Den politiske blogger

For nylig er jeg begyndt at interessere mig for anarki. Anarko-kapitalisme også kaldet libertarianisme, for at være mere præcis. Virker det? Jeg har skrevet følgende indlæg til Liberator, og da jeg ikke kunne finde på andet i dag, tænkte jeg at jeg lige så godt kunne offentliggøre det her. Det er nemlig også en lille historie…

(For dem som ikke ved det er et libertariansk samfund, et samfund uden stat hvor den eneste grundsætning er at individet ikke kan tvinges til noget som helst, baseret på to grundteser: selvejerskabstesen (du ejer din krop) og den private ejendomsret (du ejer hvad du kan producerer og har mulighed for at eje jordgrunde og materielle ting)

“Lad os forestille os at der oprettes et libertariansk samfund, på fx 30.000 medlemmer i Høje Taastrup. Det er et lille samfund, men alligevel stort nok til at alle ikke har overblik over alle. Det er så heldigt at ALLE i samfundet er overbeviste libertarianere, men de beslutter sig alligevel for at abonnere på et vagtværn, for alle tilfældes skyld.

Mit spørgsmål gik på: HVILKE beføjelser kan dette samfund gå ind for at vagtværnet har?

Jeg mener, at de kan gå ind for følgende beføjelser (ukomplet minimums-liste, føj evt. selv til)

– selvforsvar: hvis nogen uden for samfundet kommer og vil tage ting fra samfundet med magt, så skyder de igen.

– intern retsforfølgelse: Medlemmerne af samfundet skriver under på en ‘ransagnings og forhørs’-samtykke, så forbrydelser kan blive efterforsket, der kan patruljeres, m.m.

– ekstern retsforfølgelse: hvis nogen udenfor samfundet bryder ind og tages på fersk gerning i tyveri eller mord kan han retsforfølges efter samfundets love.

Men der er EN ting som samfundet (der jo består at libertarianere) ALDRIG vil kunne give deres vagtværn beføjelser til:

– TVANG af andre mennesker (udenfor Høje Taastrup), der ikke eksplicit har givet lov til det eller som ikke tydeligvis har gjort sig skyldig i en forbrydelse. Lev og lad leve, lyder parolen.

Og det er det afgørende punkt for mig. Hvis man mener, at vagtværnet har ret til at bruge tvang overfor andre, så falder mit argument bort. Men så mener jeg heller ikke at man kan kalde sig libertarianer.

Godt, lad os nu følge eksemplet:

Lige udenfor samfundet, på en mark udenfor Høje Taastrup, bosætter der sig en gruppe århusianske hippier, folk der holder meget af at rejse rundt, ryge fed og drive den af hele dagen. Måske ville det nu være mest naturligt at de bare slog sig ned, men lad os sige, at de rent faktisk køber grunden af en lokal bondemand. I købskontrakten og ejendommens statutter står der, at de har retten til jorden, og at ingen skal komme og blande sig – ægte libertariansk. Der står intet om at andre har ret til at lave undersøgelser, hvis der er mistanker om forbrydelser. Faktisk står der eksplicit, at hvis myndigheder fra andre områder kommer og tror, at de har nogen myndighed her, så kan de ryge og rejse. Hippierne slår sig ned og begynder deres glade og frie samfund.

Der sker desværre det, at der i Høje Taasstrup, som hovedsageligt består af hårdtarbejdende mennesker med høj materiel velstand, begynder at ske en række meget store indbrud, hvor folk får stjålet al deres ejendom. Det er temmelig alvorligt. Desværre står vagtværnet på bar bund. Man laver husundersøgelser i Høje Taastrup, forhører utallige, men uden at man finder noget.

Mistanken falder naturligvis på hippierne ude på marken. De arbejder jo heller ikke. Hvor får de deres penge fra? Man tager kontakt til dem. De siger “Næh, det er ikke os”. Man spørger om man evt. kan komme ind på deres ejendom for at kigge sig lidt omkring. De siger: “Næh, det kan der ikke være tale om. Her bor vi, skrub af.”

Vagtværnet kan nu gøre én af to ting:

1) Spørge om beføjelser til at ransage hippiernes ejendom – hvilket ville forvandle Høje Taastrups libertarianske frihedselskere til rettighedsknægtere.

