Kategori: Politik og etik

Og denne gang helt ud i hampen med konspirationsteoretiske artikler med titler som Charlotte Dyremose gift med ekstremist og Netværk på den yderste højrefløj. Meget plat og ynkeligt – og sådan set med basis for en decideret injuriesag fra Bræstrups side.

I øvrigt kunne man måske spørge B. T. hvorfor det er ekstremistisk at gå ind for frihed? Og hvordan man kan tilhøre ‘den ekstreme højrefløj’, når man er anarkist? Bizart.

Povl Arne Petersen og B. T. burde simpelthen skamme sig, ganske enkelt, for at lægge sider til den slags pladder. Gad vide om afsløringen af denne gigantiske konspiration også sælger aviser? (eller er artiklerne betalt af de københavnske socialdemokraters pengepung, sådan her op til overborgmestervalget? Det er da i det mindste tankevækkende, at de første artikler kom dagen efter Bjerregaard havde annonceret sit kandidatur til posten.)

Produceret af ‘Rove Studio’, forestiller Frank Rich New York Times sig i en morsom artikel, der tager valgkampen i USA’s fiktionelle karakter på ordet, og anmelder (især Bush’) valgkamp og iscenesættelse.

Kerry får et par grimme ord med på vejen:

Whether he’s asserting his non-girlie-boy bona fides by riding a Harley onto Jay Leno’s set, “reporting for duty” at the Democratic convention or hunting geese in Ohio, he comes off like a second-rung James Brolin auditioning for a Levitra ad. And let’s not forget the words – all those words. When Mr. Kerry starts a sentence, you know you’re embarking on a long journey with no interesting scenery along the way and little likelihood that you’ll get wherever you’re going on time. “Vote for Him Before You Vote Against Him” is one of the more winning slogans at the hilarious Web site Kerry-Haters for Kerry.

Men Bush får de største hug med analyser som:

We like fast-paced narratives with beginnings, middles and ends. We like an upbeat final curtain. “What the American public always wants is a tragedy with a happy ending,” said William Dean Howells to Edith Wharton in 1906, by way of explaining why her refusal to let her heroine, Lily Bart, survive ensured that the stage version of “The House of Mirth” would flop. The president hoped to give the tragedy of 9/11 a speedy happy ending by laying out a simple war pitting God’s anointed against the evildoers, then by portraying Iraq as the “central front” in that war, then by staging a stirring victory celebration weeks after that central battle began. But when our major combat operations turned out not to be “over,” this purported final reel was seen as the one thing the American public hates even more than an unhappy ending – a false one.

Konklusionen er:

After three years of nonstop thrills, Americans will just have to decide on Nov. 2 whether there could be fates even worse than spending the next four years being bored.

Tak til Sune Troelstrup.

Abekongen har sit andet bidrag om Politisk Metodologi, og det er som det første ret interessant. Diskussionen vedrører for mit vedkommende, hvad det overhovedet vil sige at noget er et ‘problem’, og hvordan man kan argumentere for hvilke problemer der skal løses ‘samfundsmæssigt’ og hvilke man skal lade være. Læs og deltag.

B.T. giver den i dag som demokratiets vogter ved at køre en kioskbasker af format: ‘Politisk ekstremist spindoktor for Søren Pind‘. Det drejer sig såmænd om Liberator-redkatøren Jacob Wimpffen Bræstrup, der er sekretær for Søren Pind på hans borgmesterkontor i Københavns Kommune. Hverken han eller Søren Pind mener, at Bræstrups private holdninger skulle influere på hans arbejde, og kan således ikke se problemet, der jo i øvrigt højst ville være et problem for Søren Pind, hvis Bræstrup modarbejdede hans politik. B.T.’s problem kan det i hvert fald ikke være.

‘Lad de fattige sulte ihjel’ lyder overskriften på B.T.’s artikel, og bladet stiller spørgsmålet om det er forsvarligt at lade en så farlig og ekstrem mand – der jo vil lade de fattige sulte ihjel! – arbejde for Søren Pind. Vil han ikke undergrave systemet? Vil han være loyal overfor demokratiet? Er han ikke nærmest en terrorist i svøb? Man mindes historien fra sidste efterår hvor Henrik Gade Jensen måtte gå fra jobbet som Tove Fergos pressesekretær efter en kampagne kørt af Modkraft og Information. Jacob Bræstrup mener selv at artiklen primært skal ses som et forsøg på at svine Søren Pind til, og mistænkeliggøre ham op til kommunalvalget, men implikationerne af denne sag – og sagen mod Henrik Gade Jensen – er jo langt mere skræmmende: at der lægges op til berufsverbot i det offentlige, for mennesker som ikke sværger troskab til den gældende orden.

