DR2 sender i aften kl. 22 andet afsnit af “Det danske Congo-eventyr”, hvor Peter Tygesen fortæller om danskeres rolle i tre faser af Congos voldsomme historie – Kong Leopold IIs kolonisering i slutningen af 1800-tallet, opbygningen af Congostaten under General Olsen omkring 1. verdenskrig, og de første danske bistandsprojekter kort efter friheden i 1960.
DR har været sindssygt dårlige til at reklamere for programmet. Hvis man fx går ind og søger på dr.dk, så kommer der nada, ingenting. De skulle skamme sig, for udsendelserne er bestemt værd at se. Det er en sindssygt spændende og interessant historie, der bliver fortalt bidder af her. Tygesen er en god og tilpas sarkastisk vært til at historien lever, trods den lidt stillestående billedside (dog med gode arkivbilleder og en flot sejltur op ad Congo-floden).
Så kun 2. del af ‘Det danske Congo-eventyr’, og det ærgrer mig, at jeg ikke fik set det første, for jeg sidder for tiden og genlæser Thorkild Hansens fabelagtige ‘Slavernes Kyst’ (som er første del af en trilogi), hvori han i et misundelsesværdigt klart sprog præsenterer den danske handel med slaver fra Guineakysten.
Det er forbavsende så lidt dansk litteratur, der på en direkte måde tematiserer den danske kolonitid. Det danske imperium – for slet ikke at nævne slavehandelen – er næsten helt fraværende i dansk litteratur. Især bemærkelsesværdigt, når man tænker på, at Guldalderen blev finansieret af handelen med negrene.
Tavsheden er larmende.
Jeg er fuldstændig enig i at tavsheden er larmende når det gælder de danske eventyr på det afrikanske kontinent. Jeg læste netop Thorkild Hansens ‘Slavernes Kyst’ (stærkt opfordret af en sand T.H. fan), da jeg i sommer besøgte Ghana. En gruopvækkende oplevelse at besøge de gamle slaveforter – hvor nogle af de danske forter henholdsvis bliver anvendt som repræsentativ bolig, midlertidigt opholdssted for flygtninge – og fængsel!
Kære Caroline,
Hvor er det skønt at høre, at der er andre unge danskere, der interesserer sig for kolonitiden. Inden jeg læste ’Slavernes Kyst’ første gang, var jeg netop blevet færdig med Hansens kontroversielle dokumentarroman ’Det lykkelige Arabien’ (1962), hvori han demonstrerer sin fabelagtige formidlingsevne, hans informationskritiske blik og hans blændende sarkasme. ’Det lykkelige Arabien’ er et sandt pragtværk.
Det var derfor med tårnhøje forventninger, at jeg gik i gang med ’Slavernes Kyst’. Skuffelsen udeblev heldigvis. Thorkild Hansen var jo vores første postkoloniale teoretiker, der blot skrev for tidligt om den danske imperialisme. Hans bøger bygger jo på breve og rejseskildringer, og der findes en masse af disse rystende dokumenter, men de tåler måske ikke dagens lys. De er (endnu) ikke en del af litteraturhistorien.
Den assimilerede jøde Henrik Hertz skrev en novelle om Vestindien, ’De Frifarvede’. Muusmann og Meyer har også tematiseret aspekter af imperiet. OK, og så er der selvfølgelig Blixen. Men ellers? Også lidt mærkeligt at tænke på, at børn af slaver i Guldalderen (dvs. Romantikken) har sunget ’Der er et yndigt land’ på De Vestindiske Øer. Der blev også undervist i både Kingo og Holberg inden transporten til St. Croix.
Måske er forklaringen på danskernes historieløshed, at den danske historie meget af tiden er foregået et andet sted. Hvor mange danskere kender til den koloniale fortid? Måske passer den knap så godt til den bløde danske selvopfattelse. De kender i hvert fald den danske historie bedre på Guldkysten end i Rungsted Kyst. Man skal have stærke briller på, hvis man skal finde eksempler på tekster, hvor imperiet er tematiseret.
Har du ikke lyst til at fortælle lidt mere om din rejse til Ghana? Så forterne stod der altså endnu?
De bedste koloniale hilsner,
Bielefeldt
Så fik jeg også set andet afsnit (på video). Det var mere intenst end det første, fordi der virkelig kom lig på bordet med general Olsens indtog. Nu må jeg så snart gå videre og få læst Slavernes Kyst.
Hej Bielefeld, Lars og Caroline,
Det er rigtigt, at Danmarks kolonier ikke fylder meget i danske udgivelser og vel heller ikke i filmverdenen, og der er også det ved det, at hele koloniseringen har påvirket vores måde at tænke på.
Fx påvirker det vores relationer til ulandene og måske har det også påvirket vores relationer til “de fremmede” her i landet.
For øvrigt har Eric Hobsbawn vist, at de økonomiske fordele ved kolonierne for kolonimagterne ikke var så store som først antaget.
Jeg har også set begge dele af Congo-eventyret, men undrede mig over ordet “eventyr”. Det lyder lidt mærkeligt i mine ører.