2) Lade være med at gøre noget.

De vælger 2), foreløbig. Men indbruddene fortsætter.

Til sidst har Høje Taasstrup-boerne fået nok af hippierne. De siger til vagtværnet: Gå nu ind og tjeck de hippier, vi VED jo at det er dem. Det gør de så.

– Jeg vil lade det op til læseren at ekstrapolere her. Bestem selv hvor galt det kan gå. Måske finder de tyvekosterne? Det er jo fint. Måske forsvarer hippierne sig og flere bliver dræbt? Knap så fint. Måske dræber de flere af hippierne, men finder ingenting. Katastrofalt. Hippierne sagsøger Høje Taastrup, og bliver tilkendt en så ENORM erstatning, at vagtværnet går fallit. Hvad værre er: Ingen nye vagtværn ønsker at arbejde for Høje Taastrup, med de problemer der har været. Ingen ønsker at tage risikoen.

Eneste løsning på misæren, sådan som jeg kan se det, er at Høje Taastrup bygger en MUR hele vejen rundt om deres område, og kræver at man skal have en forbrydelses-forsikring og en underskrevet rangsagnings-og-retsforfølgelses klausul for at komme ind på området – for slet ikke at tale om en gyldig grund til at være der.

Belært af Høje Taastrup misæren opretter alle andre libertarianske samfund de samme bestemmelser: Du skal have en række papirer og forsikringer for at du kan komme ind hos os. Desværre er der ingen overordnede bestemmelser, så alle steder gælder forskellige regler.

Resultat: For at besøge min fætter, som bor i Ribe, skal jeg igennem 60 forskellige anarkistiske/libertarianske kommuner, der alle er indhegnede og bevogtede af bevæbnede vagter, og som alle kræver forskellige papirer og forsikringer, og som ikke gensidigt anerkender hinandens forsikringer (kun hvis du er forretningsmand og de kan tjene penge på at du kommer ind uden at lave ballade. Hvad du skal som privatperson er dem fløjtende ligegyldigt). Det er rigtig besværligt, og jeg når slet ikke frem, for i Frederecia bliver jeg arresteret for en forbrydelse jeg ikke har begået, men som de lokale mener at jeg har begået – jeg var nemlig kommet til at skrive under på en ‘godkendelse af uendelig varetægtsfængsling i Frederica-klausul’ som mit forsikringsselskab (eller rettere, det ud af de 20 forsikringsselskaber jeg har aftaler med, som bliver anerkendt i Frederecia) havde i kontrakten. End of story.

Hvad siger I til det scenarie? Bedre, værre end den nuværende tilstand? Og hvordan står det til med frihedsrettighederne i det samfund?

mvh

Lars”

Se her for at følge debatten.

Enzensberger om venstrefløjen og staten

Jeg mener at kunne huske, at det engang i den fjerne fortid var en ønsketanke på venstrefløjen at befri menneskene fra deres umyndighed. Men hvorfor tilbedelsen af staten i mange lande (…) er blevet en venstreorienteret trosbekendelse, mens trangen til selvbestemmelse er blevet indbegrebet af borgerlig forstokkethed – det har jeg egentlig aldrig helt forstået.

– Hans Magnus Enzensberger (“Åh, Europa”, p. 21)

Enzensberger om Norge og en stats rigdomme

Smålighed er det sidste, man ville beskylde nordmændene for i så henseende [dvs. offentlige goder]. Privat fråds ser de skævt til, men offentlig luksus vækker deres patriotiske stolthed. I en lille landsby i Østfold så jeg, sammen med tolv andre tilskuere, en gammel amerikansk film. Den gik i en kommunal biograf, som rådede over 1200 herligt polstrede sæder. Og de airconditionerede, med mosaikker rigt udsmykkede rådhuse, jeg har besøgt i de fjerneste egne af landet, var simpelthen monumentale.

    Den lære, man kan drage af det, er lige så enkel som beroligende: Ethvert menneskeligt samfund, enhver kultur udvikler sin egen metode til at smide den rigdom, det råder over, ud ad vinduet. Det behøver ikke være til kaviar.

