Tag: Barack Obama

Gude-kongen fra Amerika

USA I DAG klummen blev flyttet til mandag, og jeg blev bedt om at lave en hurtig udgave. Det var en lidt ældre idé, jeg fik for nogle måneder siden. Et udsnit fra Gude-kongen fra Amerika

Med Barack Obama er det gået helt over gevind. Gadekunstneren Shepard Faireys kendte malede portræt – der spiller på både Che Guevara og Jesus-ikoner – er det mindste af det. I boghandlerne er særlige afdelinger afsat til Obama-bras – dukker, klistermærker, pegebøger til de små. Selv på mit metrokort er der et billede af Obama. Særligt én børnebog fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Obamas liv og gerninger blev med smukke tegninger skildret som en helgenhistorie lige ud af Vagttårnet. Man så halvt Obama som spæd komme sejlende ned ad Nilen i en sivkurv som en anden Moses. Her sammenblandes to verdener, som intet burde have med hinanden at gøre.

Klummen blev vist for øvrigt omtalt i Politikens “Godt sagt”-kolonne med udklip fra debatten i andre aviser. Det er da dejligt, men jeg har ikke set citatet.

Update: Jeg har nu set udklippet fra Politiken 9. juni. Det er sjovt at blive citeret – men lidt ærgerligt, at Rasmus Bech staver mig Hvidbjerg! Men hvad, enhver berømmelse har jo sin pris.

USA I DAG – Obama og fremtiden

Helle Dales USA-klumme i tirsdags: USA i dag Obama er ikke fremtidssikret

Men det er vigtigt at holde perspektivet. Præsident Obama fik jo trods alt kun 52 procent af stemmerne i november, en sikker valgsejr, men ikke ligefrem et politisk jordskælv. Og selv blandt amerikanere, der støtter ham personligt, er der ifølge meningsmålingerne mange, som ikke støtter hans ideer og politik. Det er især tilfældet, når det gælder udvidelsen af det offentliges rolle og magt og det enorme
budgetunderskud, som er konsekvensen af hans økonomiske stimulus og 2010-budget. Underskuddet er nu 12 procent af nationalbudgettet, mere end dobbelt så meget som under George Bush.

Hykleriske Obama og Krigen mod Terror

Man får jo næsten lyst til at slå en højlydt “Hvad sagde jeg”-latter op, når man læser Glenn Greenwalds kommentar om præsident Barack Obamas udmeldinger om Guantanamo-fangerne og tilfangetagnes rettigheder generelt. Men det ville selvfølgelig være upassende.

Jeg vil ikke her tage stilling til, om Obamas uldne retoriske udmeldinger er berettigede, men bare konstatere, at Idealet Obama er hastigt i gang med at møde en lille ting, vi kalder for Virkeligheden. Når man er i opposition, så er det nemt at gøre alle de “rigtige” ting, og alle der ikke gør det rigtige, er onde og skumle. Når man så selv får magten, så er problemerne pludselig mere komplekse.

Greenwald konstaterer:

Ultimately, what I find most harmful about his embrace of things like preventive detention, concealment of torture evidence, opposition to investigations and the like is that these policies are now no longer just right-wing dogma but also the ideas that defenders of his — Democrats, liberals, progressives — will defend as well. The more Obama embraces core Bush terrorism policies and assumptions — we’re fighting a “war on terror”; Presidents have the power to indefinitely and “preventatively” imprison people with no charges; we can create new due-process-abridging tribunals when it suits us; the “Battlefield” is everywhere; we should conceal evidence when it will make us look bad — the more those premises are transformed from right-wing dogma into the prongs of bipartisan consensus, no longer just advocated by Bush followers but by many Obama defenders as well. The fact that it’s all wrapped up in eloquent rhetoric about the rule of law, our Constitution and our “timeless values” — and his understanding of those values is more evident than his predecessors’ — only heightens the concern.

Historisk selverkendelse

Apropos.

We used to think that you could spend your way out of a recession and increase employment by cutting taxes and boosting government spending. I tell you in all candour that that option no longer exists, and in so far as it ever did exist, it only worked on each occasion since the war by injecting a bigger dose of inflation into the economy, followed by a higher level of unemployment as the next step.

Det var den daværende, britiske premiereminister James Callaghan i en tale til Labour kongressen i 1976, citeret af BBC.

Hvad ville Reagan sige til tortur?

David Trads er i sit saglige hjørne på Berlingske-bloggen og fremstiller ganske godt Obamas dilemma om tortursagen: Glemme eller retsforfølge, eller måske endda (uden at ville det) retfærdiggøre? Hvad ville tidligere præsidenter gøre?

