Jeg har i længere tid gerne ville starte en engelsksproget blog, både for at udvide læsergrundlaget og for at træne mit engelsk. Nu er den her: The Drama Surgeon, om dramaturgi, fortællinger og hvad der får historier til at fungere – når jeg selv skal sige det. Den er helt igennem idiosynkratisk og absolut ikke-pædagogisk, en ægte niche-blog – og derfor er den på engelsk. Jeg har kun tænkt mig at skrive på den, når jeg får en tanke, så den bliver opdateret irregulært. Lad os se hvad det bliver til.
Kategori: Ego
Ugen der gik, 1 – 2006
Uge 1 er jo altid noget ganske særligt, tror man. Men egentlig er der ikke noget nyt at se, bare sne og mørke… Nå men i ugen der gik har jeg…
Konstateret, at Mikkel Andersson er opstået fra de døde med en række stærke posteringer om bl.a. holocaustbenægtelse i den danske blogosfære.
Læst om Venezuelas nytårstorsk og sminkede økonomi på Venezuela News And Views. I den forbindelse er det værd at tjekke denne raske lille fotomontage, hvor Chavez hygger sig meget multikulturelt med venner fra hele verden.
Opgraderet til WordPress 2.0
Læst om Libanon hos Punditokraterne. Og har lyst til at købe en billet med det samme.
Set hele to film, som er meget forskellige.
Ugen der gik, 51-2005
Nå ja, så er det jul, og ugen har været travl med at nå de sidste ting før en god uges ferie skal køres igennem, muligvis med lidt Civilization…
Min blogging har primært orienteret sig omkring de to valg i Irak og Bolivia, hvor jeg har været et rigtigt brokkehoved i forhold til valgfusk og studehandler, og Morales’ fjollerier. Selvom jeg også godt kan se det positive i friheden til at stemme, og det at en indianer omsider bliver præsident i Bolivia. Men hvorfor føler man sig egentlig mest ansporet til at brokke sig på en weblog? Der var engang, hvor mit nytårsløfte var ‘ikke mere brok’. Det skal det måske være igen.
Netmæssigt har jeg læst en af de mange weblogbøger, der er dukket op i de sidste år, nemlig Biz Stone‘s Who Let The Blogs Out? Selvom det er en formidlingsmæssigt meget amerikansk bog (se bare titlen) med anekdoter og vittige asides, så giver Stone en god og letlæselig gennemgang af webloggens historie, et par gode tips til at gøre sin blog populær (skriv ofte), og kommer med et par interessant pointer om hvordan viden på nettet fungerer – faktisk lidt som en myrekoloni, hvis du skulle være i tvivl. En interessant bog han nævner er The Tipping Point af Malcom Gladwell, der undersøger, hvad der skal til, for at en begivenhed virkelig bliver til en begivenhed og ikke fuser ud. Den har jeg tænkt mig at læse, så måske mere om den senere.
Takket være Biz Stones‘ bog fik jeg også lyst til at tjekke nogle af de mere klassiske blogs ud, som hans egen blog, Jason Kottke, Evan Williams, Instapundit, Jennifer Garret, Heather Armstrong, Scripting News og Boing Boing. En del af dem kendte jeg i forvejen, men de er værd at kigge nærmere på.
Gud på bloggen
Forleden fik jeg en reklameblok, der virkelig vidner om, at stærke kræfter står os bi. Der er grund til at sige: “Glædelig jul!”
Ugen der gik, 50-2005
Fik rodet mig ud i en debat hos Uriasposten, om gamle Ole Hyltoft, der endnu engang kommer med sit ordskvalder om den særlige danske, nationale samhørighed, der forpligter os på velfærdsstaten og til at sige nej til muslimer. Det er naturligvis en kamp mod vindmøller, men jeg bliver simpelthen så træt af det der pladder. Raapil og Kim Møller fra Uriasposten udveksler for øvrigt knubbede ord endnu engang. Debatten fortsætter endnu mere absurd her. Jeg må indrømme, at hvor jeg engang troede, at ‘islamkritikerne’ kun var ude efter ekstremisterne, må jeg efterhånden indse, at de tilsyneladende mener, at inde i enhver muslim gemmer sig en ekstremist med en bombe. Det holder ikke.
Observeret at Borat har fået problemer.
