Hoppe revisited

Så er det på tide med en lille anmeldelse af arrangementet i fredags med Hans-Hermann Hoppe. Adskillige (mindst én) har spurgt efter det, så her kommer det:

Det var en spændende og udfordrende dag (og som en bonus var det rigtig sjovt at møde alle de andre hoveder inde fra Liberator) med hele tre forelæsninger af Hoppe, der dog overlappede i indhold.

Hoppe er først og fremmest anarkistisk kapitalist, ‘anarko-kapitalist’ (som min kæreste siger lyder som ‘narko-kapitalist’), og går derfor ind for en fuldstændig afskaffelse af staten, samt en fri og ubegrænset udfoldelelse af den private ejendomsret. Konkret forestiller han sig en række små samfund, der baserer sig på aktivt tilvalg af de værdier der gør sig gældende i samfundet, fx ved en ‘købs-klausul’, hvis man køber ejendom i samfundet. Således giver hans samfund mulighed for både socialistiske kommuner, nationalistiske eller religiøse trosfællesskaber og multikulturelle frihandelsområder. Pointen er, at enhver selv kan vælge hvilket samfund han ønsker at tilhøre, om noget overhovedet.

Læs mere Hoppe revisited

Frihed og børn

I går havde altid glimrende Martin Ågerup i dagens spids endnu en fin opsang til danskerne, der for længst har parkeret deres muligheder for lykke i, hvad staten nu kan finde på af gode ting for dem. Vi bruger dermed vores sparsomme ‘fælles’ midler på at hjælpe folk, der egentlig ikke har brug for det. Det er selvfølgelig rasende dyrt og ineffektivt, for naturligvis kan staten ikke dække alles behov, da alle mennesker er forskellige, og desuden fratager velfærdsstaten os det allervigtigste ved overhovedet at være et menneske: Nemlig ansvaret for egne valg.

I dagens Poul Friis blev det tydeligt, at Ågerups budskab er vigtigere end nogensinde. Her var “Carport- og lørdagsslik-minister” Henriette Kjær i telefonen for at tale om hvad der efterhånden er det ‘vigtigste’ politiske emne i Danmark: De stakkels børnefamilier. Med udnævnelsen af en carportminister har VK-regeringen definitivt fralagt sig ethvert krav på at kalde sig liberale, for er der noget mere unødvendigt og meningsløst at bruge kostbare skattekroner og administrationstid på? Har disse mennesker virkelig ‘brug for hjælp’, og har de ret til det? Naturligvis ikke.

Læs mere Frihed og børn

Hans-Hermann Hoppe i København

Jeg skal lige huske at gøre reklame for et arrangement, der løber af stabelen på fredag, og hvor jeg selv har tænkt mig at møde op: den tyske politiske filosofi Hans-Hermann Hoppe kommer til København, og giver to foredrag, primært – så vidt jeg kan se – om frihed, EU og velfærdsstaten. Hoppe er kendt som en ledende konservativ tænker, selvom han måske egentlig mest er at rubricere som anarkistisk kapitalist. Det bliver sikkert interessant. Læs mere hos Markedscentret, som arrangerer forelæsningerne, og mød op på fredag i Diamanten til en bid brød…

Læs mere om Hoppe her og her.

Læs en artikel af Hoppe her.

Hans-Hermann Hoppes hjemmeside.

What Would Jerry Bruckheimer Do?

“South Park”-seriens skabere Matt Stone og Trey Parker lægger i disse dage de sidste hænder på en satirisk action-dukke-film, der får titlen Team America: World Police, der vil gøre grin med alt og alle i den verserende pro-anti-terror-krig-debat, eller hvad man nu skal kalde slagsmålet. Hvis man husker den groteske satire i South Park: Bigger, Longer & Uncut, er man sikkert ikke engang nået halvvejen til hvor plat/vidunderligt det bliver når et amerikansk dukketeam (ala “Thunderbirds”) tager kampen op mod verdens tyranner, ledt af Kim Jong Il. “If you watch the first 40 minutes of the movie, you’d think Michael Moore wrote it and Rob Reiner directed it. If you watch the last 40 minutes you’d think we were the biggest right-wingers in the world,” siger Trey Parker til The New York Times (det kræver registrering at læse artiklen, men det er gratis).

Filmen er efter sigende lavet efter WWJBD-princippet, (der står for “What Would Jerry Bruckheimer Do?”), og da jeg både var fan af drengenes South Park-film (med nogle fantastiske sange!) og samtidigt synes at begge sider i den verserende debat trænger til nogle ordentlige drag over nakken, så glæder jeg mig meget. Det bliver sikkert helt ustyrligt åndssvagt, men hvem vil ikke gerne se Kim Jong Il fodre Hans Blix til hajerne, eller Sean Penn kæmpe imod “Team America”?

