Tyler Cowen startede ballet med en sjov idé: Prøv at give en objektiv og sympatisk præsentation af et politisk standpunkt, du er uenig med. Det vil sige: Prøv at se synspunktet i det bedste lys frem for i det værste.
Cowen, der er kendt som “moderat libertarianer”, det vil sige generelt en tilhænger af frie markeder og frie mennesker, lagde ud med at give en præsentation af “progressivisme”, den form for amerikansk venstreorienterethed, der før noget misvisende kaldtes “liberalisme”. Positionen minder mest om en midterorienteret dansk socialdemokratisme, og dele af det demokratiske parti vil kalde sig “progressive”. Den politik, der føres lige nu fra Det Hvide Hus, kan med lidt god vilje kaldes for progressiv.