Set Mit liv som hund, som jeg egentlig var en smulet skuffet over, men det skyldes måske ikke mindst, at man har set så mange film efterfølge skabelonen med en lille dreng, der i voice over forklarer hvordan han i sit eget skæve univers overvinder verdens ondskab i form af morens/farens/bedstemorens/indsæt selvs/ død. Det er især en yndet øvelse for unge instruktører, der ikke har noget selvstændigt at byde på, og nu må det altså snart være slut. Ok, det er en fin film og jeg var rørt, men kedede mig også en smule.
Set King Kong. Rimelig rar, rimelig rå. Endnu en triumf for Peter Jackson. Læs bl.a. ellers yderst kritiske A. O. Scott fra New York Times, bladet der efter min ydmyge mening har USAs bedste og mest kritiske filmanmeldere, og altid glimrende Roger Ebert.
Ville have skrevet noget om det succesfulde valg i Irak. Men det har Jesper Lau Hansen fra Punditokraterne allerede gjort. Fint arbejde.
Læst om det irakiske valg på bl.a. Iraq The Model, der altid er god at blive klog af. Mange fine billeder af lilla fingre og glade mennesker.
Læst en af de omfattende miljø-debatter Christoffer Bugge Harder stædigt og beundringsværdigt igangsætter på Liberator. Denne gang kom der virkelig kød på bordet, både sagligt og usagligt flæsk.
Ugen der gik, 49-2005
Det var en uge med mange julefrokoster, men lidt surfing har der da også været tid til:
Læst om Hugo Chavez’ fiasko-valg i Venezuela. “What If They Had An Election And Nobody Came”, her. Det er i øvrigt værd at bemærke, at de venezuelanske bloggere har holdt fanen højt i forsøget i at rapportere fra landet, hvor der bliver lagt stadigt skrappere hindringer i vejen for ytringsfriheden. Mere her og her.
Søgt Arne And på nettet, forledt af Disney/Aslan historien, og den fantastiske Air Pirates-historie. Husk Arne And, der blev nødt til at gå rundt med et falskt næb for at undgå Disneys advokater! Husk Gummi T!
Læst Persepolis/Min iranske barndom, tegneserien om en iransk pige, der vokser op under revolutionen i 1979, men må søge tilflugt i Østrig fra de forrykte mullaher. Enkel, men udtryksfuld stil og en gribende historie. Glæder mig til 2eren.
Tænkt lidt over om der findes nye klassikere – hos Punditokraterne. Læst samme sted om de totalitære menneskerettighedsforkæmpere hos FN.
Læst Johans kommentarer om at nu må det være nok med protesterne over Jyllands-Posten. Læst at Raapil måske (også) er ved at komme på andre tanker, selvom det ikke er helt præcist hvilke. Min kommentar: Hvorfor skal de totalitære tanker fylde så meget i Islam, og hvad skal vi gøre ved det? Når selv en mand som Erdogan kan sige, at hans tro er vigtigere end min ytringsfrihed, så er det svært at være optimisitisk mht. de moderate muslimer som skal redde os (og hinanden) fra ekstremisterne.
Læst Mads Brügger og Nikolaj Thomassens bog Ingen kender DAGEN, historien bag om den skandaleombruste avis. Tror jeg skriver en post senere i dag, for Peter Linck skylder mig vist egentlig stadig nogle jazz-cd’er i et introduktionstilbud, som jeg aldrig fik.
Skrevet under på denne underskriftsindsamling for prostitueredes rettigheder.
Intet andet? Ikke mere tid nu i hvert fald…
Ugen der gik, 48-2005
I bedste old school DR-stil vil jeg prøve at kigge lidt på hvad jeg egentlig har brugt tiden på her i ugen, mest på nettet. Det kan nogle gange virke som om, at tiden man bruger på nettet er lidt spildt, fordi man egentlig ikke rigtig kan huske hvad man lavede. Se det som en netdagbog, sådan som weblogs oprindeligt var tænkt.
Mandag var jeg til den sidste forelæsning i CEPOS‘ serie om den danske frihedstradition, hvis en sådan ellers findes. Henrik Gade Jensen fortalte denne gang om Poul Møller, den konservative ideolog, der endte med at sælge ud og stemme for folkepensionen, og som en del af KVR regeringen 1968-71 var med til at indføre vederstyggeligheder som kildeskatten og planlægningslovene – men indtil da kom han med nogle betragtninger om alternativet til velfærdsstaten; betragtninger der er så liberale, at han ville blive skudt ved daggry for at ytre dem i Folketinget i dag… Downloads af de fem foredrag findes her (gå ind på hver enkelt link, i bunden findes en mp3 fil).
