Enzensberger om Norge og en stats rigdomme

Smålighed er det sidste, man ville beskylde nordmændene for i så henseende [dvs. offentlige goder]. Privat fråds ser de skævt til, men offentlig luksus vækker deres patriotiske stolthed. I en lille landsby i Østfold så jeg, sammen med tolv andre tilskuere, en gammel amerikansk film. Den gik i en kommunal biograf, som rådede over 1200 herligt polstrede sæder. Og de airconditionerede, med mosaikker rigt udsmykkede rådhuse, jeg har besøgt i de fjerneste egne af landet, var simpelthen monumentale.

    Den lære, man kan drage af det, er lige så enkel som beroligende: Ethvert menneskeligt samfund, enhver kultur udvikler sin egen metode til at smide den rigdom, det råder over, ud ad vinduet. Det behøver ikke være til kaviar.

Hans Magnus Enzensberger: “Åh, Europa”, p. 186

Snoop Doggy Dogg

Intro til “Betta Ask Somebody” (1994)

“Good Morning boys and girls, I’m your substitute teacher, Mr. Buckwort. The topic Fo’ today is, what you wanna be when you grow up. You, over there in the jean shirt, what you wanna be when you grow up?”

“I wanna be a police officer.”

“Alright, that’s a pretty good profession. You over there in that black shirt. What you wanna be when you grow up?”

“I wanna be a fire man.”

“Alright, that’s a pretty good profession too. You, back there in those french braids, what’s yo name?

“My name is Snoop.”

“Alright Snoop, what you wanna be when you grow up?”

“I wanna be a motherfuckin hustla.”

Ludendorff om Hitlers magtovertagelse

Jeg forudser med den største alvor at denne fordømte mand vil føre vort Rige lige lukt ind i helvede og bringe vor nation ufattelig elendighed. Fremtidige generationer vil forbande Dem i Deres grav for hvad De har gjort.

– General Erich von Ludendorff i brev til rigspræsident Hindenburg, januar 1933, efter at denne havde udnævnt Adolf Hitler til rigskansler. (citeret i Ian Kershaw: “Hitler”, bd. I, p. 377)

Jørgen Gustava Brandt: fra “Afmagt”

Der gives ingen forsoning,

intet middel til helende forening

med et blændværk

Resignation styrker, – befordrer

frihed. Jeg læser det nær:

resignare, at løse op, at

bryde segl. Fanden ta

det, der bandt, og Fanden, er det,

jeg skriver et øre af

Kun i denne emancipation taler ordet

Så kan jeg ikke participere

i formuleringen af en kommunisme,

for sværmerier

og drømme om en fremtid

har selvfølgelig ingen hjemmel,

men er en ørkesløs

sysselsættelse

Jeg insisterer på fællesskabet

i dette sprog

Talen tilhører ingen kaste,

talen forener, men

besidder intet,

som en proletar

(1977)

Jørgen Leth om at gøre verden bedre

Det er mig decideret fremmed, at kunstneren skal stille sig op og fortælle en historie, der skal gøre verden bedre. Det synes jeg er totalt meningsløst. Jeg har ingen illusioner på det område, ingen ambitioner om at gøre verden bedre. Jeg har en ambition om at lave nogle ting, der er interessante at lave, for mig selv, og som jeg er fræk nok til at gå ud fra også er vigtige på grund af deres eksperimenter, og på grund af deres sensibilitet og deres måde at beskrive og forholde sig til virkeligheden på.

– Jørgen Leth (Anders Leifer: “Også i dag oplevede jeg noget…”, p. 17)

Jørgen Leth om fortællende film

Alle mulige dramatiske film hører til min bagage, men det vil være umuligt for mig at tage det alvorligt at skulle anstrenge mig sådan for at få en historie til at gå op og sådan noget. Hvorfor skulle jeg det? Det er fuldstændig omsonst. Det er der andre, der kan gøre, tænker jeg. Men det meste af det, man ser, er jo håbløst naivt og for dansk films vedkommende oven i købet belemret med en vis social retfærdiggørelse, og jeg ved ikke hvad.

– Jørgen Leth (Anders Leifer: “Også i dag oplevede jeg noget…”, p. 17)

Robert Kagan om hamre og søm

One British critic of America’s prospensity to military action recalls the old saw “When you have a hammer, all problems start to look like nails.” This is true. But nations without great military power face the opposite danger: When you don’t have a hammer, you don’t want anything to look like nails.

Robert Kagan: “Of Paradise and Power”, p. 27-28.

Mao Tsetung om at lære af erfaringen

Hvis man ønsker at have held med sit arbejde, dvs. at nå de forventede resultater, må man bringe sine ideer i overensstemmelse med lovene for den objektive omverden, ellers vil man lide nederlag i praksis. Og når man har lidt nederlag, uddrager man sin lære af nederlaget og korrigerer sine ideer så de kan komme til at svare til lovmæssighederne i omverdenen. Sådan kan nederlag vendes til fremgang. Det er det der menes med at ”modgang er medgangens moder” og ”af skade bliver man klog”.

– Mao Tsetung. (Den lille røde, Rhodos, p. 198)