundene til, hvorfor folk deltager på wikipedia.
1) Jeg tror ikke at det er særligt sandsynligt, at du ville skrive din blog, hvis du INGEN hits eller kommentarer fik. I det mindste ikke i særligt lang tid. Du er jo også en ivrig kommentator på forskellige blogs, fordi du har så meget at byde på, og jeg har svært ved at tro, at du ville fortsætte i særlig lang tid uden nogen feedback overhovedet. (Men selv hvis du var ligeglad med hits, så ville du stadig have glæden ved selv at kunne kontrollere dit udtryk og se dig selv på skrift – Wikipedia er meget mere sårbart for rettelser).
2) Se, det lyder straks mere håndterbart som lokkemad! Jeg har endnu ikke udforsket hvad der foregår “bag tæppet” i nogen særlig udstrækning.
3) HVIS der var hits og forfattere på wiki-artiklerne kunne jeg sagtens se pointen. Men det er der ikke. Man kan ikke se, om en artikel er læst eller ej, eller hvem afsenderen er. Jeg kan dog godt se, at der et eller andet sted er en tilfredsstillelse i at skrive en stor artikel om et emne, der ikke før er beskrevet, så den køber jeg, hvis man er specialist på området. Men igen virker det ikke helt som “lokkemad” nok for mig.
4) Talk-siderne har jeg ikke udforsket, men er det i virkeligheden dér, at feedbacken foregår? Hér er der fællesskab, genkendelse, status, feedback, statuskampe og meget mere interessant! Nu hænger det sammen! Tak 🙂
Lars:
Du har ret i, at jeg ikke ville skrive, hvis jeg ingen feedback fik og ingen læste mit materiale. At
‘for få’ har gjort dette, har jeg netop før brugt som argument for at nedlægge bloggen, også selvom den beslutning ikke holdt i længden.
Enhver model der skal forklare wikipedias bidragyderes aktivitet må nødvendigvis forholde sig til, at der findes langt flere aktive bloggere, end der findes faste og aktive bidragydere til wikipedia. Du har ret i, at wikipedia er mere sårbar overfor rettelser og i, at ‘lokkemaden’ ofte ikke vil være nok for folk, der ikke har eksempelvis helt unikke interesser. Både du og jeg er mere aktive på vores blogs end vi er på wikipedia. Min pointe var bare, at folkene bag wikipedia er opmærksomme på disse problemer og har introduceret en række mekanismer, der forsøger at gøre det mere attraktivt at bidrage, med en – efter min opfattelse – relativt stor succes, alt taget i betragtning.
Og ja, det er på talk-siderne meget af feedbacken og interaktionen finder sted.