Mvh
Sarah
Jeg tror, at grunden til, at du finder “eventyr” mærkeligt, er, at du forbinder det med de to betydninger, som Ordbog over det Danske Sprog (ordnet.dk/ods) har som nr. 1 og 3 (“begivenhed, der (i overvejende grad) beror paa tilfældet; mulig indtræffende begivenhed; hændelse; især om mærkelige, overraskende, spændende begivenheder, som tiltaler ens fantasi, dristighed, trang til oplevelser olgn” og “fortælling om mærkelige ell. vidunderlige begivenheder”), mens det er betydning 2 fra samme ordbog, der er i brug (“dristigt og farligt foretagende”). Den brug er markeret “nu vist kun dial.”, altså det er en betydning, der er mere sjælden i det rigsdanske nu om stunder. Men den er vel på sin plads i det her tilfælde.
mvh
Thomas
Thomas, din tolkning støttes for øvrigt af at udsendelsen i titel-sekvensen faktisk staver det “Æventyr”, altså i gammel form. Man kender også betydningen “en eventyrer”, der tager på halsbrækkende rejser til jordens fjerne afkroge. Så man kan sige at der ligger en god del ironi i titlen: i datidens litteratur blev turen til Congo nemlig regnet som et ‘eventyr’, selvom vi i dag mest vil opfatte det som medvirken til folkemord. Det er jo i grunden ikke så rart at tænke på, hvor meget opfattelsen af et (sort) menneskes betydning kan ændre sig på få generationer.
Jeg tro for øvrigt Hobsbawm har fat i noget rigtigt når han skriver, at koloniernes økonomiske betydning nok er en anelse overdrevet. Fx var udbytningen af Belgien ganske vist til stor fordel for Kong Leopold II personligt (hvilket har aflejret sig i de mange paladser rundt omkring i Belgien) – men for den belgiske stat som helhed var gevinsten mere tvetydig: Kongens ekspansioner var ofte bygget på dækningsløse lån fra staten, bevilget af parlamentet. Det koster jo mange penge at have en så stor stående hær, også selvom de mange råvarer der blev bragt ud nmaturligvis stimulerede økonomien. Jeg har set lignende overvejelser for det engelske og franske imperium, og jeg tror at gevinsten for de europæiske lande lige så meget har været ideologisk/selvforståelsesmæssig som rent økonomisk. Man kan måske også tale om, at visse grupper der profiterede voldsomt på koloniseringen sendte regningen videre til de menige indbyggere i hjemlandene (for ikke at tale om de mennesker, der blev koloniserede, naturligvis). Det var lige en tanke…
Slaverners trilogi er utrolig god. De fleste danskere tror blindt på at amerikanerne, franskmændene og alle de andre var rigtigt onde og vi var flinke. Det var mere eller mindre hvad jeg lærte i folkeskolen.
Jeg tror de fleste danskere tror at Danmark var det første sted hvor slaverne blev frigivet. Men England gjorde det faktisk 10 år tidligere. Der var mange “danske slaver” som svømmede til de britiske Jomfruøer for at slippe væk fra deres helvede.
I Slavernes øer slår TH fast at Danmark som slave stat var med typisk burokratisk effektivitet den ondeste af dem alle. Lille St. John havde flere slave oprør en stort set alle de andre øer.
Jeg har selv boet i området og har læst og studeret meget om Caribiens historie. De danske koloniers historie var ikke ligefrem fredelige.
Ad Lars:
I order you. Hvis jeg må være lidt interblogosfærisk, så vil jeg sige, at en af styrkerne ved Thorkild Hansens fremstilling af forholdet mellem danskere og negre i ’Slavernes Kyst’ er, at han hverken er blind for de kulturelle forskelle eller lader sig forblænde heraf. Også interessant, at det skulle være den højreorienterede Thorkild Hansen, der gjorde danskerne opmærksomme på, at de havde været imperialister. Havde været?
Færingen Høgni Høydal (MF) morer sig ofte bekosteligt med at kalde Danmark for en postkolonial enhedsstat el. konglomeratstat. Og når man ihukommer, at postkolonial ikke betyder, at kolonialismen er slut, men at den er gået ind i en ny fase, kan man sige, at Thorkild Hansen med sin slave-trilogi gjorde danskerne bevidste om, at de ER imperialister. Konklusionen må så være, at for få har læst ham.
Ad Sarah:
Nu er jeg ikke ubetinget modstander af imperialisme, og jeg har læst overbevisende værker om såvel Østrig-Ungarn og Det Britiske Imperium. Læs f.eks. Niall Ferguson, Robert Cooper eller Michael Ignatieff. Hobsbawn er en dygtig historiker (’The Invention of Tradition’, som han skrev sammen med Terence Ranger, er super-super), men jeg mener, at mange af hans analyser er gennemsyret af marxistisk tankegods.
I det værk – ’The Age of Imperialism 1875-1914’ – som du formentlig refererer til i din kommentar, ligger marxismen lige under overfladen, og stikker da også hele sit grimme fjæs frem nu og da. I kapitel 3, ’The Age of Empire’ glemmer Hobsbawn desuden i sin analyse af koloniernes økonomiske gevinst for briterne at tage høje for den generelle krise, som prægede verdensøkonomien. Mon ikke det handler om politik?
