Eller: Observationer fra Amerika II. Denne gang om tøj.
1. I stormagasinet Nieman Marcus (en slags Illums) er der i midten af december ingen vinterfrakker at finde. Måske er stormagasinets kunder aldrig ude i kulden, fordi de kører med privatchauffør?
2. For en ung nordeuropæer er amerikanernes tøj meget grimt, kedeligt og konservativt. Den “smarte” europæiske stil hører til i New York eller blandt homoseksuelle. Selv “hipsters” har har højst en hættetrøje oven på deres tilbagelænede jeans, sneakers og t-shirt. Ingen unge mænd går med halstørklæder – og gudskelov for det.
3. At tøjet er kedeligt betyder også, at amerikanerne ikke går særligt meget op i mode. Man har konservativt arbejdstøj og afslappet fritidstøj og måske noget pænt tøj til festlige lejligheder – men man er ikke som danske unge klædt på til fest hver eneste dag og ligner ikke en hel Armani-forretning. Ingen ville her tage Henrik Vibskov alvorligt.
4. Mere om tøj: De sorte afro-amerikanere går ikke klædt i hip-hop gadgets og streetwear. De er lige så kedeligt og konservativt klædt som alle mulige andre – pæne jakker, pæne frakker, sixpence eller måske en hat. Damerne går med håndtaske og ligner ikke Missy Elliot – mere Candy Staton, hvis det endelig skal være. Afro-amerikanernes modemæssige reference er ikke Public Enemy, men derimod de gyldne 60ere. Måske er det karrierebevidste DC, der gør forskellen, men det virker som om, at hip hop tøj er ren ghetto her. De mest hip-hoppede unge, jeg har set her, var to danske 14-årige knægte i lufthavnen. De havde købt kasketter i Chinatown i New York, havde hættetrøjer og jeans stukket ned i sokkerne i deres kæmpe, hvide sneakers. De så dybt malplacerede ud. Eventuelle afro-amerikanere må have undret sig. (Alternativt kan man forestille sig, at streetwear-moden er en teenage-ting, som amerikanerne relativt hurtigt fralægger sig, fordi de ikke har et langt studenterliv, men hurtigt skal ind på arbejdsmarkedet, hvor påklædningsreglerne er ret stive – typisk ikke noget med jeans, undtagen på casual Friday).
“Ingen unge mænd går med halstørklæder – og gudskelov for det.”
Jeg aner intet om mode og den slags, vil du prøve at uddybe ovenstående? Sender en ung mand, der går med halstørklæde, signaler jeg slet ikke var klar over?
Min lillebror fortalte mig i øvrigt den samme historie om velklædte/’kedeligt klædte’ amerikanere, da han var derovre, og han boede i Texas, så det er vist et generelt fænomen. Han havde heller ikke meget pænt at sige om deres frisurer.
Det har de sidste måske fem år været sindssygt smart for unge, nordiske mænd at gå med halstørklæde. Det gælder dog næsten udelukkende unge under 25, og så ældre mænd i reklamebranchen, der gerne vil være unge med de unge.
Jeg tror det er sådan over hele USA. På Vestkysten er de måske en anelse mere afslappede, slacker-agtige, i tøjet, men det er stadig kun t-shirt, jeans og sneakers, der gælder.
Jeg vil for øvrigt sige, at jeg faktisk synes, at det er ganske sympatisk, at de er så uinteresserede i mode. Det danske vanvid med at der er ting, man bare skal have, og at de altid koster 1000-vis af kroner, findes slet ikke, bortset fra blandt meget rige mennesker. Det er jo paradoksalt, at det er de “overfladiske” amerikanere, der er uinteresserede i mode, mens os “dybe” skandinavere skal udskifte garderoben hver 3. måned. Forskellen er nok mest tydelig for kvinder, har min hustru fortalt mig.
Jeg snakkede i forgårs med en amerikansk arkitektstuderende i DK, som også bemærkede at københavnere var utroligt tjekkede i forhold til amerikanere.
Jeg kan godt forstå, at du finder det sympatisk at man ikke bekymrer sig så meget om mode i DK, men jeg tror måske du overfortolker det lidt. Jeg betragter mig selv som en, der følger med, og har en holdning til god stil, og jeg har svært ved at genkende det du kalder” det danske vanvid”. Det er ikke mit indtryk, at der er ting man “bare skal have” og at det altid er pisse dyrt. Langt de fleste mennesker jeg kender, som interesserer sig for mode og stil, blander dyrere ting med H&M og andre billige ting de falder over. Det at have en personlig stil, bliver sat over, at have dyre ting.
Mærkevarefokusering, kender jeg ingen mennesker der lider af, og sidst jeg gjorde, var jeg ikke fyldt tyve.
Hvad angår tørklæder er jeg enig. Jeg har aldrig synes var det var god stil for en mand, at se ‘pyntet’ ud. Det er dog også mit indtryk at fænomenet er på retur, og at man netop nu kun ser det på mænd, der gerne vil fremstå yngre, eller på gymnasiedrenge.