Hans Magnus Enzensberger: “Åh, Europa”, p. 186

Om Dagbladet Information og deres Irak-dækning: (og en lektie i generelle kommunikationsstrategier:)

       “Propaganda man er uenig i er noget værre svineri. Propaganda man er enig i er sandhedens fornuftige stemme og smuk modmagt.”

       Når George Bush ofrer amerikanske soldaters liv for at sikre irakerne demokrati (og amerikanerne – og os – indflydelse i Mellemøsten, forstås), er han et “kynisk magtmenneske” og “imperialist” af den værste skuffe.

       Når Gerhard Schröder pludselig vender på en tallerken og gerne vil sende soldater til Irak, på det han jo ellers havde forudset var et “vanvittigt og forfejlet eventyr”, og gerne vil deltage i fordøjelsen af sejrens frugter, nu hvor andre har trukket det tunge læs (og fortsat vil gøre det), er han lidt af en “improvisationskunstner” og træffer sine beslutninger “intuitivt”. At begge mandens beslutninger tilfældigvis kan forbindes direkte med tyske meningsmålinger er der naturligvis ikke noget i. Schröder er nemlig ikke sådan en beregnende træmand som Anders Fogh, men en følsom fætter med hjertet på rette sted.

       Hvilke andre prædikateter kunne man sætte på de to herrer og deres beslutninger, for at skabe propaganda der passer?

       Forslag modtages gerne her. Evt. kan du vælge at bruge samme forbogstav på alle prædikaterne, for at gøre det lidt sjovere.

Terrorisme betaler sig altid

“Terrorisme betaler sig altid. Jo mere grotesk vold man udøver, jo mere overbeviste bliver folk om at man virkelig har grund til at være vred. “Det er vel nok synd for ham, sådan som han slår omkring sig. Nogle må jo undertrykke ham, så han er blevet helt desperat. Vi må hellere gøre noget.”. Vil man også mene, at nazisternes ubændige had til jøderne skyldtes at der “nu nok var noget om snakken om det der zionistisk-kapitalistisk-bolsjevistiske plot”? Eller at korsfarernes vanvittige nedslagtning af vantro skyldtes at de “selv havde bedt om det”, og volden bare var en reaktion på undertrykkelse?”

Ludendorff om Hitlers magtovertagelse

Jeg forudser med den største alvor at denne fordømte mand vil føre vort Rige lige lukt ind i helvede og bringe vor nation ufattelig elendighed. Fremtidige generationer vil forbande Dem i Deres grav for hvad De har gjort.

– General Erich von Ludendorff i brev til rigspræsident Hindenburg, januar 1933, efter at denne havde udnævnt Adolf Hitler til rigskansler. (citeret i Ian Kershaw: “Hitler”, bd. I, p. 377)

Jørgen Gustava Brandt: fra “Afmagt”

Der gives ingen forsoning,

intet middel til helende forening

med et blændværk

Resignation styrker, – befordrer

frihed. Jeg læser det nær:

resignare, at løse op, at

bryde segl. Fanden ta

det, der bandt, og Fanden, er det,

jeg skriver et øre af

Kun i denne emancipation taler ordet

Så kan jeg ikke participere

i formuleringen af en kommunisme,

for sværmerier

og drømme om en fremtid

har selvfølgelig ingen hjemmel,

men er en ørkesløs

sysselsættelse

Jeg insisterer på fællesskabet

i dette sprog

Talen tilhører ingen kaste,

talen forener, men

besidder intet,

som en proletar

(1977)

Jørgen Leth om at gøre verden bedre

Det er mig decideret fremmed, at kunstneren skal stille sig op og fortælle en historie, der skal gøre verden bedre. Det synes jeg er totalt meningsløst. Jeg har ingen illusioner på det område, ingen ambitioner om at gøre verden bedre. Jeg har en ambition om at lave nogle ting, der er interessante at lave, for mig selv, og som jeg er fræk nok til at gå ud fra også er vigtige på grund af deres eksperimenter, og på grund af deres sensibilitet og deres måde at beskrive og forholde sig til virkeligheden på.

– Jørgen Leth (Anders Leifer: “Også i dag oplevede jeg noget…”, p. 17)