Det ser skidt ud for Bolivia. Præsident Carlos Mesa, der ellers stod for en midterposition, er gået af. Ny præsident bliver sandsynligvis Hormando Vaca Diez fra den rige region Santa Cruz. Er han manden, der skal skabe fred med de fattige bjergbønder? Næppe. Men på den anden side: når de sagde nej til Mesa, vil de sige nej til hvem som helst. Så må konflikten jo gå sin gang… sørgeligt. Det er virkelig et problem, at indianerne har en så gennemført uansvarlig politisk leder som Evo Morales. Man kan jo godt sympatisere med målet om at få et bedre liv – og især ønsket om at få legaliseret cocaen – men metoden med nationaliseringer osv. er bare helt forkert. Den har ikke virket i Bolivia de sidste 60 år, og den kommer ikke til at virke nu.
Kategori: Uncategorized
Aldrig mere “lige en runde til”
Alle der har spillet det geniale spil Civilization ved, at det kan være noget af det mest vanedannende – man skal altid lige have én runde til, for at se om man kan nå at få bygget pyramiderne før den forbandede Ghandi gør det, eller man lige skal have banket krigselefanterne helt ind i Montezumas endetarm. Men nu er der heldigvis råd for den forfærdelige lidelse, der er værre end heroinafhængighed: Civilization Anonymous tilbyder hjælp – og forbereder dig på, at Civilization IV kommer til efteråret.
P. S. Husk at se den sjove trailer, hvor bl.a. en vis “George W.” fortæller om sin interesse for spillet, bl.a. de mange religionsaspekter, som han synes er rigtig sjove: “Did you know they spoke Latin in Rome? It was a whole language!”
Som bissende bisonner
Phew, jeg har lige været en tur nede på “Day Birger et Mikkelsen kollektionssalg” i Øksnehallen, for at prøve en sweater, min kæreste havde fundet frem. Det var et mareridt! Et forfærdeligt syn ind i en hidtil ukendt verden af forbrugssyge og modebevidste unge kvinder, der river og flår i tøjet for at få fat i det gode tilbud først, bander og svovler og sveder og står i kø, skubber og pruster foran spejlet og står i det bare ingenting i fuld offentlighed for at se, om trøjen passer. De lignede din friendly neighbourhood Ib Michael-læsende, blonde, cafe-latte-sippende KUA-babe, men de var en flok rasende-bissende-bisonner… måske burde markedskræfterne alligevel afskaffes?
[P. S. Jeg skal naturligvis huske at sige, at min kæreste ikke selv var en bissende bisson…]
Besættelseslitteratur
I forbindelse med et filmprojekt har jeg sammensat en lille, meget selektiv liste over litteratur (både skøn- og historisk) om Besættelsen 1940-45, som jeg synes er værd at læse. Den er skrevet til en pjece til biblioteket, så den er ment til den interesserede, almene læser. Du er meget velkommen til at give dit besyv med om dine yndslingstitler (eller hadetitler…)
Besættelseslitteratur
I modsætning til på filmområdet er omfanget af litteratur om besættelsen helt uoverskueligt: Snart hver en lille afkrog af Danmark har fået sin egen krønike med historier fra modstandskampen, og modstandsfolkene har selv været særdeles aktive både med at indsamle beretninger, og med at skrive deres selvbiografier. Indenfor historieforskningen har besættelsen og dens mange både militære, politiske og økonomiske aspekter fremkaldt et væld af litteratur, og strømmen fortsætter den dag i dag. Et overblik kan derfor ikke andet end skimme overfladen på den enorme mængde litteratur, og der opfordres til at man søger på egen hånd – både hos biblioteket, på Internettet og fx i Frihedsmuseets omfattende arkiver.
Wasabi
Sushi er en dejlig spise, og slet ikke så svært at lave selv, som man skulle tro. Men det kræver gode råvarer, og her er specielt wasabi vigtig for mig. På japansk:
Den stærke, grønne peberrod-lignende plantepasta giver lige den rivende fornemmelse i næsen, som for mig gør sushi til noget særligt. Problemet er bare, at det slet ikke er alle slags wasabi, der er lige spændende. Fx kan Blue Dragon wasabien – som ellers kan købes i mange danske supermarkeder – ikke anbefales: den er alt for mild. Er der nogen som har et bedre forslag til hvor man kan købe en god wasabi?