Den waterboarding teknik, som de amerikanske myndigheder godkendte, er og bliver tortur – måske en mild form, der ikke efterlader kropslige ar, men ikke desto mindre et groft overgreb. Dick Cheneys  forsøger sig med et argument om, at de oplysninger, de amerikanske forhørslederes fik ud af fangerne, var tilstrækkeligt gode til at retfærdiggøre teknikken. Vi var i en ny situation efter 9/11, og oplysningerne forhindrede (angiveligt) et nyt angreb på USA. Men er det nok? Næppe. Jeg er i hvert fald på stort set alle politikområder overbevist om, at målene aldrig retfærdiggør midlerne. At Obama har taget et opgør med forhørsmetoderne, regner jeg for et af de mest positive træk ved hans præsidentskab.

Man skal selvfølgelig ikke være blind for, at der altid vil være tale om et dilemma om, hvilke metoder man skal tage i brug for at forsvare sig selv. Serier som 24 timer kolporterer konstant “tikkende bomber” scenarier, hvor man for at forhindre, at tusindvis af mennesker dør, bliver nødt til at tæve “sandheden” ud af en skurk. I praksis tror jeg ikke, der findes mange af den slags scenarier, men det vil da være tjenstligt for dikussionen, hvis Obama også beslutter at offentliggøre, hvilke resultater, man fik ud af torturen. Spørgsmålet er bare, om vi kan tåle at høre sandheden?

Skal USA tage et retsligt opgør på det her punkt? Den altid læseværdige kommentator Glenn Greenwald skriver på Salon, at Ronald Reagan ville straffe bødlerne. Fra den torturkonvention, Reagan selv underskrev og promoverede:

No exceptional circumstances whatsoever, whether a state of war or a threat or war, internal political instability or any other public emergency, may be invoked as a justification of torture. . . Each State Party shall ensure that all acts of torture are offences under its criminal law.

USA I DAG: Hykleri på alle hylder

Jeg er lige nu i San Francisco med sporadisk netforbindelse, så jeg får først nu linket til min tirsdags-klumme, der i Berlingske er online som en kommentar. Det er en hård klumme, men det er hårde tider i amerikansk politik. Desuden vil opmærksomme læsere bemærke, at klummen er en opfølgning på en anden diskussion her på siden.

Udpluk fra klummen:

Anklagerne om ekstremisme kommer i kølvandet på en konservativ offensiv imod præsident Obamas politik, der angiveligt vil føre til økonomisk ruin og europæisk socialisme. Folk som forhenværende præsidentkandidat Ron Paul og den førnævnte Glenn Beck har brugt hårde ord, men at gøre dem ansvarlige for, hvad en galning gør, er dobbeltmoral af værste skuffe. Da kritikerne af Bush-administrationen rutinemæssigt sammenlignede Bush med Hitler og advarede om konservativ »fascisme«, så brugte de kun deres »ytringsfrihed« og gjorde deres »borgerpligt«. Men nu, når de selvsamme kritikere har deres egen mand ved magten, så er det helt uansvarligt at sammenligne præsidenten med en diktator. »Bush = Hitler« er cool; »Obama = Stalin« er opfordring til mord! Den retoriske linje er klar: Hvis du er imod positiv særbehandling af sorte, så er du »racist«; hvis du er imod højere skatter, så »hader du de fattige«; og hvis du ønsker mindre magt til staten, så er du »neo-nazi« – på trods af, at nazismen hverken havde noget imod racemæssig særbehandling, høje skatter eller en almægtig statsmagt.

Noter til artiklen:

Her er et link til den omtalte rapport.
Andre myndighedsorganer udpegede sympatisører af den halv-anarkistiske præsidentkandidat Ron Paul som mulige terrorister, og et medlem af hans studenterorganisation blev tilbageholdt i St. Louis. Mere mærkværdigt udpeger rapporten også modstandere af frihandel som potentielle højrefløjsekstremister, selvom modstand mod frihandel i USA er en eksplicit venstrefløjssag – ja, var det ikke selveste Barack Obama, der krævede en genforhandling af NAFTA aftalen?

Målet er at sammenkæde mainstream konservatisme med ekstremisme, ligesom da Bill Clinton i 1995 forsøgte at slå plat på militsmanden Timothy Mc Vighs forfærdelige terrorhandling i Oklahoma City ved at sammenkæde den med den republikanske opposition, der havde overtaget Kongressen. I det venstreorienterede verdensbillede er modstanderne altid fulde af ”had” og ”ondskab” og derfor ikke værd at lytte til.

