Partiet Liberalisterne har lanceret deres nye hjemmeside, og den er blevet ganske flot. Den grønne farve står godt til liberalismens orange farve, og der er også kommet et par mere mundrette slogans med i købet. Desværre kæmper partiet stadig en kamp for rent faktisk at få lov til at kalde sig Liberalisterne, hvilket Venstre, Danmarks ikke-Liberale parti modsætter sig – muligvis fordi de gerne vil reservere navnet til kampagner, hvor de skal vise, hvad de ikke er. En politisk skandale fra det virkelige liv.
Partiet Liberalisterne holder ekstraordinær generalforsamling 1. oktober. Hvis du har lyst til at melde dig ind, kan du læse det fornuftige principprogram her.
Update: Jeg ser nu i Politiken, at navnesagen er meldt til politiet.
P.S. Hvis du ønsker at protestere imod navnesagen, kan du skrive under her.
Lars Løkke, Nordsjælland, har skrevet under. Tankevækkende … 🙂
Måske er han skizofren?
Det er ikke den allerhurtigtst voksende underskriftsindsamling, jeg har set… Men man kan vel heller ikke regne med at se den omtalt andre steder end på politiske blogs.
…Desværre.
Næh, det undrer mig egentlig, at den sag ikke interesserer medierne mere. Specielt den regeringskritiske burde da kunne se en sag med eklatant magtmisbrug i Indenrigsministeriet.
Jeg har kun hørt om sagen på TV2.dk samt i Johans og din blog – det skal dog siges, at jeg ikke har punditbrowset så meget i dag, så de fleste af dem har nok fået færten af fadæsen.
… Nu har Anders Fogh, Marienborg også skrevet sig på listen. Fornemmer jeg splid i det såkaldte liberale parti? 🙂
Partitoppen har fået dårlig samvittighed…
Nøj, 400 stemmer. Liberalisterne skal da nok komme på listen in no time!
Det går lynhurtigt!
Navnesagen er en skandale. Især når man ser på, hvor tæt de nuværende partiers navne ligger.