USA I DAG – Kværnen

Tirsdag er min nyeste USA-klumme i Berlingske Tidende. Det bliver desværre også den sidste, da Berlingske har valgt at lukke USA-klummen. Til gengæld reorganiserer de debatuniverset, og jeg kommer også til at spille en rolle i det nye format. Vent og se.

Klummen hedder “Kværnen” og handler om fantastiske New York. Den kan læses online her.

New York er en kværn. Bogstaveligt talt. Byen er indgangsportalen, hvor de nye, rå peberkorn males, så de forfinede og tilpassede kan gøre resten af USA stærkere og mere velsmagende. Var det ikke for indvandringen ville New York være en døende by. Som så mange andre af USA’s tidligere stoltheder – som Cleveland, Detroit, Pittsburgh – der ikke forstod at forny sig i tide. De forstod ikke kværnens logik.

New York: Kampen om byens rum

USA I DAG klummen har fået en gæsteskribent. Folketingsmedlem Ida Auken er på besøg i USA i nogle måneder, og hun vil skrive om miljø og energi og lignende emner. Her er et udklip fra den første klumme, jeg har set fra hendes hånd (hun har muligvis skrevet en klumme før, men den har jeg ikke set online).

Der er selvfølgelig altid meget ballade, når der bliver lavet om i bybilledet. Derfor skal det gå hurtigt, når en omlægning er besluttet, forklarede Sadik-Khan mig. Så snart folk kan se pointen med at inddrage noget vejareal, forsvinder en stor del af vreden. I dette tilfælde vil en omlægning tilmed lette livet for bilisterne, da en del lyskryds forsvinder, og ventetiden bliver bragt ned med en tredjedel. Modstanderne af udviklingen ynder at fremstille Sadik-Khan som en bilhadende kvinde fra overklassen, der ikke lytter til folket. Men omdannelsen af gadebilledet er i virkeligheden et demokratisk projekt, der handler om at skabe et byrum, hvor også de, der ikke har mulighed for at køre i bil, kan bevæge sig. Og så handler det om at skabe et attraktivt byrum, som folk gerne vil opholde sig i. Enhver turist ved, at man gerne vil opholde sig i den del af byen, hvor der er plads til at gå og cykle. Det er en af grundene til, at København flere gange er blevet kåret til verdens mest attraktive by.

Interessant vinkel. New York som frilandsmuseum med en vækstrate og kreativitet på linje med København – eller bare nye menneskevenlige toner? Vi får se. New York er på mange måder en grim og rodet og larmende by, men er det ikke bare et resultat af dens dynamiske puls? Dyttende taxaer på Times Square og alt det der? På den anden side er der jo ikke noget ved pulsen, hvis man ikke kan komme nogen vegne. De fleste tager i forvejen undergrundsbanen, så det skader nok ikke så meget at gøre livet lidt surere for de får bilejere.

Problemet for New Yorks politik kan måske være, at amerikanerene er meget mobile og hurtigt tager andre steder hen for at lave forretning (der er mange andre attraktive storbyer i USA). Københavnerne, derimod, bliver tilsyneladende i byen uanset hvor godt eller dårligt, den styres. Vi har ikke så mange alternativer (bortset fra Frederiksberg). Men der er selvfølgelig også et marked for New York i at være global legeplads for den kreative klasse, der elsker grønne byrum og ikke bryder sig om biler (bortset fra deres egen). Og det gør det nok til en mere attraktiv by at besøge – eller hvad? Jeg ved egentlig ikke. Hvis New York blev mere som København, tror jeg ikke jeg ville have så megen grund til at tage dertil.

New York, formiddag

Ligger i sengen på The Jane i udkanten af West Village, lige ned til Hudson floden. Hotellet er et gammel sømandshjem (de overlevende fra Titanic blev indkvarteret her), og gør en dyd ud af nødvendigheden: Værelserne er små, skibsagtige kabiner, men hyggelige og velindrettede med fladskærmstv, gratis wifi, ipodoplader m.m. – neo-retro med brune træpaneler og piccoloer med små hatte taget lige ud af Grand Hotel.

Hotellet er under ombygning, så halvdelen af værelserne er smadrede og man kan få et kig ind, når arbejderne har ladet døren stå på åben. På det ene af værelserne bor en gammel, sort mand, der altid har døren stående på klem. Der lugter mærkeligt. Er han hjemløs, ansat som byggevagt? Mystiske omstændigheder, men når ombygningen er færdig, bliver her godt. Den trange gang ligner noget fra The Shining, bare mere klaustrofobisk. Jeg kan godt lide stemningen.

Ankom til NYC fredag eftermiddag efter næsten 5 en halv time med Washington Deluxe. Det er for lang tid. De reklamerer med 4 timer, men vi tog et tiltrængt pit stop. Og trafikken er bare generelt åndssvag (hvad kan man gøre ved trafikken? Reason Foundation har ideer).

På E! har The Kardashians deres eget reality-show. Var det ikke Kim K, der lavede en sex-video med sin kæreste og endte med at sælge rettighederne for fem millioner dollars? Folk vil gøre alt for at blive berømte, inklusive blogge om, hvad de ser på tv.

I går mødtes jeg med Nikolaj og Anders på “Nice Matin” på 79 & Amsterdam. Borgerlig bragesnak, alle danske korrespondenter fatter intet om USA, hash skal legaliseres – det sidste var Anders dog ikke enig i. Bagefter italiensk pizza i den lune nat, og efter indkøb af et Time Out tog jeg til koncert på Bleecker Street med Celebration, ganske fed dronesoul med en sej forsangerkvinde med dyb, gennemtrængende stemme.

Opvarmningsbandet tog lang tid om at komme i gang, det var lige som gamle dage på Loppen. Og da de var kommet i gang, kunne de alligevel ikke komme i gang. De lød som Spacemen 3 eller Mogwai, minus klimaks (selvom deres referencer sikkert er en masse nye bands, jeg aldrig har hørt om). Talt med en hollandsk gut på 21, der ikke havde hørt om nogen af de bands, jeg refererede til, selvom han gik meget op i musik. Det fik mig til at føle mig  gammel, som en afdanket hippie, der bliver ved med at ævle om Country Joe and the Fish på Woodstock. Folk har ingen dannelse.

Kom hjem midt om natten. Trænger til en burger. Kan man mon finde en god burger i New York?