Jens Martin Knudsen r.i.p.
En stor videnskabsformidler er gået bort. Planeten Mars vil aldrig blive den samme igen.
Intet flertal til ‘fundamentalisterne’
Så er resultaterne fra det irakiske valg i huset. Intet flertal til shiiterne, ingen ‘turbaner’ i regeringen, og i det hele taget et meget mere succesfuldt valg end nogen havde forventet: Befolkningen mødte op og bakkede massivt op om demokratiet, og de har bestemt ikke udelukkende stemt efter religiøs overbevisning. Der er stadig lang vej at gå, men dette valg har været det første ægte, frie valg i den arabiske verden – og befolkningen har vist sig modne til at løfte ansvaret.
Læs mere hos Iraq The Model og
Iraks uafhængige valgkommission.
New York Times, København og Jyllands-Posten
Hvis du faldt over denne begejstrede artikel i Jyllands-Posten: New York Times: Sådan overlever danskerne vintermørket, vil du måske have brug for et link til den oprindelige artikel af herboende Ken Chowder fra Sophisticated Traveler, NYT’s rejsemagasin. Jyllands-Postens oversættelser er nemlig ikke fejlfrie, således oversættes: “a firm shunning of pretension” med “en blank afvisning af krav”. Det kan det vist ikke betyde, når man ser på konteksten, snarere “en blank afvisning af selvhøjtidelighed.”
Gå derfor til hestens mund og få smigrende læsning om vor kære hovedstad, selvom begejstringen nok daler lidt, når man som jeg tager 31. vinter i mørket. Men ok, det er da dejligt med levende lys og brune kartofler endnu engang, når det ikke kan være anderledes. Det kunne jo være betydeligt værre (og det var så en ægte dansk underdrivelse).
Et hurtigt citat:
In Denmark, self-deprecation is a given. You try not to say too many nice things about yourself — even in ads. (One beer commercial bragged about Carlsberg: “It’s not the worst we have.”) What you are allowed to glorify are the basic things. And here those things are often truly glorious: the bread and butter, beer, cheese and, especially, the potatoes.
De kan vel ikke alle være CIA-agenter?
Mens pressen stadig opfatter Irak som et land, der er lige ved at falde sammen under den heroiske modstandsbevægelses kamp for at få ‘besætterne’ ud af landet, er de fleste irakere godt igang med at forberede sig på valgene til januar. Indtil videre er 127 partier godkendt til at opstille. Vi tager den lige igen: 127 partier er klar til valget til januar. Det er et demokratisk fænomen af dimensioner. De kan vel ikke alle sammen være CIA-agenter og kollaboratører, som ‘modstandsbevægelsens’ heppekor påstår? Næh, de fleste irakere har gjort det fornuftige: Indset at skal de have amerikanerne ud af landet og suveræniteten tilbage, er den eneste måde at gøre det på frie valg, som etablerer en legitim regering, der kan overtage ansvaret for sikkerheden. De er åbenbart klar til at acceptere de forfærdelige imperialist-amerikaneres folkemord i landet lidt endnu, og føler ikke at de er blevet udsat for et så forfærdeligt overgreb, at de bare må fare ud på gaden med en AK-47 og skyde efter den første den bedste uniform de ser. Disse fornuftige mennesker, der har forstået vejen til et fredeligt og velstående Irak, er de sande modstandsfolk og de sande patriotiske irakere.
Irakisk reality-tv
Berlingske Tidendes Jesper Eising har en artikel om en ny irakisk tv-kanal, der bl.a. sender reality-programmer, hvor man kan vinde reparation af huset, hvis det er blevet smadret af terrorangreb. Et blik ind i tv-kulturen i et land, som medierne ellers ikke kan fortælle andet om, end at der er sprunget en ny bombe eller at USA igen har gjort noget dumt.