Vil egentlig også lige knytte en kort kommentar til din påstand om, at den koloniale fortid har øvet indflydelse på vores tankegang ift. udviklingslandene (den ydre fjende) og indvandrerne (den indre fjende). Det er vel en rigtig analyse, hvis vi blot føjer til, at disse relationer ikke alene er bestemt af kolonitiden. Ydre fjendebilleder af muslimer, og indre fjendebilleder af jøder er jo af langt ældre dato. En slags begivenhed.
Og nu har jeg fået hovedpine…ouch!
Hvornår starter du din egen blog Bielefeldt?
Det tror jeg vi er mange der spørger om.
Hej Thomas
Tak for ordudredningen. Men jeg synes nu stadig, at ordet har en for positiv klang. Hvordan opfattede du selv ordet? En af mine venner, som er afrikaner, blev meget stødt over, at Thygesen brugte det (jeg siger ikke, du ved…). Men det er selvfølgelig fint, at perioden endelig kommer under lup —
Hej Bielefeldt
Det var den bog, jeg henviste til, damn! Det er muligt du har ret i, at Eric Hobsbawn er ideologisk farvet, men det er Niall Ferguson i hvert fald også, bare med omvendt fortegn (jeg kender ”desværre” ikke de to andre som du nævner). Så jo, det handler i den grad om politik og om hvilke briller vi har på. Selvom Hobsbawn er farvet kan han vel godt have ret? Fx. vurderer han, at kolonierne kun havde lidt betydning angående sikring af løn og stabilitet for moderlandets arbejdere. Det var også begrænset, hvor meget de kunne bruges som sikkerhedsventil til eksport af overskudsarbejdere, men symbolsk var de ovenud betydningsfulde, side 70.
Hvis du ikke er tilfreds med Hobsbawns historieskrivning kan du læse Bernard Waites’ Europe and the Wider World. Han demonstrerer på en genial måde, hvordan perioden bidrog til at udbrede nogle selvopfundne klassifikationer og kategoriseringer af ”de andre”, som blev brugt til at holde ”dem” nede.
Ellers er jeg klart enig i, at de fjendebilleder du nævner er ældgamle. Men jeg tror nu alligevel, at imperie tiden har forstærket dem —
Mvh
Sarah
Hvorfor er jeg sort? Er jeg blacklisted?
Du er da ikke sort? Mener du dit navn? Så er det fordi du ikke henviser til din hjemmeside.
Sarah, jeg opfatter ikke noget særligt positivt, når ordet bliver brugt i sammensætninger som olie-eventyr eller Congo-eventyr. Så betyder det såmænd bare, at nogen tager en risiko – men selvfølgelig gerne med et for dem selv herligt resultat, hvis de lykkes.
Ih tak, gutter. Er det ikke herligt få lidt verbal stroking, når man nu ikke kan få andet. I finder nu nok for få fejl ved mig, men da alle andre finder masser, nyder jeg det i fulde drag.
Har jo altid godt kunnet lide Don Quijote, der kunne se noget godt i det andet menneske, som ikke var der – for det er der jo ikke – og han kunne også se det smukke ved kvinder, der ikke var det.
Men hvis jeg nu tager jer på ordet, hvem skal så skrive på jeres blogs? Grrrrrrr…….
Du har ret, Bielefeldt. Blive hellere hængende og skab noget vækst i statistikken.
Sarah? Niall Ferguson ideologisk farvet? Som Molly Bloom sagde: YES. Men i modsætning til Hobsbawn spiller han med åbne kort. Det gør en vis forskel.
Hr. Vielgeschrey
Er der nogen der ved hvor mange slaver som blev sejlet fra Afrika til Vestindien?
Jeg synes også det er sørgeligt at DR “gemmer” programmer, en ting er at der ikke sender en teaeser for serien, men at man lige frem ikke kan læse om det på deres egen hjemmesiden er sgu for dårligt. Tænk på hvor mange seere de går glip af…
Har selv set alle 3 film og de fangede mig virkelig. Min Far Arne Gundersen har leveret film klip til Afsnit 3 da han var i Congo på det tidspunkt og min mor arbejdede på sygehuset så jeg viste godt en del om det, men at det er gået SÅ galt på sygehuset havde jeg ingen idé om.
OPRÅB! Udnyt jeres side DR.dk
Coco: Wikipedia angiver 12 mio, men det er jo over en meget lang årrække. Slavehandlen havde også store omkostninger i selve indfangningen af slaver. De gav sig jo ikke frivilligt.
Lars Gundersen: Interessant med din far og mors oplevelser i Congo. Sygehuset er desværre i en meget slem forfatning. Det kan man læse mere om i Peter Tygesens glimrende bog “Congo – formoder jeg”, der fortæller nogle af de samme historier som filmen.
Lars: Tak, men jeg tænkte mest på den danske slavehandel. Hvor mange blev sendt vestpå? Ved du/I det?
P.S. Jeg skal bruge det til min opgave.
Hej Coco, nej det ved jeg ikke. Men når du finder ud af det, må du gerne skrive det her på bloggen.