I øvrigt baserer artiklen sig (naturligvis) på udstilling af løsrevne citater fra en af Bræstrups artikler på Liberator. Da han selv får lov at forsvare sig i et (meget mindre) interview siger han naturligvis – hvad der burde være indlysende for enhver: “De meget få, hvis arbejdskraft vitterlig ingen værdi har for andre, ville leve af privat velgørenhed, som der vil være masser af i et frit samfund, hvor almindelige mennesker har mange flere penge mellem hænderne.” Folk, der ikke kan klare sig selv, vil altid være afhængig af andre menneskers godgørenhed – det er de i vores samfund, og det vil de også være i et privat samfund. Bræstrup siger altså ikke ‘lad de fattige sulte ihjel’, men konstaterer bare fakta: hvis ikke man kan klare sig selv er man afhængig af hjælp fra andre.

B.T. kommer også ind med det sædvanlig trumfkort overfor liberalister: Hvis du hader staten så meget, hvordan kan du så tillade dig at arbejde for den? Du har jo nydt godt af S.U. og alt muligt. Og Bræstrup svarer klogeligt, at det i det danske samfund er komplet umuligt at leve udenom det offentlige – fx kan man ikke uddanne sig, hvis man ikke får uddannelsen ‘gratis’ – men at det jo ikke forhindrer én i at arbejde for en ændring: “Det er heller ikke dobbeltmoralsk at mene, at H.C. Andersens Boulevard burde være gågade – men klogelig holde sig på fortovet, så længe den ikke er. Det er dobbeltmoralsk at gå ind for lavere skat, men så klage, når besparelserne rammer én selv.”

Læs også Bræstrups artikler på Liberator: Om baggrunden for angrebet (inklusive en redegørelse for hans politiske ståsted) og dokumentationen for den konkrete udveksling med B.T.

P.S. – artiklen har tydeligvis medført at en række B.T.-læsere har bevæget sig ind på Liberators debatforum, og deres reaktioner understreger med al tydelighed, at forestillingen om en demokrati-hetz ikke er grebet ud af den blå luft: Hold din kæft, her stemmer vi om tingene, og så skal man ikke brokke sig! Det skal dog også bemærkes, at Liberators debattører ikke altid er lige gode til at byde folk velkomne, som ikke ser det indlysende ved liberalistiske holdninger. De bør være lidt bedre til at huske på, at for de fleste mennesker er libertarianismen en tankegang, som det kan være temmelig svært at forstå. Det tog altså også tid for mig!

Arthur Chrenkoff har i din 5. omgang af gode nyheder fra Afghanistan en omfattende gennemgang af præsidentvalget, reaktioner på det osv., med særligt fokus på kvindernes rolle. Læs det!

Om forholdet mellem individ og stat, både omkring det økonomiske og det sociale. Prøv den her.

Bemærk at quizzen afspejler et forsøg på en ny måde at opdele det politiske spektrum. I stedet for en simpel venstre-højre inddeling taler man nu om en politisk ‘cirkel’-inddeling, der benytter sig af to parametre i stedet for et: Økonomisk frihed (eller mangel på samme) og Social frihed (eller mangel på samme): således at man kan tale om mere eller mindre statsreguleret økonomi og mere eller mindre statsregulæret social adfærd (fra det frie hippie-samfund til det autoritære samfund).

[Opdatering, 19. oktober: Den lille quiz har affødt en meget interessant diskussion om det politiske spektrum på Liberator. Der diskuteres både ideen om politik som en ‘cirkel’ og om Nolan-diagrammet, der bruger de to frihedsakser.]

Det var jo som sædvanlig ikke meget man kunne se i danske medier om det nyligt overståede præsidentvalg i Afghanistan, på trods af at der endda lurede en katastrofe i en periode i lørdags, hvor flere kandidater smækkede med døren. Krisen er dog afkølet betydeligt, da flere af de protesterende har trukket i land. Måske fordi de har set, at afghanerne i millioner er mødt op til det første demokratiske valg i landet nogensinde, og det ikke ville være en fornuftig idé at lave ballade nu?

Naturligvis har processen ikke været perfekt, langt fra, men hvad andet kunne man også forvente i et land, hvor ikke engang halvdelen af vælgerne kan læse? Men processen har været der, og næste gang bliver det bedre. Det mest positive er sådan set, at der næsten ingen vold har været i forbindelse med valghandlingerne, der er forløbet i god ro og orden. Det er jo mere end man kan sige om demokratier som Indien og Indonesien.

Hvis du vil vide mere om valget i Afghanistan, så læs den meget grundige dækning hos Institute For War and Peace Reporting, der benytter sig af lokale journalister, der skriver lødige og grundige baggrundsreportager. De sidste artikler er fra 7. oktober, og der er bl.a. profiler på alle kandidaterne til præsidentvalget (ok, så var det lige et par dage for sent jeg fik linket til sitet…). Prøv også Sabawoon, et afghansk nyhedssite (tak til mrandersson).

Læs også Harry’s kommentar, med følgende salut:

Those who opposed the Afghan war constantly told us that the US would impose a new dictatorship on the Afghan people and mocked the very idea of democracy even taking its first steps in that blighted country. They were wrong.