Forfatter: Lars Hvidberg

“Den dybe stemme runger i mørket. Kun kunstigt lys præger min blinde famlen. Der er en mumlen tæt på øret, udefra blot en hvisken, men indefra hører jeg den tydeligt: Det er lyden af syd, af varme, af noget som ikke er her. Det er blevet koldt nu, og vi må arbejde hårdere. Det er derfor vi er rige, men også mere ulykkelige. VI er sære og eksotiske. DE er normale.”

“Himlen står højt og koldt over vores gang. I dag har vi raslet med bøsserne og hvisket med sablerne: giv, giv, giv. Og det har de gjort. 5 kroner hver – fra hver eneste mellem vugge og grav. Det vil sige: En halv spegepølse. En billig en. Det var hvad det kunne blive til. Vel 1 % af hvad vi bruger på ligegyldigheder og druk om måneden – og så er vi endda stolte. En mærkværdig verden. Regnskaberne passer ikke sammen.”

“Lørdag er den nye hviledag! Det skriger vi ud over tagene. Og de har bare at hvile, derude, for det gør vi. Hvis Gud alligevel bare er noget vi har fundet på, så kan vi vel også komme en hviledag i hu, selvom vi lægger den på en lørdag. Og endda gøre den hellig. Denne dag erklæres hellig. For mig. Og så skal den også være det for jer. Adlyd!”

“Ak, endnu en fredag. Fire mere og jeg er fri, fri til at rime på fredag. Jeg går i Robinsons fodspor og gør fredagen til min tjener. Den skal give mig nydelse. En skål til Dan Marstrands ære! Du er da alligevel den mest utålelige af alle de sejrherrer vi har set. Men husk at takke Hanne, den lede heks. Uden hendes ulidelige idioti var du aldrig blevet til noget. Tak Hanne – hun gav os noget at tale om. Og skrive om. Tak igen.”

“Når hjertet springer et slag over, er det som en cykelkæde der skrider et led. Klik! Et muligt styrt; en mulig katastrofe; blod og tårer ud over det hele. Så glider kæden på plads. Intet sker alligevel ikke.”

Mao Tsetung om at lære af erfaringen

Hvis man ønsker at have held med sit arbejde, dvs. at nå de forventede resultater, må man bringe sine ideer i overensstemmelse med lovene for den objektive omverden, ellers vil man lide nederlag i praksis. Og når man har lidt nederlag, uddrager man sin lære af nederlaget og korrigerer sine ideer så de kan komme til at svare til lovmæssighederne i omverdenen. Sådan kan nederlag vendes til fremgang. Det er det der menes med at ”modgang er medgangens moder” og ”af skade bliver man klog”.

– Mao Tsetung. (Den lille røde, Rhodos, p. 198)

“Dansk hyggejazz i New York. Sådan sælger vi landet. Selv Frede er med. Præcist så kedsommelige er vi. Som at ville sælge pasta til italienerne, dødfødt. Dog heldigt at der også er så mange kedelige mennesker i resten af verden. Måske vil det lykkes alligevel?”

“”Du kan huske det hele”, siger hun selvtilfreds, læner sig tilbage i sin mørke stol og siger det igen og igen: “Du kan huske det hele” og mener sig selv og sin fantastiske hukommelse. For hun er så klog og så viis, og husker både barndom, ungdom, alderdom og har bevaret sin nysgerrighed og alt det der som hun tror hun skal.

Men jeg, jeg vil glemme. Jeg kan ikke huske ret meget, og hvorfor så forsøge at huske på det? Glemme – det kan man jo lige så godt. Hvorfor ikke?”