Læst Henrik Stangerups Manden der ville være skyldig. Fremragende, inspirerende og meget morsom.
Ladet mig inspirere af forskellige wordpress-temaer. Resultatet kan bl.a. ses i sidebaren til højre med den smarte pull-down arkiv-menu.
Diskuteret udvikling med Raapil. Det endte bl.a. med at min tegnsætning blev så, dårlig, at jeg blev, smittet med Internetsygen: forkerte kommaer og ingen nutids-r’er. Hej, jeg sidder lige og skrive om det jeg har lavet, i ugen.
Set tv-versionen af Bertoluccis 1900. Rædselsfuld film, oppustet, patetisk, 70ernes udgave af 50ernes Biblical Epics, bare med socialisme i stedet for kristendom.
Set Kiss Kiss, Bang Bang. Supersjov søndagsfilm med Val Kilmer i guderollen som Gay Perry (eller er det ‘Gay Paris’?).
Fulgt “Franske tilstande”-debatten her og her hos Punditokraterne. Værd at læse for alle.
Oprettet min egen Radiostation, “Whiteberg Rocks” (på sketch-plan) på opfordring af Torben Sangild. Du kan forhåbentlig (har ikke testet den) lytte til den her.
Set at Lotte Calundann Noer er tilbage på Liberator, 1 år efter den store ‘skandale‘. Læs også ‘dreps’ vanvittige Enhedsliste-indlæg som svar på hendes opsang.
Spurgt om hvem der skrev det med de stegte vagtler, der dog viste sig at være duer.
Skrevet om Aslan, afprøvet mine irakiske holdninger, læst endnu mere om franske tilstande, og skrevet en oversigt over blogs om Bolivia.
Og sidst men ikke mindst, så har jeg jo startet den her uge-fortegnelse! Det virker sjovt indtil videre…
Det er jo i grunden en travl uge, og så har jeg slet ikke fået nævnt alt det arbejde, som jeg også har fået lavet her foran computeren, med en bizar science-fiction roman i støbeskeen. Men jeg er ved at få firkantede øjne og savner en tur til solen og de varme lande… nogen der ligger inde med en billig billet?
Aslan, Jesus og mig
I dagens Berlingske Tidende kan man læse, at kristne kirker i hele verden opruster til missionsfest i forbindelse med premieren på Disney-live-versionen af C. S. Lewis Narniafortælling Løven, heksen og garderobeskabet. C. S. Lewis var – i øvrigt ligesom Tolkien, hvis Ringenes Herre-filmsucces, Disney her forsøger at lukrere på – stærkt troende kristen (Lewis protestant, Tolkien katolik), og det er tydeligt, at løven Aslan, som spiller en central rolle i Narnia, er en slet skjult allegori over Jesus, komplet med korsfæstelse og genopstandelse. Den indgangsvinkel vil kirkerne nu forsøge at lukrere på, og bruge filmen som et moderne anskuelsesbillede, der kan opfylde kirkernes hedeste drøm: nemlig til at få folk til rent faktisk at møde op i kirken og være med til andet end de 3 b’er: begravelser, bryllupper og barnedåb.
Læs mere Aslan, Jesus og mig
Civilization in da house
Civilization IV er netop indkøbt fra FONA (jeg så dog ikke Prevn dernede). Nåede lige at spille en time i går aftes, og der er allerede nogle seje samuraier på vej hos “Klabautermanden of the Japanese”…
Hvis man er med på en multiplayer, så skriver man sig bare op her. Jeg ved ikke hvordan det fungerer endnu (og jeg tror vist også, at nogle af de bedste multiplayerfunktioner først kommer i en patch), men der er jo ikke noget i vejen med at råbe op og provokere allerede nu!
Hey, hvis du skal købe spillet alligevel, kan du lige så godt støtte mig samtidigt:
Så var det der! Og jeg så det ikke…
Indslaget med mig i Tv-Avisen er lige blevet sendt, men jeg så det ikke! Øv. Nå, men det ligger forhåbentligt snart på nettet. Jeg vender tilbage med flere kommentarer, når jeg har set det.