USA I DAG: Den dumme dansker

Jeg har i dag en ny USA-klumme i Berlingske Tidende: “Den dumme dansker” om danskeres fordomme om amerikansk tv, og mine egne oplevelser med at se amerikanske tv-serier (ofte på dvd i øvrigt). Udpluk fra klummen:

Hvorfor se genudsendelser af Gøg & Gokke, når der hvert år kommer nye afsnit af fremragende komedier som »Arrested Development«, »30 Rock« eller »Curb Your Enthusiasm« (hvor Frank Hvam og Casper Christensen har tyvstjålet konceptet til »Klovn«)? Og hvorfor fedte med »Twin Peaks«, når man kan lade sig rive med af den langt bedre gangster-serie »Sopranos«, hvis afsluttende episode i 2007 ryddede avisforsiderne?

Kommentarerne til artiklen viser i øvrigt endnu engang, hvorfor kommentarer på nettet desværre kan være en tvivlsom affære. Jeg har sikkert også gjort det selv af og til, men det er alligevel forbløffende, hvor mange mennesker, der synes de skal dømme en på en enkelt artikel, som de tydeligvis heller ikke har læst ordentligt:

En person synes jeg er nedladende overfor amerikanerne, selvom jeg jo netop hylder deres mangfoldige kultur, en anden kommenterer på noget helt andet end artiklen handler om (om der findes en “typisk amerikaner”) og en tredje efterlyser “pragmatiske og egentlige kulturelle forskelle i jeres beskrivelse af ydre oplevelser” – selvom det da netop er en ret stor (pragmatisk) forskel, hvilke kulturelle referencer, man har at trække på. Ingen af dem byder på noget konstruktivt til diskussionen, men det er jo desværre ikke usædvanligt.

The Wire

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=KQbsnSVM1zM]

En scene fra HBO’s glimrende politi-serie The Wire – en ekstremt realistisk serie om kriminalbetjente og narkopushere i Baltimore. Realistisk på den måde, at nogle få ildsjæle på begge sider kæmper for at holde butikken i gang, mens de fleste er hovedløse egoister, der følger deres egne interesser indenfor organisationernes snævre – og ofte irrationelle – rammer. Der er næsten lige så meget sociologi og økonomisk teori som crime-fighting, og det er rigtig interessant.

Scenen her er dog ikke specielt realistisk, men et eksempel på, hvordan amerikanske tv-serier (især fra HBO) igen og igen er villige til at tage chancer og gøre det usædvanlige: En hel efterforskningsscene, hvor der kun bliver brugt ét ord – dog i forskellige variationer. Det hele handler jo alligevel om kropssprog og betoning, så hvorfor egentlig sige noget?