Det skal i øvrigt siges til folk som Ron Pauls undskyldning, at han og en håndfuld andre konservative ofte har været skarpe kritikere af de sikkerhedsmæssige beføjelser, Bush-administrationen tiltog sig – altså de magtmidler, der nu kigger “den anden vej”

Terrorstøtten Glenn Beck?

Jeg skrev først dette som en kommentar til denne side, der omtalte en artikel af Poul Høi på Berlingske Tidende, Frygten på Fairfield Street. Nu skriver jeg selv for Berlingske og har normalt stor respekt for Poul Høi, men jeg er bange for at hans had til det republikanske parti endnu engang har stillet sig i vejen for hans objektivtet.

Det er en meget skuffende og uhæderlig artikel fra Poul Høis hånd. Han fortæller ikke, at Glenn Beck primært er kendt som komiker og kendt for at være vanvittig og outretret – alle andre på Fox News kalder overbærende hans show for en “galeanstalt”. Han siger også selv de mærkeligste ting, afbryder sig selv med et “og jeg er jo i øvrigt vanvittig” og lignende halløj. Det er rigtigt, at han beskylder “Kammerat Obama” for at være kommunist, men han gør det med røde faner og sovjetisk musik, altså med et glimt i øjet. Naturligvis er der også en ægte overbevisning i hans frygt for Obamas politik (han karakteriserer – noget overraskende – sig selv som libertarianer), og der ryger helt sikkert en finke af panden af og til, men siden hvornår er det blevet forbudt? Og er det meget værre, end da hele intelligensiaen konstant advarede om Bush’ truende fascisme? Hvorfor var det ikke opfordring til vold dengang? Der var jo rigeligt af bevæbnede venstreradikale i gaderne til at smadre diverse topmøder og lignende.

Høis anden store “had-spreder” Alex Jones er desuden 9/11-benægter og var en lige så stor og paranoid kritiker af Bush-administrationen, men det fortæller Høi heller ikke. Det er således svært at tro, at Jones “vejrer morgenluft” eller at han først nu er blevet vækket til handling af Obama – men sådan beskriver artiklen det. Alex Jones anklagede således – ligesom store dele af venstrefløjen – også George W. Bush for at være leder for en gigantisk politistat, der ville slavebinde amerikanerne. Men dengang var det selvfølgelig bare ytringsfrihed – nu er det opfordring til vold.

Høi beskriver også amerikanernes hamstring af våben som en “oprustning til krig” fordi Obama vil komme og tage dem alle sammen. Hamstringen har imidlertid en noget mere prosaisk bagrund, nemlig at der er begrundet mistanke om, at Obamas regering vil indskrænke friheden til at have våben. Desuden fører økonomiske depressioner normalt til mere kriminalitet, og det ønsker folk også at beskytte sig imod. Det skal da ikke udelukkes, at der sidder en eller anden White Pride-gruppe et eller andet sted i en udørk og bereder sig til krig – men det gjorde de jo også under Bush og Clinton.

Den sammenkædning som Høi (og Obamas støtter, den Eric Boehlert Høi citerer er fx blogger for Huffington Post, der er et af de førende Obama-organer) forsøger mellem kritikere af hans politik og rabiate psykopater, er præcist lige så uærlig og dum, som da Bush regeringen forsøgte at gøre alle kritikere af Irak-krigen til upatriotiske terror-elskere. Det pinlige er naturligvis, at Høi er hoppet med på vognen, men det kan jo ikke overraske. Han har således fremstillet et partsindlæg i den politiske kamp i USA som den objektive sandhed.

Opdatering: Jeg har gjort lidt mere research. I artiklen skriver Høi, at Glenn Beck spreder rygter om, at forbundsregeringen er ved at opbygge koncentrationslejre – men i dette klip siger Glenn Beck direkte at rygtet om kz-lejre er en idiotisk løgn og han bruger 7 minutter på at ‘debunke’ det detaljeret. Klippet blev omtalt på Huffington Post, så man må næsten tro, at Høi også har læst om det. Hans udlægning af fakta er direkte løgnagtig.

Andre fact-checks: Se for eksempel hvor Eric Erickson citatet kommer fra – en debat om vaskepulver.

