Radley Balko om det amerikanske retssystem

Radley Balko er en af USAs mest indflydelsesrige klassisk liberale (“libertarian”) journalister, og han har blandt andet for Reason Magazine afdækket de dårlige retssikkerhedsmæssige vilkår og de skæve incitamentstrukturer i det amerikanske retssystem. Han har skrevet om magtmisbrug i politiets narkoefterforskning (fx den vanvittige brug af militære SWAT-teams overfor helt almindelige mennesker), om fusk med retsmedicinske beviser og om sagen om Corey Maye fra Mississippi, der sandsynligvis blev uretfærdigt dødsdømt. (Her er en kort film om Maye-sagen, hvor Balkos dækning har spillet en vigtig rolle i at få en ny retssag for Maye). Nu er Balko også nået til The Economists sider med et godt interview. Læs det hele, men her er et uddrag:

DIA: Beyond the two discussed above, what are the most critical flaws in America’s criminal justice system?

Mr Balko:
Incentives. At every step in the process, the incentive is toward putting people in jail. And there’s almost no penalty at all for state actors who overstep their authority. Police departments, for example, get federal anti-drug grants based in large part on how many people they arrest on drug charges. After the botched drug raid in Atlanta a few years ago in which a raiding police team shot and killed an innocent 92-year-old woman, we learned in subsequent investigations that officers had monthly quotas for drug arrests and drug seizures. Ed Burns, the former Baltimore cop and co-creator of the magnificent HBO show “The Wire”, talks about this quite a bit.

Banderne kræver nu beskyttelsespenge

Det her er simpelthen tænderskærende vanvittigt:

Bandekrigen har taget endnu en ubehagelig drejning. En stribe
forretninger rundt om i København er blevet afkrævet beskyttelsespenge
af indvandrerbander.

Således Helene fra Nørrebro, som i dag træder frem og fortæller,
hvordan drengene fra Blågårds Plads på Nørrebro ringede på døren mandag
21. september med beskeden om, at hun har sin forretning i deres
distrikt og derfor må betale.

“Helene” gik heldigvis til politiet, men til gengæld har hun så fået smadret alle vinduerne i sin forretning. Man tager sig virkelig til hovedet: Hvad er det dog, der sker med København? Med Nørrebro? Det er lovløst land, og der skal skrides ind aldeles omgående – hårdt og nådesløst. De ansvarlige skal i fængsel for lud og koldt vand, gerne i årevis.

Da vi flyttede til Washington D.C. hørte vi jo så meget om den slemme kriminalitet og alle våbnene i USA. Til dato – 10 måneder efter – har vi intet negativt overhovedet oplevet. Til gengæld er København i den mellemliggende tid blevet omdannet til en udvidet skydebane for diverse bøller og bander.

Eneste eksempel var, at der en overgang var et par indbrud på S Street, hvor vi boede i en måneds tid. Det fik til gengæld en kriminalbetjent til at ringe dørklokker, advare os alle og forhøre sig om hvorvidt vi havde oberseveret mistænkelig aktivitet i nabolaget. Jeg talte selv med ham – en garvet, civilklædt sort fyr med briller og sixpence og et “badge” omkring halsen. Vi skulle endelig ringe, hvis der var noget. Jeg tror rent faktisk, at de også ville komme, hvis der blev ringet.

En god ven bor i et kæmpe hus i Arlington, Virginia i et meget rigt kvarter. Det er den slags kvarterer, der i Danmark bliver hærget ustandseligt af indbrud af narkomaner, østbander og andet godtfolk. Efter dansk logik burde min vens kvarter også jævnligt blive ramt af indbrud. Det gør det bare ikke, for politiet patruljerer konstant og griber omgående ind, hvis der sker noget.

Det virker som om, at det danske politi overhovedet intet svar har på den alarmerende uvikling, der har ramt København i de sidste par år. Det er måske heller ikke så mærkeligt, når man ser på, hvordan de københavnske politikere opfører sig overfor uromagere: Smadrer venstrefløjsekstremister det halve Nørrebro, så får de et fint nyt hus, de kan lalle rundt i og ødelægge. Forviser bøller i Tingbjerg den lokale præst, fordi han er homoseksuel, så stiller Mikkel Warming op og lover dem klubhuse og underholdning. Utroligt. Det værste er imidlertid, at københavnerne bliver ved med at stemme på de talentløse narrehatte – de får jo selv, hvad de beder om.

P. S. – jeg er godt klar over, at der også findes slemme kvarterer i D.C. Også kvarterer, der er meget værre end hvad Nørrebro kan byde på. Imidlertid er forskellen, at man i USA ikke lader bøllerne brede sig, som de vil, men griber ind i tide.