Kategori: Web 2.0

Bare lige en hurtig reklame: webloggeren Arthur Chrenkoff har nu sin 5. omgang af ‘gode nyheder fra Irak’. Og jo, det er skam gode nyheder, der er ikke nogen ironi her. Så stil fluks din browser herhen og læs om alle de nyheder som ikke finder vej til danske medier, givetvis fordi de ikke er så gode til at fortælle den populære historie om, at amerikanerne er nogle idioter, der ikke kan sætte en pind i en lort uden at ødelægge begge dele, og at araberne på grund af deres kultur ikke kan finde ud af demokrati – altså ikke før store dejlige, menneskelige EU med alle de fantastiske eurpæiske værdier og med FN i nakken sponsorerer dem og leder dem vejen til den nordiske model, naturligvis. Men irakerne kan godt selv, og det er jo det som det handler om. Nej, de kommer ikke til at udvikle et socialdemokratisk milimeterdemokrati – og godt for det – men de får et styre som er betydeligt bedre end det forrige og med tiden velstand og fremgang. Men det er først og fremmest op til dem selv, ikke os. Våbnene har banet vejen, nu må de selv tage fat i resten.

Læs også det altid interessante Institute for War and Peace Reporting, der bringer reportager fra verdens brændpunkter, skrevet af – gys – lokale folk, og ikke midaldrende skæggede mænd, der bruger den meste tid foran tv-kameraer i nabolandes beskyttede hovedstæder og får deres nyheder fra andre tv-kanaler. Ok, fair skal være fair, Ole Sippel har omtider taget sig sammen til at rykke teltpælene fra Amman til Bagdad. Gad vide om han også snart tager sig sammen til at komme ud af sit hotelværelse?

I Iran har der i længere tid været et mylder af bloggere og webloggere og webhoveder, som desperat har forsøgt frit at sprede information, selvom de er blevet modarbejdet af landets regering. Efter befrielsen af nabolandet Irak er det irakiske weblog-udbud nærmest eksploderet, og det kan kun sætte endnu mere gang i frihedstendenserne i det iranske samfund. Selvfølgelig skal ethvert menneske have ret til at have sin egen weblog og skrive lige præcist hvad det har lyst til, fra indsigtsfulde sociale kommentarer til det mest formørkede sludder. Det er der ikke nogen regering som skal bestemme over, slet ikke det iranske præstestyre.

Støt iranske bloggere imod regeringens censur ved at underskrive denne støtteerklæring. Mere info her.

Hvad sker der i Irak? Er der nogen som ved det? Når vi sidder heroppe i lille Danmark og varmer os i stuen med varm kakao, så kan det hele jo se forfærdeligt ud. Hvad er det med de der bomber? Og hvorfor kan amerikanerne ikke bare pisse af og lade irakerne i fred? En masse hvide mænd med mikrofoner forsøger at fortælle os hvad der foregår – mens de selv står i Amman, Jordan, og klemmer et telefoninterview ind imellem frokosten og eftermiddagskaffen på Hilton. Men hvad med irakerne selv, hvad mener de? For er det ikke dem, som det handler om? I hvert fald for dem af os (som undertegnede), der stillede spørgsmålet: “Er du for eller imod det irakiske folk?” (og tilmed råbte det kl. 4 om morgenen på Märkbar. Jeg ville oprindeligt have råbt det til Torben Steno, som jeg forestillede mig var imod krigen, uden dog at vide det, men han var der ikke og så blev det bare sådan i al almindelighed og ud i luften).

For det var jo det, som det burde have handlet om: “Er du for eller imod det irakiske folk?” (min ven JE ville endda have det skrevet på en t-shirt, som han ville spankulere rundt med, men han var bange for at få bank af en fredstilhænger).

Men der er ingen som spørger irakerne. Det nærmeste vi kommer et egentligt forsøg på at komme i dialog med det folk, som alle tager til indtægt for deres holdninger (jeg går ind for krigen for folkets skyld, www.antiimperialista.com går ind for modstanden for folkets skyld), er Claus Beck-Nielsens fremragende artikler i Weekend-Avisen. Det var et modigt forsøg på at få demokratiet til Irak, men i sidste ende handlede det mest om ham selv. Som alt jo gør, når man skriver.

Derfor er det på tide at gå til hesten for at høre svarene fra dens mund. Heldigvis er det sådan – endnu et mirakel fra internettets tidsalder – at mange irakere faktisk skriver weblogs. Dem vil jeg begynde at reklamere for her. Den første jeg vil lave reklame for – og som jeg har læst mange fine ting på – er skrevet af Zeyad, som er tandlæge i Bagdad. Den hedder Healing Iraq. God fornøjelse.

P.S. – Hvad laver Saddam i sin celle? Se svaret her.