USA I DAG: Obamas farlige ønske om at være elsket

Udklip fra Helle Dales USA I DAG klumme:

Barack Obamas Europa-tur har været en ren »lovefeast« set fra et europæisk synspunkt og tillige set fra Det Hvide Hus, må det antages. På den ene side fik præsidenten lidt luft til sine problemer med at få sin agenda igennem her i Washington (kun 18 procent af amerikanerne støtter hans økonomiske planer, sammenlignet med ca. 60 procent, der støtter ham som person). På den anden side gav det ham også en mulighed for at afprøve sit lederskabs stil på internationalt plan. At blive elsket – måske endda tilbedt – er helt klart en stor del af denne stil.

Kirsebær

Berlingske har ikke min USA I DAG klumme online, så nu er jeg lige fræk og lægger den selv op i fuld længde her:

USA I DAG klumme 31 marts 2009

Kirsebær

Vi er flyttet til en lejlighed uden kabel-tv. Det er et problem for en klummeskribent, når man kun har 6-7 grynede lokalkanaler, og skal skrive om USA, fjernsynets hjemland. Så jeg tog ud for at kigge lidt på virkeligheden – konkret de smukke kirsebærtræer ved tidevandsbassinet lidt syd for Det Hvide Hus.

Når kirsebærtræerne blomstrer i Washington er det en udelt fryd, der bliver fejret med en stor kulturfestival. De hen ved 3000 træer af Yoshino-arten var en gave fra Japan i 1912, og de symboliserer således både forårets komme og de to nationers (angivelige) ønske om fredelig sameksistens. Både Pearl Harbor og Hiroshima lurer et sted i baghovedet, men det er længe siden nu. Ønsket om fred er reelt nok, og specielt kirsebærtræer har det med at fremkalde ro i sindet.

Schade skrev engang et digt om et sted ”hvor solen kysser kirsebærblomster” og hvor man kan se på træerne til sjælen bliver stille. Det er svært at få den slags zen-agtige fornemmelser på en regnvåd og overskyet søndag i Washington, hvor ambulancernes sirener hyler om kap med kamphelikopternes rotorblade, der forsøger at overdøve jetmonstrene fra Ronald Reagan National Airport. Det viser sig i øvrigt, når man får kæmpet sig ned til tidevandsbassinet gennem horder af amerikanske turister, at kirsebærtræerne endnu ikke er sprunget ud. Det beroligende blomsterbad må vente.

En dag kunne jeg godt tænke mig at købe to kopper kaffe på Starbucks og tage min ven Barack med herned for at se på træer. Jeg tror han har brug for at sidde stille et øjeblik og meditere over livet. Han ser stresset ud og har allerede mange grå hår. Det er ærgerligt, for han virker som en fin fyr, der bare prøver at gøre alt for meget på samme tid. Der kommer altid et eller andet i vejen for hans planer, og det gør ham irriteret. Hvorfor kan folk bare ikke opføre sig, som Obama vil have det?

For hver løsning, Obamas hold producerer, kommer der 10 nye problemer, ofte som resultat af de selv samme løsninger. Forsikringsgiganten AIG får støtte, fordi de er ved at gå fallit, men bosserne bruger pengene til at udbetale bonuser til direktørerne, som det er aftalt i deres kontrakter. Kongressen bliver rasende og laver en særlov, så de skal betale det hele tilbage i skat igen. Haha, der fik de den – men hvad nu med retssikkerheden, når man laver særlove for en lille gruppe mennesker? Og hvad med retten til at indgå kontrakter? Er vi virkelig derhenne, hvor kongressen kan opløse kontrakter efter behag, bare der er en lille smule offentlige kroner involveret?

Når nogle får regningen betalt af andre, så opfører de sig åndssvagt. Det har General Motors gjort i årevis, og nu må Obama så igen finde den rette balance ved at fyre bossen, Rick Wagoner. Vi skal helt tilbage til 30’ernes Mussolini-inspirerede USA for at finde lignende indblanding i private selskabers ledelse. Har Obama virkelig gennemtænkt konsekvenserne, når han og hans hold personligt tager ansvaret for, at ingen dummer sig?

Logikken er lige så ildevarslende, som den er simpel: Fordi vi ikke vil have, at du går fallit, forsikrer vi dig imod tab og lover dig støtte. Men fordi vi har lovet dig støtte, tager du unødvendige risici. Derfor bliver vi nødt til at tage beslutningsevnen fra dig, for du er jo ikke i stand til at afveje den risiko, som vi allerede har garanteret dig imod. Det er både pose og sæk og højere matematik for mikro-managere med indsigt i menneskesjælen. Det er mere end noget orakel kan klare, og Obama er bare et menneske, der har brug finde sig zen igen. Kom og tag en kop kaffe under kirsebærtræerne. Verden fortsætter nok uden dig.