Kategori: Web 2.0

EGO let’s go!

EGO – den ‘libertarianske aktionsgruppe – er kommet på Politikens netavis med deres Freeplay-kampagne, der er en kærkommen hyldest til sort arbejde. Skatteminister Kristian Jensen har åbenbart linket til Liberators link til Freeplay på sin hjemmeside. Freeplay-kampagnen er netop et gensvar på den vamle Fairplay-kampagne, Skatteministeriet har kørt. Det er dog vist nok en storm i et glas vand, for så vidt jeg kan se linker han blot til Liberator, der så tilfældigvis linker til Freeplay. Men fedt, at kampagnen er kommet fra start med en stor skandale-artikel på Politiken. Der kan man vist tale om løn som forskyldt for Kristian Jensen, der åbenbart ikke kan finde ud af hvilket ben han skal stå på – det liberale eller det kollektivistiske?

Der er for øvrigt en Freeplay-aktion i dag kl. 15 på Nørrebro Station, hvor man kan købe sort arbejde. Hvad arbejdet består i, melder historien dog ikke noget om. Måske kan man få pudset sko? Eller få pudset sit EGO?

Diskussionen kører naturligvis allerede hos LIberator.
Broggen har en passende kommentar.

De liberale blogs er over os

Liberatordrengene kravler ud af hullerne med lysets hast og blogger som gale:

Daniel Beattie har fået sig Forkullede Tanker om (og vi citerer): “libertarianisme, anarki, politik, økonomi, musik og Japan i særdeleshed og alt muligt andet i almindelighed”.

På Kritisk Presse blogger Lau Taarnskov og Rasmus Ole Hansen om danske mediers vinkling af nyhederne (et emne som også af og til optager mig).

Begge blogs er startet i december 2005, og går vi længere tilbage er der The Strikers, Retsstaten, Econotrix, The Hairpin-Bend og naturligvis Broggen.

Glemte? Nyankomne? Postér dem hér, så politiet har let ved en roundup, når det bliver ulovligt at ville nedbryde samfundets sammenhængskraft.

Ugen der gik, 1 – 2006

Uge 1 er jo altid noget ganske særligt, tror man. Men egentlig er der ikke noget nyt at se, bare sne og mørke… Nå men i ugen der gik har jeg…

Konstateret, at Mikkel Andersson er opstået fra de døde med en række stærke posteringer om bl.a. holocaustbenægtelse i den danske blogosfære.

Læst om Venezuelas nytårstorsk og sminkede økonomi på Venezuela News And Views. I den forbindelse er det værd at tjekke denne raske lille fotomontage, hvor Chavez hygger sig meget multikulturelt med venner fra hele verden.

Opgraderet til WordPress 2.0

Læst om Libanon hos Punditokraterne. Og har lyst til at købe en billet med det samme.

Set hele to film, som er meget forskellige.

Lækre Opera

Jeg sidder lige og flipper ud over, hvor smuk Opera-browseren til mac er, når man vælger standard Opera-layout. Jeg brugte Safari i lang tid, men brugen af bogmærker er meget langsom, hvis man har mange i samme mappe, og desuden stopper scrollingen, når musen bevæger sig over billeder, hvilket er ret irriterende. Opera virker hurtigere og mere tilpasningsvenlig på alle fronter. Der ser også ud tl at være (endnu) bedre RSS-support.

Eneste problem er, at der stadig er et par sider, som browseren ikke kan vise ordentligt, grundet sikkerhedsindstillingerne. Det problem har Safari dog også, fx med min netbank, så selvom det er værre i Opera, gør det egentlig ikke så meget – jeg behøver alligevel at få gamle, knirkende Internet Explorer op at køre fra tid til anden. Men spred ordet: Opera fås nu uden reklamer, og det er en fin og god browser, der er værd at prøve, ikke mindst for at give de store kamp til stregen. Konkurrence er altid godt!

Hvad tæller tælleren?

En bekendelse: Jeg elsker min besøgstæller – min counter. Det er utroligt tilfredsstillende hver dag at kunne se den gå op og op og op. Det er selvfølgelig et egotrip (lige noget for de grådige og selvcentrerede ultraliberalister), men det er også en bekræftelse på, at man skriver noget som folk gider at læse. (Jeg ved godt du er derude mor, men du besøger vel trods alt ikke min weblog 70 gange om dagen?). Alternativt kan det selvfølgelig bare betyde, at man er god til at lancere søgeord, som google finder. Da jeg bragte et billede af Wafah Dufour steg antallet af google-søgninger på min side markant (og jeg husker engang hvor de fleste google søgninger på en noget mere ubehagelig måde var “video halshugninger irak”).

