Cepos: Ja til fri hash

Det ser ud til, at hash-debatten virkelig breder sig i Danmark. Det er positivt, selvom der endnu ikke ser ud til at være noget, der ligner et politisk flertal. En vigtig udvikling er dog, at politikerne på Københavns Rådhus faktisk går ind for en delvis legalisering, hvilket jo desværre er en gratis omgang, fordi de ikke har magt til at gennemføre en legalisering – og man kan jo tro, at udmeldingen især skyldes, at den netop ikke er realiserbar, men derimod er en bekvem signalering til de vælgergrupper i København, der måtte gå ind for en legalisering: Enten fordi de går ideologisk ind for fri hash, eller fordi de ønsker at slippe for den hash-krig, som hovedsageligt rammer hovedstadens borgere.

Tænketanken Cepos har også netop meldt ud til fordel for en legalisering. Chefjurist Jacob Mchangama gennemgår i et vanligt velformuleret “just-the-facts-ma’am”-notat både den historiske baggrund for hash-forbudet og argumenterne for legalisering: Både de praktiske (minimering af de kriminelle gruppers indtægt, de store samfundsmæssige omkostninger ved at opretholde et forbud) og de principielle (individets ret til selv at afgøre, hvilke rusmilder man ønsker at indtage). Fra konklusionen:

Forbuddet mod og kriminaliseringen af hash må siges at have slået fejl. På trods af indførelsen af en nul-tolerance politik har der aldrig været flere danskere end nu, der har prøvet at bruge hash. Endvidere har forbudspolitikken medført skabelsen af et sort marked, der kontrolleres af organiserede kriminelle, der grundet jagten på profit og fraværet af regler anvender stadig mere voldelige metoder for at fastholde og udvidede deres markedsandele. Forbudspolitikken medfører også et vidtgående indgreb i den personlige frihed og privatlivets fred ved at kriminalisere offerløse handlinger, der kun skader brugeren selv. Endelig fører forbudspolitikken til en uhensigtsmæssig brug af politimæssige ressourcer, der med fordel kunne bruges på andre og mere alvorlige forbrydelser.

Modstanden mod en frigivelse er dog stadig stor, men jeg har svært ved at blive overbevist af fremstillinger som Peter G. Harboes tåbelige klumme på 180grader (han er med skam at melde medlem i hovedbestyrelsen af Liberal Alliance, der dog som parti går ind for fri hash) eller af min “egen” avis Berlingske Tidendes bagstræberiske leder vendt mod de københavnske hashtåger. Berlingskes hovedargument er – som sædvanligt – at hash er farligt, og ja, det er det. Hash er farligt, og det er der så meget der er, uden vi gør det ulovligt: Alkohol og skiture er også farlige, men en del af danskernes arsenal af fornøjelser.

Jeg er heller ikke overbevist af argumentet om, at vi jo ikke får bugt med hele bandekrigen med en legalisering. Det er jo rigtigt, at bandekrigen også finder sted af andre grunde end kontrollen med hashmarkedet – desværre er der måske endda etniske baggrunde for konflikten – og det er da også rigtigt, at de kriminelle nok skal finde andre ting at lave. Men alt andet lige vil vi fjerne et vigtigt og meget lukrativt marked for nogle af de værste bøller og asociale psykopater i vores samfund. Med argumentet om, at de kriminelle nok skulle finde noget andet at lave er der jo i øvrigt, som en kommentator siger, ingen grund til at efterforske eller forhindre nogen form for kriminalitet – hvorfor stoppe indbrud og røverier, de finder jo bare noget andet at lave?!

En problematisk tendens i legaliseringsdebatten er dog, at vi stopper på halvvejen og ender med et systembolag-lignende offentligt monopol. Det er den løsning, som de københavnske politikere anbefaler, og det er nok også den politisk mest realistiske. Jeg er ikke fan af løsningen af flere grunde: For det første kan jeg ikke se, hvorfor man ikke rent praktisk kan gå hele vejen. Med en dyr og besværlig offentlig løsning (måske endda med receptpligt) vil der stadig være et incitament til et illegalt marked og smugleri, sådan som der givetvis findes for alkhol i Sverige. For det andet er der et eller andet perverst i, at staten skal til at være pusher for hash-hovederne (eller andre former for narko, hvis vi går så langt) og dermed får direkte interesse i, at der bliver forbrugt så meget som muligt. Det vil blive til endnu et provenu for staten og vil stække innovation, eksempelvis imod mindre skadelige former for stoffer. Et bedre alternativ vil for mig at se være en fuld legalisering på linje med alkohol, der alt andet lige er et sammenligneligt rusmiddel. Jeg vil dog på ingen måde lade det perfekte være det godes fjende. Hash bør under en eller anden form afkriminaliseres snarest.

Læs også min klumme: Frigiv nu den hash!