På grund af de nyeste kidnapninger i Irak af seks indiske lastbilchauffører, og med baggrund i frigivelsen af det filipinske gidsel og det saudiske firmas indrømmelser overfor gidseltagningen af en af dets chauffører, mindede en kammerat mig om en scene fra slam-bang-action-filmen Air Force One.
Harrison Ford spiller den amerikanske præsident James Marshall (kan man finde et mere corny navn?), en Bill Clinton-agtig type (filmen er fra 1997), der udtaler sig negativt om terrorisme, og promte bliver han selv og hans familie taget som gidsler. Normalt bøjer den amerikanske præsident sig ikke for terrorister, men den onde Korshunov (Gary Oldman) truer hans egen datter kan han ikke holde det ud, og må give efter for afpresningen. Hvad sker der så? Korshunov beholder alligevel datteren, for nu har Marshall vist han er til at fohandle med: “You’ll compromise…like always.”
Og hvad kan man så lære af det? Ja, læren i disse dage skulle være slående. Den adfærd man belønner, får man mere af. Bøjer man sig for terror, så får man mere terror. Sådan er det. Når der sker en gidsel-tagning er det lose-lose lige meget hvad du gør. Sørg for at gidseltagerne også taber.
Air Force One er iøvrigt en fantastisk film i alle sine forsimplede actionklicheer og ophævelse af naturlove for at tjene et filmisk formål.
F.eks. skyder nogle MIG-jagere et missil på Air Force One hvorefter en amerikansk jagerpilot flyver imellem og “tager kuglen for præsidenten”.
Ombord på Air Force One er der den ene ildkamp efter den anden og ingen synes at notere i særlige detaljer hvor alle kuglerne bliver af endsige om de laver huller i skroget.
Og nå ja, da Oldman får held til at få frigivet sin leder (som selvfølgelig er gammelkommunist, så synger alle de andre fængslede oprørere “internationale” mens den nye reformvenlige russiske præsident (som er ven med Marshall) sidder og græmmer sig ved sit skrivebord, for nu er hans tid ovre og kommunisterne er på vej tilbage).
Fremragende.
JE
Det lyder utroligt sejt.
Heldigvis for den nye russiske præsident når Marshall at klare ærterne, så de kan pløkke ham terrorlederen. Og så jubler russeren pludselig i stedet for at græmme sig.
Sådan klarer man DEN sag.
JE
Hvad Filippinerne skulle have gjort efter frigivelsen af deres gidsel, var at vende tilbage med forøget styrke – dermed havde man sendt det signal, at man ikke følte sig bundet af løfter til terrorister og andre kriminelle.
Helt enig. Den nyeste kidnapning af en egyptisk diplomat viser blot, at man intet vinder ved at give efter. Hvis man altså ønsker at sikre det irakiske demokrati, fremfor at hytte sit eget skind og vinde genvalg, hvilket var den filipinske præsidents motiv.