Er de bare plathoveder, eller betyder deres satire faktisk noget? Michael Cust fra lewrockwell.com kaster lys over South Park-skabernes politiske ståsted.

“Team America”s hjemmeside.

Iraqi Pro-Democracy Party

Den nye vildtvoksende demokratiske situation i Irak har født (endnu) et parti, der vil stille op til valget til Nationalforsamlingen i december. Det specielle ved netop dette parti er at to af kandidaterne er Ali og Mohammed Fahdil fra den fremragende irakiske blog Iraq The Model, der drives af tre brødre, alle læger, i Baghdad.

Brødrene fortæller på bloggen om hvordan de kom frem til den svære beslutning, som jo vil fjerne den forholdsvise anonymitet på nettet og sætte dem direkte i terroristernes søgelys, hvor den slags pro-demokratiske synspunkter som bekendt kan koste én livet. Det er en spændende historie, bl.a. fordi det var den enorme interesse der har været for deres blog, som har overbevist dem om, at der ville være en fremtid i politik.

Det er en modig beslutning, men som de skriver er det også en nødvendig beslutning. Det er nu at irakerne skal træde frem og skabe deres fremtid. Om et år kan det være for sent. Det er nu det skal afgøres og det er op til irakerne selv, hvis et fredeligt og velstående Irak skal være fremtiden. De amerikanske våben har skabt muligheden, men fremtiden kommer ikke af sig selv.

Der er meget stærke kræfter i Irak, der vil gøre alt for at vende tilbage til diktaturet, enten det gamle Baath-system eller et nyt fundamentalistisk system. Begge dele er lige frastødende og forfærdelige. Det er derfor utroligt glædeligt, at unge og fornuftige mennesker vælger at gribe muligheden og tage ansvaret for at skabe deres lands fremtid, i stedet for at gemme sig og være bange.

Jeg har gennem et stykke tid fulgt drengene på bloggen (det skriver jeg fordi de ikke er meget ældre end mig selv), og jeg har stor tiltro til at de kan skabe en fornuftig udvikling, hvis ellers de kan få folk til at stemme på dem. Du kan læse om deres program på deres engelske presse-meddelelse (så vidt jeg kan se er de hovedsageligt social-liberale, men med stærke meninger om sikkerhedspolitik), og besøge parties website.

Hvis vi danskere nogensinde har ment noget som helst seriøst med vores støtte til krigen mod Saddam Husseins styre, så er det nu vi skal ud af starthullerne og støtte folk som Ali og Mohammed. Jeg har i hvert fald tænkt mig at donere til deres kampagne. Det synes jeg også du skal gøre.

Fahrenheit 9/11 – The Sequel

Så fik Fahrenheit 9/11 premiere i Danmark, og naturligvis til næsten entydig hyldest.

Her følger min og Eske Troelstrups anmeldelse fra denne måneds Citadel. Den er lagt op som en diskussion, hvilket jo altid er meget sjovt, især hvis man er uenige.

LH: Så kom den endelig, guldpalmevinderen fra Cannes, der skal vælte Bush af pinden. I Cannes udtalte Quentin Tarantino som juryformand, at prisen blev givet til den bedste film, og at politik ikke havde spillet nogen rolle for vurderingen – men det var åbenbart lodret løgn, for Fahrenheit 9/11 er ren politik. Det er ikke en ’kunstnerisk’ dokumentarfilm, men propaganda.

Læs mere Fahrenheit 9/11 – The Sequel

Hvem skal vi sige “Nej” til?

I de sidste par år er det blevet utroligt populært at sige “Nej til Krig”. Det er jo selvfølgelig en udmærket holdning, for krig er jo noget skidt, det er klart. Hvem kan gå ind for krig, andre end idioter? Krig medfører utrolige lidelser og et ressurcespild uden lige. Kan man i grunden tænke sig noget mere åndssvagt at bruge tid og kræfter på end raketter og bomber? Nej vel, Dødens købmænd fortjener ingen hydelst, og ingen medlidenhed, som Bob Dylan sang i “Masters of War”: “I think you will find/When your death takes its toll/All the money you made/Will never buy back your soul”. Jeg er ikke ironisk her, det er skam noget jeg mener. Ironien kommer først nu…

Hvorfor sige “Nej til Krig” lige i dette øjeblik? Og hvilken krig er det vi skal sige nej til? For der må være en krig som er særligt vigtig, siden det er netop nu vi skal ud af hullerne. Så vidt jeg ved, har der været krig igennem hele menneskehedens historie, fra de første menneskeaber greb en dyrekølle og baskede til. Men det er vel ikke de krige vi skal sige nej til? Hvad er pointen i at sige nej til krige, der for længst er overstået? Bortset fra at beklage og undskylde på artens vegne er der vel ikke så meget at stille op. Blodet er spildt.

Læs mere Hvem skal vi sige “Nej” til?