Men én ting er søgninger og læsere, noget helt andet er tælleren, der tæller trafikken. Hvad måler den egentlig? Er tallet realistisk i forhold til hvor mange der faktisk bruger webloggen? Igennem et godt stykke tid har jeg brugt Blogpatrol, Chart.dk og Peak.dk. Problemet er bare, at tallene er vidt forskellige – blogpatrol det laveste, chart og peak betydeligt højere (men heller ikke ens). For nylig har jeg så føjet Sitemeter til listen, fordi tælleren her har nogle sjove features, som fx et fint verdenskort med små nåleprikker for besøgende – ligesom på et gammeldags krigskort. Jeg kan allerede se, at tallene for sitemeter er meget højere end for fx blogpatrol – også selvom jeg er 100 % sikker på, at ingen af sitene tæller mine egne besøg (det ville jo være snyd). Jeg er nu langt over de 70 daglige læsere, hvilket er en markant stigning. Men er det en reel stigning, eller tæller tælleren blot på en ny måde?

Nå, det jeg egentlig ville frem til er RSS-teknologiens betydning for besøgstælleren. Nu ved jeg ikke hvor mange af mine læsere, der bruger RSS til at læse min weblog, men dem der gør snyder sig jo på denne måde uden om tælleren. Den er placeret på forsiden af bloggen, men RSS giver adgang til selve posteringen, hvor der ikke sidder nogen tæller. Betyder det så, at læsningen ikke bliver registreret? Desuden: hvis man læser i selve RSS-readeren, så kommer man slet ikke ind på siden. Hvis det er tilfældet, og hvis flere og flere læsere – som man må regne med – går over til en eller anden variant af RSS, så bliver besøgstælleren voldsomt nedjusteret, og dens i forvejen hårdt prøvede usikkerhed bliver endnu mere invaliderende.

Nå, men det gode er, at der sikkert allerede findes løsninger derude på den slags problemer. Nogen der kender dem?

Ugen der gik, 50-2005

Fik rodet mig ud i en debat hos Uriasposten, om gamle Ole Hyltoft, der endnu engang kommer med sit ordskvalder om den særlige danske, nationale samhørighed, der forpligter os på velfærdsstaten og til at sige nej til muslimer. Det er naturligvis en kamp mod vindmøller, men jeg bliver simpelthen så træt af det der pladder. Raapil og Kim Møller fra Uriasposten udveksler for øvrigt knubbede ord endnu engang. Debatten fortsætter endnu mere absurd her. Jeg må indrømme, at hvor jeg engang troede, at ‘islamkritikerne’ kun var ude efter ekstremisterne, må jeg efterhånden indse, at de tilsyneladende mener, at inde i enhver muslim gemmer sig en ekstremist med en bombe. Det holder ikke.

Observeret at Borat har fået problemer.

Set Mit liv som hund, som jeg egentlig var en smulet skuffet over, men det skyldes måske ikke mindst, at man har set så mange film efterfølge skabelonen med en lille dreng, der i voice over forklarer hvordan han i sit eget skæve univers overvinder verdens ondskab i form af morens/farens/bedstemorens/indsæt selvs/ død. Det er især en yndet øvelse for unge instruktører, der ikke har noget selvstændigt at byde på, og nu må det altså snart være slut. Ok, det er en fin film og jeg var rørt, men kedede mig også en smule.

Set King Kong. Rimelig rar, rimelig rå. Endnu en triumf for Peter Jackson. Læs bl.a. ellers yderst kritiske A. O. Scott fra New York Times, bladet der efter min ydmyge mening har USAs bedste og mest kritiske filmanmeldere, og altid glimrende Roger Ebert.

Ville have skrevet noget om det succesfulde valg i Irak. Men det har Jesper Lau Hansen fra Punditokraterne allerede gjort. Fint arbejde.

Læst om det irakiske valg på bl.a. Iraq The Model, der altid er god at blive klog af. Mange fine billeder af lilla fingre og glade mennesker.

Læst en af de omfattende miljø-debatter Christoffer Bugge Harder stædigt og beundringsværdigt igangsætter på Liberator. Denne gang kom der virkelig kød på bordet, både sagligt og usagligt flæsk.

Jul i Nørre Usseldrup

Julen er som altid en overbudstid og i går aftes gjorde Landsbytossens chefredaktør Louis B. Knockel mig opmærksom på, at det mægtige organ for folkeoplysning sætter både DR og TV2 stolen for døren med hele to julekalendre: Den samfundsbelærende billedkalender og Børnenes festlige lussingekalender. Billedkalenderen fortæller bredt om livet i Klamhuse og omegn med udangspunkt i et opbyggeligt billede, mens lussingekalenderen sætter skarpt på lussinger i hverdagslivet. Lågerne åbnes fra Landsbytossens forside.

I øvrigt har Knockel offentliggjort egnens egen velfærdsrapport, der lover gode tider også fremover, dog betinget af en også i fremtiden fornuftig dødsrate i befolkningen.