Ronnie-Boy!

Klummen er ikke online, så jeg tillader mig at publicere mit USA-bidrag fra tirsdagens Berlingske Tidende. Det er en (delvis) hyldest til Ronald Reagan, som afspejler den amerikanske opfattelse af præsidenten – og den skal nok få nogle danske kulturradikale til at fare op fra Arne Jacobsen-stolen.

Bemærkning: Det ærger mig, at jeg ikke fik plads til at skrive om Reagans veldokumenterede had til atomvåben og hans drøm om en atomvåbenfri verden. Det lyder måske bizart, når man tænker på den danske Reagan-dækning, men hans drøm var faktisk at få fjernet alle atomvåben – og midlet var at tvinge Sovjetunionen i knæ. Projektet lykkedes jo mildest talt ikke. Resultatet af Sovjetunionens sammenbrud blev endnu mere ballade om atomvåben!

Ronnie-Boy!

Af Lars Hvidberg

Var der noget mere modbydeligt i 80’erne end den amerikanske præsident, Ronald Reagan? Hans slikkede hår, hans skæve tandpastasmil, de forlorne vitser. Og så var han jo ond: USA var kapitalismens højborg, som undertrykte alle de noble mennesker i den tredje verden, der længtes efter socialisme og kalashnikov-rifler. Reagan var en person, man godt måtte hade.

Læs mere Ronnie-Boy!

USA I DAG: Den dumme dansker

Jeg har i dag en ny USA-klumme i Berlingske Tidende: “Den dumme dansker” om danskeres fordomme om amerikansk tv, og mine egne oplevelser med at se amerikanske tv-serier (ofte på dvd i øvrigt). Udpluk fra klummen:

Hvorfor se genudsendelser af Gøg & Gokke, når der hvert år kommer nye afsnit af fremragende komedier som »Arrested Development«, »30 Rock« eller »Curb Your Enthusiasm« (hvor Frank Hvam og Casper Christensen har tyvstjålet konceptet til »Klovn«)? Og hvorfor fedte med »Twin Peaks«, når man kan lade sig rive med af den langt bedre gangster-serie »Sopranos«, hvis afsluttende episode i 2007 ryddede avisforsiderne?

Kommentarerne til artiklen viser i øvrigt endnu engang, hvorfor kommentarer på nettet desværre kan være en tvivlsom affære. Jeg har sikkert også gjort det selv af og til, men det er alligevel forbløffende, hvor mange mennesker, der synes de skal dømme en på en enkelt artikel, som de tydeligvis heller ikke har læst ordentligt:

En person synes jeg er nedladende overfor amerikanerne, selvom jeg jo netop hylder deres mangfoldige kultur, en anden kommenterer på noget helt andet end artiklen handler om (om der findes en “typisk amerikaner”) og en tredje efterlyser “pragmatiske og egentlige kulturelle forskelle i jeres beskrivelse af ydre oplevelser” – selvom det da netop er en ret stor (pragmatisk) forskel, hvilke kulturelle referencer, man har at trække på. Ingen af dem byder på noget konstruktivt til diskussionen, men det er jo desværre ikke usædvanligt.