Reason rapporterer, at Hizb-Ut-Tahrir America afholder en stor konference i Chicago på søndag. Til det formål har de fået produceret en ret imponerende video:
Er den yderste venstrefløj og radikaliseret islam ved at konvergere? De deler i hvert fald rigtig mange synspunkter. Tendensen har været klar i Europa i nogle år, og er altså også ved at komme til USA. Alene videoens MTV-agtige kvalitet (temmeligt ironisk konferencens formål taget i betragtning, skulle man mene) fortæller om, at der må være ressourcefulde bagmænd. De fleste muslimer i USA har dog heldigvis for travlt med at gå på arbejde og skabe sig et bedre liv til at bruge tid på at blive fundamentalister.
Jeg skal ikke udtale mig om Hizb-Ut-Tahrir, men hvad angår den brede islamistiske bevægelse, både den reaktionære og de mere radikale i Mellemøsten – særligt Det muslimske Broderskab og grupper i tilknytning til – så når Robert Dreyfuss nærmest til den modsatte konklusion, nemlig at de fra 1950erne og fremefter lagde stor vægt på at tage afstand fra kommunisme og fremstille islam som overordentlig kompatibel med kapitalismen. Det er jo også logisk nok, da USA brugte islamisterne og de reaktionære kræfter i Mellemøsten som bolværk mod Sovjet-infiltration og Nasser-inspireret ‘arabisk socialisme’.
Man skal også bide mærke i at anti-globalisering og kritik af den uregulerede kapitalisme og moderniteten med alle dens elendige følgesvende (narko, porno, bøsse-rettigheder, kvindefrigørelse osv.) også er en palæo-konservativ ting. På disse punkter har Hizb-Ut-Tahrir nok mere til fælles med reaktionære og traditionalistiske kristne end med modernistiske, frigørende og sekulære venstreorienterede.
Hvis du vil dykke dybere i emnet, så prøv at undersøg hvad Hizb’erne mener med ‘real vs. speculative economy’, altså hvad denne ‘real economy’ (islamisk økonomi) dækker over.
Tak for kommentaren. Jeg er delvist enig, men vist ikke helt. Islamisterne tager ganske vist afstand fra kommunismens ateisme, men både Det muslismske broderskab og Hizb-ut-tahrir er vel mindst lige så anti-vestlige som anti-kommunistiske? Fordi nogen i en periode er perifert allieret med USA gør det dem ikke kapitalisme-venlige?
Men du har da ret i, at Hizb-ut-tahrir ikke har ret meget til fælles med mainstream amerikansk venstreorienterethed eller danske SF’ere. De har til gengæld efter min mening en helt del til fælles med den mere rabiate anti-kapitalisme/anti-globalisme bevægelse – her er individet netop også underlagt kollektivet og man opererer med særlige “nationale” rettigheder til selvbestemmelse, der ikke skal “forurenes” af multinationale selskaber osv. Når man ser på den praktiske økonomiske politik, der bliver ført af et islamistisk land som Iran, er det også betydeligt tættere på en Sovjetlignende centralstyret økonomi end en vestlig, kaptialistisk. Der er jo hele tiden en masse “samfundshensyn” som skal tages.
Men du har da i øvrigt ret i, at en del af den moralske kritik, som islamister ofte retter imod vestlige samfund, ofte minder om den oprindelige konservative kritik imod et moderne, liberalt samfund – værdiernes sammenbrud, fællesskabets krise osv. Socialister er de vel heller ikke på nogen måde i en traditionel fagforenings-forstand. Deres “isme” er snarere en delvist ny form for kollektivisme, der låner elementer af konservatisme, socialisme og fascisme, men først og fremmest er groet ud af religionen islam.
Jeg tror du har ret i at Hizb-Ut-Tahrirs ideologi er en syndig blanding af islam, socialisme og fascisme. Men Broderskabet er det forkert at kalde ‘anti-globalistiske’ og især socialister.
En del Broderskabsfolk sidder faktisk som topledere i stærkt globaliserede virksomheder inden for finans og handel som resultat af fremvæksten af ‘økonomisk islam’ fra 1960erne og 70erne i Saudi-Arabien, Golfen og Egypten.
Det iranske lederskab kommer i høj grad også fra ‘bazar-klassen’, altså de velstående købmandsfamilier og fra godsejerklassen på landet. Det kan være fornuftigt at skelne mellem radikale og reaktionære islamister, selvom forskellen umiddelbart kan være svær at se.
Nu bliver man jo ikke nødvendigvis hverken globalist eller kapitalist, fordi man sidder i en global virksomhed (George Soros er fx en stærk kritiker af det kapitalistiske system, selvom han selv profiterer på det). Broderskabet vender sig imod vestlige tanker, og vil erstatte kapitalisme med “islamisk økonomi”, som fx udlagt af al-Qaradawi: http://www.cnsnews.com/Public/content/article.aspx?RsrcID=37332 – han har også ved andre lejligheder erklæret kapitalismen for død. Han er en vigtig person indenfor broderskabet, bestemt ikke socialist, men bestemt heller ikke kapitalisme-venlig. Islamisk økonomi vender sig eksempelvis imod rentetagning (men erstatter den med gebyrer af bagvejen, for at den kan fungere). Men generelt er økonomi så vidt jeg kan se ikke noget der interesser islamister ret meget – de er mere interesserede i moral, og vil lade økonomien styre af moral.
Det er da også rigtigt, at bazaren støttede den iranske revolution, men igen ikke ud fra “kapitalistiske” principper, men ud fra egen-interesse. I praksis er der heller ikke meget ved det iranske styre, der kan kaldes kapitalistisk orienteret (men det gælder vel efterhånden over det meste af verden). Den iranske revolution, som defineret af Khomeini, var i sig selv ganske revolutionær og anti-kapitalistisk, hvilket vel også var grunden til, at Michel Foucault blev så begejsret for den.
Så vidt jeg husker, havde bogen Occidentalisme en ret god gennemgang af de ideologiske aner til modstanden mod vestlige værdier i primært Mellemøsten og Asien, fx hos Qutb. De når frem til, at kilden på mange måder er vestens egne reaktioner imod modernitetens liberale, rationelle, oplysende verdensbillede – konservatisme, livsfilosofi, kollektivisme, nationalisme – ikke ulig de værdier, der former fascismen. Man skal også huske, at det anti-globale eller anti-moderne på venstrefløjen først er noget, der kommer til omkring 1960, hvor den gamle livsfilosofi genopstår i modkulturens klær (i hvert fald i følge Alan Bloom).
Jeg synes ofte, det kan være en svær analyse at sammenligne islamisters politiske verdensbillede med vestlige analogier. Hele deres religiøse verdensbillede virker så fremmed på mig, at jeg nok simpelthen ikke rigtig forstår det – “det gode liv er at efterleve disse regler og ikke andre”. Derfor bliver analysen sikkert temmelig overfladisk.
De har fået al for meget magt og indflydelse globalt. I det hele taget er det tåbeligt at der skal eksistere parallel-systemer inden for eks. ‘økonomisk islam’, ‘islamisk lovgivning’ osv. Saudiarabien… #!¤