I ugen der gik har jeg bl.a…
Læst We The Media af Dan Gillmor, en af de mest trendsættende og begrebsskabende bøger om online-græsrods journalistik og meningsdannelse. God at få forstand af og betydeligt mere seriøs end andre blogbøger jeg har haft hænderne på. Jeg ved godt, at jeg er lidt bagefter her, da Thomas S omtalte bogen allerede december 2004 – naturligvis netop her på cutting-edge bloggen – men man kan jo ikke nå det hele. Til gengæld har jeg en hukommelse som en elefant (og et word-dokument med titler jeg skal huske), så før eller siden får jeg læst det hele. Det lover jeg. På spejderære.
Lavet en opsamling på danske liberale bloggere, bare ligesom for at lave en liste.
Set at Freeplay-kampagnen har medført en større diskussion på Liberator, som det er værd at linke til. Der rejses mange interessante problemstillinger. Fx: Er noget retfærdigt, bare fordi det er demokratisk vedtaget?
Skrevet om D=M princippet i film: Dramaet bestemmes af modstanderens styrke. (læg for øvrigt mærke til de sjove google-ads på siden).
Set at skellet mellem de liberale og de kulturkonservative bryder ud i fuldt flor hos Punditokraterne. Længste kommentarsektion på en dansk side nogensinde?
Læst om Skipper Kims udflugter på det gode skib M/S Konservatismens Ark. Den er ond – og sjov. Og så kan man jo lige notere sig, at der for alvor er ved at komme fløjdannelser og gang i debatten i den danske blogosfære. Det er jo bare dejligt, for det viser, at vi bevæger os væk fra det rene amatørstadie og derind, hvor det rent faktisk betyder noget. Samtidigt er blogosfæren i Danmark endnu ikke stor nok til, at den sekteriske opsplitning helt har taget over. Det er et interessant punkt vi er ved nu.
Læst om dystre fremtider for den amerikanske økonomi hos The Economist, der fælder en tvetydig dom over Alan Greenspans æra. Bottom line: der er (som sædvanligt) blevet trykt for mange penge i forhold til produktionen og renten har været for lav. Væksten kommer af lån i fremtiden og ikke af reel velstand – og hvem skal betale regningen? Det skal alle os, der ikke har brugt friværdien til at akkumulere gæld. For når bare der er mange nok, der pludselig går rabundus, når boblen springer, så skal staten nok skride ind med omfordeling. Der er jo stemmer i at redde de uansvarlige!
Og så var det også ugen, hvor larshvidberg.dk nåede over 20.000 unikke besøg!
LH skrev: “Og så var det også ugen, hvor larshvidberg.dk nåede over 20.000 unikke besøg!”
Repeat after me…
This is my weblog.
There are many weblogs like it, but this one is mine.
My weblog is my best friend.
Without me, my weblog is nothing.
Without my weblog, I am NOTHING.
:o)
Et stort tillykke til Hvidberg fra den lykkelige Bielefeldt
Det er sandere end du aner… ak ak.